Specialpsykolog/Specialist i Psykopatologi eller autoriseret psykolog til Team for Integreret behandling, Klinik 2, Regionsps...

apartmentRegion Midtjylland placeRanders calendar_month 

Startside Ledige jobs Hele Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Gødstrup Psykiatrien Socialområdet Præhospitalet Regionsapoteket Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Specialpsykolog/Specialist i Psykopatologi eller autoriseret psykolog til Team for Integreret behandling, Klinik 2, Regionspsykiatrien Randers Stillingen er på 37 timer med opstart d.

1. februar 2026 eller efter aftale. Ved ønske om færre timer kan dette drøftes i forbindelse med ansættelsesproceduren. Om TIB og vores opgaver TIB er et nyetableret behandlingstilbud under fortsat udvikling, der varetager samtidig rusmiddelbehandling og psykiatrisk behandling.
Patienterne har komplekse problemstillinger, høj grad af komorbiditet og spænder over hele psykiatriens målgruppe. I TIB forsøger vi via udredning, behandling, støtte og bredt samarbejde at hjælpe patienter, der ikke har tilstrækkelig effekt af andre tilbud, til at tage skridt hen mod deres ønsker, håb og drømme for et godt liv.
Dine nærmeste kolleger i TIB bliver teamets specialpsykolog, overlæge og speciallæge i samfundsmedicin, socialrådgiver, 3 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. TIB ansætter løbende nye medarbejdere i takt med at der kommer flere patienter.
Om Klinik 2 Klinikken er delt i 4 teams efter specialer med samarbejde på tværs. Udover TIB, udgøres klinik 2 af et Team for personlighedsforstyrrelse, Retspsykiatrisk team samt Team for psykose (herunder OPUS-tilbud). I nær fremtid er der planlagt en sammenlægning af klinik 2 og Klinik 1, hvilket vil medføre bedre udredningsforløb for patienter og en mere robust organisering omkring tværgående opgaver.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, erfaren og kompetent indenfor deres områder. Vi er stolte af at have 3 specialpsykologer og 5 dygtige psykologer, der er autoriserede eller tæt på autorisation i vores klinik, som du vil have meget kontakt med i din hverdag.
Alt efter dine interesser og kompetencer kan der blive mulighed for at varetage afgrænsede udrednings- og behandlingsopgaver i de øvrige teams. Klinik 2 er en arbejdsplads, hvor gode idéer er meget velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og forventer, at alle bidrager til dette.
Vi har stort fokus på sikkerhed og tryghed i arbejdet. Vi er aktuelt ca. 37 engagerede og fagligt kompetente kolleger, herunder læger, sygeplejersker, ergoterapeut, pædagog, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og psykologer. Om stillingen: Vi søger en erfaren psykolog, der kan varetage bred psykopatologisk udredning og gerne psykoterapeutisk behandling af patienter i TIB.
Patienterne vil under deres behandlingsforløb være tilknyttet en primærbehandler, der varetager behandlingen sammen med den behandlingsansvarlige læge. Psykologen kan blive inddraget i behandlingsforløb i TIB til at lave vurdering af aktuelle psykiske tilstand og hjælpe med at sætte retningen for den psykiatriske behandling.
Psykologen vil derudover hjælpe med sparring vedrørende dobbeltdiagnosepatienter både internt i psykiatrien og med eksterne samarbejdspartnere. Psykoterapeutisk rusmiddelbehandling er en bærende del af behandlingen i TIB og varetages oftest af primærbehandlere.
Region Midt arbejder desuden på at implementere psykoedukation i gruppe og gruppebehandling til patienter i TIB, samt grupper for pårørende. I TIB Randers har vi opstartet gruppebehandling for patienter ud fra “Bedre liv” tilgangen. Det terapeutiske arbejde tager udgangspunkt i metoder fra Motivational Interviewing og Kognitiv Adfærdsterapi, men der er plads til andre metodiske tilgange da behandlingen tilpasses patienterne.
Der vil efter konkret vurdering, være mulighed for varetagelse af psykoterapeutiske forløb, med fokus der også retter ud over rusmiddelbehandling. Alt efter interesse og kompetencer kan psykologen tage del i den lokale forankring og varetagelse af de psykoterapeutiske indsatser.

