Miljøpolitisk (chef)konsulent, der brænder for virksomheders genanvendelse
Dansk Erhvervs medlemmer på tværs af sektorer som bl.a. handel, life science og energi står midt i en omfattende omstilling. Affald gøres til ressourcer og sekundære materialer, og der stilles i langt højere grad krav til, at virksomhederne tager ansvar for det affald, de producerer i sidste ende.
I stillingen vil du arbejde med spørgsmål som, hvordan vi sikrer udnyttelsen og genanvendelsen af vores ressourcer og kritiske råstoffer, og hvordan skal et effektivt affaldsmarked se ud, og hvordan skal det organiseres i Danmark og EU? Hvis det lyder som interessante emner, så er jobbet som politisk konsulent eller chefkonsulent i Dansk Erhvervs team for Miljø og Cirkulær Økonomi sikkert noget for dig.
Jobbet Vi leder efter en person med stærke kompetencer inden for regulatorisk rådgivning og politisk strategi med en stor interesse for miljøpolitik, herunder affaldsområdet og kritiske råstoffer. Du vil komme til at arbejde med et bredt udsnit af Dansk Erhvervs 18.000 medlemmer inden for handel, life science og energi, såsom store virksomheder som Salling, COOP, Novo Nordisk og LEO Pharma, samt virksomheder inden for cirkulær økonomi og affald, herunder brancheforeningen Genvindingsindustrien.
Som politisk konsulent/chefkonsulent arbejder du i spændingsfeltet mellem erhvervslivet og det politiske system. Du skal være i tæt dialog med vores medlemsvirksomheder og brancheforeninger for at vide, hvad der optager dem, ligesom du skal holde dig på forkant med udviklingen på området og have lyst til at gøre en forskel.I teamet arbejder vi med aktuelle politiske dagsordener – altid med blik for hvad det betyder for vores medlemmer. Derfor vil du i stillingen arbejde for, hvordan vi sikrer bedre rammevilkår for genanvendelse af materialer og kritiske råstoffer, så Europa skal stå mere i egen ret og være mindre afhængige af tredjelande i en usikker verden.
Vi arbejder samtidigt for at virksomhedernes bøvl og byrder mindskes mest muligt. Du vil få til opgave at bringe de problemer, der opstår, når reguleringen møder virkeligheden, op til embedsværk, presse og beslutningstagere, så problemerne kan blive løst.
Endelig mener Dansk Erhverv, at forurener-betaler princippet er sundt, og derfor bakker vi op om at virksomhederne skal tage et ansvar for det affald, de skaber. Men de skal kun betale den nødvendige regning. Derfor er der behov for en effektiv affaldssektor, hvilket du vil få ansvaret for at formulere politik på vegne af alle Dansk Erhvervs medlemmer for og arbejde for at føre det ud i livet.
Du vil få et selvstændigt ansvar og opgaver blandt andet for den affaldspolitiske dagsorden, herunder genanvendelse af kritiske råstoffer og materialer på vegne af alle medlemsvirksomhederne i Dansk Erhverv. Derudover vil du være sekretariatschef for brancheforeningen Genvindingsindustrien, der repræsenterer virksomheder, der genvinder eller genanvender affaldsressourcer.
I den rolle skal du være ambassadør for brancheforeningen, hjælpe med at oversætte regulering med forståelse af deres virkelighed og yde politisk rådgivning ift deres behov og muligheder i den aktuelle politiske dagsorden. Blandt dine opgaver vil være: Politisk interessevaretagelse, herunder dialog med politikere, embedsmænd, organisationer og øvrige stakeholders Sætte dig grundigt ind i gældende lovgivning og rådgive Dansk Erhvervs medlemmer om den praktiske implementering gennem direkte dialog, webinarer, kurser eller konferencer.
Tæt dialog og samarbejde med Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder Bidrage til at udvikle politiske udspil, skrive høringssvar, analysenotater og lign. At bruge hele paletten af ekstern kommunikation: Nyhedsbreve, sociale medier, pressehistorier og -håndtering mv.Planlægge og afholde medlemsarrangementer og netværksmøder Sekretariatsbetjening af brancheforeningen Genvindingsindustrien med selvstændigt ansvar for drift af foreningen herunder betjening af brancheforeningens bestyrelse, afholdelse af udvalgsmøder, medlemsmøder, strategidage mv.
Din profil Du har en relevant miljø- eller samfundsvidenskabelig uddannelse og som minimum en håndfuld års erfaring fra eksempelvis et ministerium, styrelse, virksomhed, konsulentvirksomhed eller interesseorganisation. Du har et stærkt og selvstændigt drive, der er god til at samarbejde med andre internt og eksternt.
Du har erfaring med politisk rådgivning og interessevaretagelse på et teknisk niveau, hvor du kan rådgive virksomheder både om forståelse af regulering og politisk strategi Du formår at holde overblik og samle mangfoldige interesser med et sikkert fokus på målet.
Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med sekretariatsbetjening, udviklingsprojekter, men også de mere rutineprægede opgaver. Du har gode kommunikationsevner, hvad enten der skal skrives debatindlæg, nyhedsbreve eller laves indhold til sociale medier.
Godt kendskab til den danske og EU politiske beslutningsproces, da meget af vores politiske regulering kommer fra EU. Du har gerne erfaring med sekretariatsbetjening fra en politisk organisation, privat eller offentlig virksomhed eller myndighed.
Faglighed inden for miljø og affald er en fordel men ikke en forudsætning i stillingen. Hvad du bliver en del af Du vil blive en del af det tværgående team ”Miljø og cirkulær økonomi”, der arbejder sammen med Dansk Erhvervs medlemmer på tværs af sektorer om miljøregulering og politik.
I teamet er flere erfarne medarbejdere, der arbejder med udvidet producentansvar, plast og emballage, kemi, natur og biodiversitet mv. Teamet er en del af afdelingen for Klima, Energi, Byggeri og Miljø under vicedirektør Ulrich Bang. Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.
Ansøgningen I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Du er meget velkommen til at ringe til Malene Mortensen, miljøpolitisk chef på 30686728 / malm@danskerhverv.dk CV og ansøgning sendes online via linket hurtigst muligt og senest den 16. marts 2026. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i.
Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden. Stillingstype: Chefkonsulent Arbejdssted: Dansk Erhverv Hjemmeside: www.danskerhverv.dk Kontaktperson Malene Mortensen Miljøpolitisk chef Telefon 30686728 E-mail malm@danskerhverv.dk Telefon E-mail Telefon E-mail Telefon E-mail Application deadline 16-03-2026