Studentermedarbejder (kurator) til Etnografisk Eksploratorium og MultimodalLab søges ved Institut for Antropologi, KU
Vi faciliterer og støtter kollaborative og eksperimenterende forsknings- og undervisningsaktiviteter med deltagelse af studerende, ansatte, forskere og gæster, samt en række event- og seminarserier, som formidler antropologiske indsigter til et bredere publikum på tværs af formater.
MultimodalLab er del af Etnografisk Eksploratorium og udgør den infrastruktur som muliggør at studerende på tværs af årgange, og særligt specialestuderende, laver film, podcast, udstillinger etc. samt understøtter faget i Multimodal Antropologi: Audiovisuel og Digital Eksperimentering.
Arbejdsomfang og opgaver
Vi søger en studentermedarbejder (kurator), der vil varetage forskellige opgaver relateret til aktiviteter, arrangementer, initiativer, eksperimenter og produktion. Dette inkluderer praktiske opgaver vedrørende booking af Etnografisk Eksploratorium, samt udlån og løbende vedligeholdelse af MultimodalLabs kamera- og podcastudstyr, samt Mac-arbejdsstationer.Som studentermedarbejder (kurator) vil du arbejde tæt sammen med Karen Waltorp, leder af Etnografisk Eksploratorium og MultimodalLab. Derudover vil du være tilknyttet instituttets administration og dermed også deltage i instituttets daglige drift.
Du kan forvente at understøtte instituttet med:
- Sørge for daglig drift i Etnografisk Eksploratorium, herunder:
- Administrere bookinger af EE-rummet samt MultimodalLab udstyr
- Bidrage til planlægning, promovering og afholdelse af arrangementer i Seminar Serie
- Yde vejledning og support vedrørende MultimodalLabs podcast- og kameraudstyr og redigeringsprogrammer på Mac-arbejdsstationerne
- Varetage daglig drift, herunder opsyn med EE, vande planter, opsyn med køkken og printerrum
- Koordinere og afvikle events og møder
- Bidrage til fortsat udvikling af Etnografisk Eksploratorium og MultimodalLabs hjemmeside og sociale mediekanaler
Instituttet har omkring fem studentermedarbejdere ansat, som du vil indgå i et tæt fællesskab med.
Om dig
Vi forestiller os at du:
- er initiativrig
- har interesse i multimodale formater (fx film, foto, lyd, udstilling, performance, XR-formater eller andet)
- har en praksis med et eller flere af ovenstående formater
- har teknisk flair for video- og lydudstyr, samt redigeringsprogrammer
- ikke er bange for at løse mange forskelligartede opgaver, tekniske såvel som administrative og praktiske
- kan arbejde systematisk og struktureret
- det vil være en fordel hvis du er BA-antropologistuderende eller kandidatstuderende i antropologi, selvom det ikke er krav
Løn og ansættelsesforhold
Tiltrædelse er snarest muligt. Vi håber at kunne køre oplæring i september.
Ansættelsen udløber så snart du ikke længere er studerende på Københavns Universitet.
Den ugentlige arbejdstid er på gennemsnitligt 10 timer og efter aftale. Arbejdstiden koordineres med leder af EE og MultimodalLab, og instituttets sekretariat.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) indplacering som studerende.
Minimumstimelønnen er kr. 141,14 (1. april 2025-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger eller har du spørgsmål, kan du kontakte leder af EE og MultimodalLab Karen Waltorp: karen.waltorp@anthro.ku.dk
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, bedes du senest den 27. august 2025, kl. 23:59 via jobportalen sende:
- En kort ansøgningstekst (max 1 side), der beskriver, hvorfor du finder stillingen interessant, hvordan din profil passer til stillingen, og hvad du kunne tænke dig at bidrage til
- CV (max 1 side)
- Indskrivningsbevis
- Karakterudskrift
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
”KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU.Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Karen Waltor, karen.waltorp@anthro.ku.dk + Christel Brink Hansen, christel.brink.hansen@econ.ku.dk, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.”