Vi tilbyder dig: Et tæt og velfungerende samarbejde med teamets specialpsykolog, speciallæge og øvrige faggrupper Kompetenceudvikling og samarbejde omkring udredning af komplekse patienter Deltagelse i tværgående test- og udredningssupervision med ekstern supervisor En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandlingstilrettelæggelse i samarbejde med patienten og patientens netværk Kompetenceudvikling i MI og KAT til dobbeltdiagnosepatienter Mulighed for at sætte dit præg på TIBs udrednings- og behandlingstilbud En ledelse der er tæt på dig og engageret i din udvikling, trivsel og sikkerhed Mulighed for at undervise kolleger og samarbejdspartnere At du bliver en del af et stort netværk af psykologer i Randers Regionspsykiatri Hvem er du?

Vi forventer, at du er specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykopatologi eller autoriseret psykolog med udredningserfaring. Har du samtidigt terapeutisk interesse og kompetence vil det være værdsat. Det er en fordel hvis du har erfaring med målgruppen og arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
Du møder patienter og deres familier med venlighed, ydmyghed og professionalisme og går til opgaverne med selvstændighed, loyalitet og omhu. Du er tålmodig og indstillet på længerevarende patientforløb, der kan kræve fleksibilitet og opsøgende indsatser for at opbygge relationer, der over tid kan skabe grobund for håb, forandring og udvikling.
Du må meget gerne have erfaring med tværfaglig supervision og undervisning. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne, kollegerne, ledelsen og samarbejdspartnere. Vi ønsker, at du medvirker til kvalitetsudvikling.
Organisatorisk placering Psykologen refererer til funktionsledelsen i Klinik 2. Ansættelsen Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening. Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest samt kørekort.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Funktionsledende specialpsykolog Sigrid Larsen: Tlf.: 29 31 62 75 eller specialpsykolog i TIB Maria Jensen: Tlf.: 21 52 52 37 Samtaler forventes afholdt d. 04.12.2025 I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer.

Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesidenStillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg Del i dit netværk Frist: Stillingsbetegnelse: Psykolog Tiltrædelse: 01-02-2026 Arbejdssted: Psykiatrien Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Team for integreret behandling Lokation: Dronningborg Boulevard, 15, 8930, Randers, Denmark Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Fuldtid Primær kontaktperson: Sigrid Hauerslev Larsen Ledende specialpsykolo Telefon (Primær kontakt): 29316275 Kontakt: Maria Jensen Telefon: 21525237 Kontaktinfo Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg Postboks 21 Tlf: 7841 0000 Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk www.rm.dk Andet info Webtilgængelighedserklæring Cookies Privatlivspolitik Genveje Jobagent Hjælpecenter www.rm.dk Powered by Emply

placeSabro, 28 km fra Randers
et tæt samarbejde med en række relevante tilknyttede fagpersoner fx: skole- og uddannelses institutioner, misbrugsbehandlere, psykologer, psykiatrien, læger, tandlæger, fritidsaktiviteter m.v. Vi kan tilbyde dig:  •  en travl, fagligt udfordrende...
apartmentRegion MidtjyllandplaceViborg, 39 km fra Randers
herunder læger, sygeplejersker, pædagog, psykolog og diætist. Vi har fokus på høj kvalitet og gode patientoplevelser. Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed MidtInteresserede ansøgere, uanset...
apartmentPsykologcenter Aarhus ApSplaceAarhus, 35 km fra Randers
når du varetager understøttelsen af husets 8 psykologer, ligesom du bliver en del af husets ansigt udadtil, i dialogen med klienter og kunder. Du skal være villig til at byde ind på de mange forskellige opgaver, der lander på dit bord...