Hotel Atlantic søger en tekniker
Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem 8 og 14 i hverdagen, men fleksibilitet forventes – i hotelbranchen ved man nemlig aldrig, hvad dagen bringer. Jobbet inkluderer blandet andet: Daglig vedligehold, oprydning og rengøring af udendørsområder og fællesarealer Systematisk vedligehold af værelser Diverse småreparationer Brandsikkerhed og sprinkleranlæg Håndtering af affald og kontakt til renovationsselskaber Kontakt til håndværkere At være en del af sikkerhedsgruppen på hotellet I akut opståede situationer at kunne møde ind uden for normal arbejdstid Diverse ad hoc-opgaver Vi har selvfølgelig lidt ønsker og forventninger, nemlig at du: Er mødestabil og fleksibel Har hænderne rigtig skruet på Har teknisk snilde Har IT-kendskab Kan arbejde struktureret og grundigt Kan arbejde selvstændigt og selv kan opsøge opgaverne og prioritere din tid Har lyst til at være en del af et team, der kan lide at arbejde hårdt og samtidig have det sjovt Til gengæld tilbyder vi: Et afvekslende arbejde på en spændende arbejdsplads med mange forskellige mennesker og en masse nye projekter Et job med ansvar og mulighed for at planlægge egen arbejdsdag Et stærkt og socialt orienteret fællesskab, og en virksomhed der har fokus på medarbejdertrivsel Adgang til fordelagtige personalegoder Byens bedste kollegaer :-) Løn og ansøgning Lønnen er efter aftale.
Samtaler afholdes løbende, og jobopslaget nedtages, så snart den rette ansøger er fundet. Måske er du den, der passer ind lige præcis hos os – så vi ser frem til at høre fra dig!