Studentermedhjælper til støtte og opgavekoordination i Forsvaret

apartmentForsvaret placeBallerup calendar_month 
Studentermedhjælper til støtte og opgavekoordination i Forsvaret Trives du med struktur og selvstændig opgaveløsning og tiltaler det dig, at bidrage til struktureret opbygning og vedligeholdelse af projektplaner, så venter der dig spændende og varierede udfordringer som studentermedhjælper hos Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse.
Om os Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har skabt behov for oprustning af forsvaret. Det er en stor og kompleks opgave med stort fokus på hastighed. Vi har brug for dine evner til at støtte og bidrage til nogle af de mange forskelligartede opgaver, der følger af udvikling og anskaffelser til understøttelse af forsvarets oprustning.

Afdelingen er organiseret i fem sektioner med hver deres speciale. Sektionerne anskaffer og drifter en lang række kapaciteter og systemer inden for kommunikation, operativ IT, electronic warfare og simulationssystemer. Det er komplekse områder, hvor struktur, koordinering og klare processer er afgørende for, at projekterne lykkes.

Drifts
  • og støttesektionen, som du bliver en del af, består af to projektledere, en sagsbehandler, en driftsbefalingsmand og en chef.

Vi er således tre civile og to militære i sektionen.

Vi arbejder på tværs af afdelingen for at, at chefer og projektledere har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger.
Sektionen understøtter og servicerer afdelingschefen og de andre sektioner i to spor.
Et spor bidrager med projektledere til støtte for sektionschefernes styring af anskaffelsesprojekter.
Det andet spor støtter forretningsområdechefens koordination, drift og administration af den samlede afdeling.
Vores team har en fri og uformel omgangsform.
Vi lægger vægt på tillid, ansvar, samarbejde og har et stærkt kollegialt fællesskab.
Du vil hurtigt opleve, at du bliver en integreret del af holdet.
Om stillingen Du vil kunne forvente en gennemsnitlig arbejdstid på ca.
15 timer om ugen, med mulighed for fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid i eksamensperioder.
Din primære opgave er at bidrage til opbygning og vedligehold af interne processer i afdelingen, herunder tilhørende teamsite.
Teamsitet bliver et nøgleværktøj i dit daglige arbejde, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med SharePoint eller er kyndig IT-bruger.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens souschef og sagsbehandlere.
Du bidrager med at opretholde overblikket mellem de mange opgaver og interessenter, hvor der skal opretholdes en rød tråd i kommunikation og opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver er således at: Bidrage til udvikling og forbedring af afdelingens teamsite, så det bliver et effektivt værktøj for hele forretningsområdet Vedligeholde og kvalitetssikre indhold, dokumenter og struktur Koordinere møder, workshops og tjenesterejser m.m.

Bidrage til administrative opgaver, der understøtter driften af afdelingen Om dig I rollen som studentermedhjælper er du nysgerrig, ihærdig og løsningsorienteret.
Du arbejder selvstændigt og struktureret i et til tider travlt miljø med kritiske deadlines.

Du har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt og samtidig er du en god til at danne relationer.

Du behøver ikke kende til forsvaret på forhånd
  • det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Vi forestiller os, at du: Er i gang med en relevant uddannelse, fx statskundskab, IT, ingeniør, organisation, kommunikation eller lignende Har flair for IT og gerne erfaring med SharePoint, Excel eller andre digitale værktøjer Trives med struktur, data og systematik Kommunikerer klart og professionelt Er mødestabil, arbejder selvstændigt og kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften Er servicemindet, proaktiv og god til at skabe relationer på tværs af fagligheder og niveauer Du får et studiejob, hvor du både udvikler dine faglige kompetencer og bidrager til noget, der har reel betydning for Danmark.

Samtidig får du indblik i, hvordan en politisk styret organisation fungerer, og hvordan store, komplekse projekter styres i praksis.
Vi tilpasser dine opgaver efter dine kompetencer og udviklingsønsker, og vi glæder os meget til du bliver en del af vores team.

Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Hou Thomsen på telefon 2125 8217.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 25.
marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis og indskrivningsbevis.
Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile
  • 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Fakta Application due25-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours15 timer om ugen Position category Position typeAdministrativt arbejdeStudiejob WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Rasmus Hjorth-Hansen E-mail Charlotte Meinertz Hansen HR-Konsulent E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
Søg jobbet Område: Øvrige Politik og administration Ansøgningsfrist:  15.  03.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Skal dit studiejob, som studentermedhjælper med juridisk eller erhvervsjuridsk...
apartmentRetail Institute Scandinavia A/SplaceLyngby, 10 km fra Ballerup
studentermedhjælper hos Retail Institute Scandinavia. Om Retail Institute Scandinavia Retail Institute Scandinavia er et videnshus og medlemsorganisation, der arbejder med indsigt i forbrugeradfærd, trends og udvikling i retailbranchen. Vi samarbejder med store...
apartmentBørns VilkårplaceRoskilde, 20 km fra Ballerup
LEDIGE STILLINGER Rekrutteringsproces At være ansat i Børns Vilkår Rekrutteringsanalyse BLIV FRIVILLIG Log indMin profilMin profil HR-studentermedhjælper til Børns Vilkår i Valby...