Supply Chain Developer
Vil du være med til at udvikle og optimere logistikken i en af Danmarks førende producenter af EPS-isolering og -emballage?
Vi mangler dig, der kan balancere mellem strategisk overblik, metode, købmandskab og kan se dig selv arbejde med løbende forbedringer i en virksomhed mednysgerrighed og høje ambitioner.
Sundolitt A/S søger en ambitiøs og resultatorienteret Supply Chain Developer, som kan være med til at fremme den grønne omstilling og løfte hele vores værdikæde til næste niveau.
Dine opgaver
I tæt samarbejde med Customer Service & Business Development Manager får du ansvaret for at:
- Identificere og gennemføre optimeringsinitiativer i hele supply chain – fra produktion til levering.
- Procesoptimering, f.eks. inden for produktionsplanlægning.
- Udvikle og optimere brugen af vores ERP-system og sikre høj kvalitet i stamdata.
- Skabe og levere gennemsigtighed i nøgletal og KPI’er, så vi kan træffe hurtigere og bedre beslutninger.
- Minimere transport- og distributionsomkostninger gennem smartere planlægning.
- Bidrage til en præstationsorienteret kultur hvor fokus er på forbedring og samarbejde.
- Uddannelse på minimum bachelorniveau inden for logistik, supply chain management eller tilsvarende.
- Minimum 3-5 års erfaring med supply chain, logistik og/eller produktionsplanlægning – helst fra en produktionsvirksomhed.
- Stærke analytiske evner og erfaring med optimeringsværktøjer (f.eks. Lean, Six Sigma, procesoptimering).
- Superbruger af ERP-systemer, gerne BC 365, og vant til at arbejde med data og stamdata.
- Superbruger af Excel, samt BI systemer som TX, PowerPivot eller tilsvarende.
- Proaktiv, struktureret og resultatorienteret – du går foran med energi og får tingene til at ske.
- En nøglerolle i en virksomhed med stærke markedspositioner i både bygge- og fødevareindustrien og stort fokus på den grønne omstilling.
- Mulighed for at påvirke og optimere forretningsgange på tværs af hele værdikæden.
- Et tæt samarbejde med Customer Service & Business Development Manager og gode udviklingsmuligheder på sigt.
- Et arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, hvor din indsats hurtigt får synlig effekt.
- Gode løn- og ansættelsesvilkår samt pension, sundhedsordning, tandforsikring og fritvalgsordning.
Hvem er vi
Sundolitt er en del af en norsk industrikoncern med over 100 års erfaring. Vi har produktionsanlæg i flere europæiske lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Spanien og Storbritannien. I Danmark driver vi fire fabrikker: hovedkontoret i Billund samt fabrikker i Slangerup, Viborg og Brønderslev.
Vores mission er at udvikle praktiske og effektive løsninger, der matcher kundernes specifikke behov. Vi fokuserer på professionel rådgivning og design, og vores moderne produktionsfaciliteter gør os i stand til at levere produkter, der sikrer innovative løsninger.
Bæredygtighed er en prioritet i vores udviklingsproces. Vi arbejder på at skabe produkter, der ikke kun opfylder kundernes krav, men også bidrager til en bæredygtig fremtid.
Vores værdier hviler på ansvarlighed, åbenhed, risikovillighed og troværdighed. Vi mener, at enkle løsninger ofte er de mest effektive, og vi tilstræber at ” gøre det simpelt,".
Interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og håber at kunne byde dig velkommen i vores team.
Ansøgningsfrist 20.10.2025, men vi vurderer kandidaterne løbende, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.