Brobækhus Børnehave søger en uddannet pædagog til 30 timer
Brobækhus Børnehave søger en uddannet pædagog til 30 timer
Pr. 1/5-2026 har vi en ledig 30 timers pædagogstilling.
Brobækhus Børnehave er en lille børnehave, med 60 børn på aldersopdelte stuer, beliggende i et naturskønt område ned til Brobæk mose og Gentofte sø. Her boltrer vi os hver dag på vores fantastiske store legeplads, hvor der bliver leget, gravet, vandet og eksperimenteret med naturen.Vi tager på mange ture rundt om i nærområdet og det omkringliggende land hvor end vores ben eller bussen kan bringe os. Derhjemme deler vi legepladsen med alle vores søde dyr; kaniner, høns, grise og bier. Vi elsker at være ude i alt slags vejr og er derfor sjældent indenfor.
Struktur og frihed
I Brobækhus har vi fokus på at børnene både skal have en struktureret og genkendelig hverdag, men også have frihed til at vælge deres egne spor.
På turene bliver der sat fokus på struktur, genkendelighed og gentagelser. Vi træner fra start at gebærde os både i trafikken og naturen, med udgangspunkt i at udflugterne løbende tilpasses børnenes udvikling. F.eks. har vi en ugentlig tur i svømmehallen som starter allerede med de mindste og fortsætter indtil de starter i skolen.
Hjemme på legepladsen sidder den frie leg i højsædet. Vi følger børnenes spor og sikrer deltagelses muligheder for hele børnegruppen på tværs af stuerne. De voksen styrede aktiviteter tager derfor ofte udgangspunkt i frivillighed og inklusion.
Vi bruger vores store legeplads og omkringliggende natur til at understøtte og udfordre børnenes udvikling, nysgerrighed, venskaber og dannelse. Dette gøres gennem leg og aktiviteter med fokus på natur, science, kreativitet og motorisk udfoldelse.
Vi forventer du deltager aktivt i svømmehallen, er indstillet på at stå på skøjter og være ude i alt slags vejr. Vigtigst af alt er at omsorg, nærvær og lysten til at give børnene et godt børnehaveliv, er del af din drivkraft.
Hvis alt dette lyder spændende så kig på vores hjemmeside www.brobækhus.dk og kontakt os på mail
Halla: hca@gentofte.dk eller Roald: rrch@gentofte.dk
Ansøgningsfrist 23. Marts, samtaler holdes løbende, med de sidste slut Marts.
Du er også meget velkommen til at komme forbi, ring på 39657113 og aftale en tid med Roald eller Halla.
Vores adresse er Brogårdsvej 85, 2820 Gentofte
Vi er en selvejende institution under Børnevennerne i Gentofte kommune og har dagligt åbent fra 7:30 – 17:00