Bliv en nøglespiller i sikkerheden omkring Danmarks nye kampfly – Fysisk sikkerhedsassistent til Lightning Security på Flyves...
Om os Fighter Wing Skrydstrup er hjemsted for Danmarks F-35 kampfly og spiller en afgørende rolle i at forsvare dansk luftrum. Vi deltager i både nationale afvisningsberedskaber, internationale operationer og komplekse øvelser, hvor sikkerheden altid er i fokus.
Lightning Security er en del af STAB Group på Fighter Wing. Vi arbejder målrettet med fysisk og teknisk sikkerhed, altid med en pragmatisk tilgang, høj faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af enheder. Vi lægger vægt på et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor du både får ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem specialiseret efteruddannelse.
Da vi er en enhed i stor udvikling, vil der i perioder blive krævet fleksibilitet. Din rolle Som fysisk sikkerhedsassistent bliver du en del af et dedikeret team, der har ansvaret for at beskytte F-35 kapaciteten mod fysiske trusler. Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder målrettet på at opretholde og forbedre sikkerheden.
Du vil få en varieret hverdag, hvor dine opgaver bl.a. omfatter: Sikring og kontrol af fysisk sikkerhed med fokus på compliance Gennemførelse af tekniske sikkerhedseftersyn Eskortering af gæster i højsikkerhedsområder Assistere i optælling og kontrol af klassificeret materiale Bidrag til audits og løbende forbedring af sikkerhedsprocedurer Tæt samarbejde med kollegaer i hele F-35 sikkerhedsorganisationen, herunder myndigheder, teknikere og sikkerhedsspecialister Du vil indgå i et internationalt miljø, hvor samarbejde med andre F-35-nationer er en naturlig del af arbejdet.
Det skal forventes at der kan forekomme uddannelse i USA, hvorved man vil være væk hjemme fra i kortere perioder. Om dig Vi søger en kollega, der: Er struktureret, detaljeorienteret og har en naturlig kritisk sans Har erfaring med fysisk sikkerhed, herunder tekniske eftersyn og kontrolopgaver Taler og skriver engelsk på et moderat niveau Trives med at tage ansvar og kan planlægge sine opgaver selvstændigt Har en løsningsorienteret og servicemindet tilgang Er nysgerrig, proaktiv og bidrager til et positivt arbejdsmiljø Er en holdspiller, som der bygger stærke relationer Kendskab til Forsvaret eller tidligere arbejde i et sikkerhedsmiljø er en fordel, men ikke et krav.
Hvorfor vælge os? Her får du ikke bare et job – du får en karriere med udfordringer, udvikling og ansvar i en afdeling, der virkelig gør en forskel. Du får specialiseret efteruddannelse inden for fysisk og teknisk sikkerhed. Bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og et godt socialt miljø.Mulighed for både faglig og personlig udvikling Er du klar til at blive en del af det team, der passer på Danmarks nye kampfly? Send din ansøgning og vær med til at sætte standarden for sikkerhed på Fighter Wing Skrydstrup. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Søren Hansen på telefon 7284 8893.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 15. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt løbende eller snarest herefter. Stillingen er til besættelse 1. december 2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser.
Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Line Lind på tlf.: 23 30 25 27 / mail lili@haderslev.dk. I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt.
Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner. Fakta Application due15-10-2025 Start date01-12-2025 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Søren Hoffmeyer Laird Hanssen Næstkommanderende E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/fw/ Share/Print