Uddannelsesleder til gymnasie

apartmentCELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster placeNykøbing Falster calendar_month 

Vi søger

Gymnasierne på Merkurs Plads i Nykøbing F. søger uddannelsesleder pr. den 1. august 2025.

Om jobbet

Vi søger en uddannelsesleder, som sammen med den øvrige ledelse kan sikre videreførelsen af den høje kvalitet og trivsel på vores gymnasier på Merkurs Plads i Nykøbing Falster.

Du vil få HTX-uddannelsen som dit primære ansvarsområde, koordinere SPS-indsatsen, have personaleansvar og indgå i et team med rektor, vicerektor for HHX og uddannelsesleder for EUX om drift og udvikling af vores gymnasier.

Det vil være en fordel, hvis du er interesseret i pædagogisk udvikling og læring.

I stillingen indgår undervisning på omkring halv tid. Det forventes, at du har undervisningserfaring og pædagogikum samt kan undervise i fag, der udbydes på gymnasierne og har en faglig interesse i pædagogik og ledelse.

Vi har en flad organisering og involverende ledelsesstil og et højt engagement i en lærerstab, der tager medansvar for uddannelsernes drift og udvikling.

Dine kvalifikationer

Det forventes at du har undervisningserfaring og pædagogikum samt kan undervise i fag, der udbydes på gymnasierne.

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer pr. uge svarende til en fuldtidsstilling.

Om gymnasierne

Samlet består gymnasierne af 12 HHX-klasser, 7 HTX-klasser og 2 EUX/EUD-klasser samt 55 medarbejdere. Vi har et velfungerende elevråd og elevklubber og et tæt samarbejde med GULD10 (10-klasse) som også er i huset på Merkurs Plads.

Kendetegnene for gymnasierne er, at vi har en høj elevtilfredshed og høj løfteevne, kompetente undervisere samt har plads til at fokusere på udvikling af vores uddannelser og undervisere til gavn for eleverne og det lokalsamfund, som vi er meget stolte af at være en del af.

Vi tilbyder

Et udviklingsorienteret undervisningsmiljø med højt til loftet og kort vej fra tanke til handling. Vi har en lille ledelsesgruppe, som arbejder teambaseret og med en involverende ledelsesstil.

Gymnasierne har en lærerstab med et højt engagement, der tager medansvar for uddannelsernes drift og udvikling og et tæt samarbejde med ledelsen.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst.

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Der afholdes som udgangspunkt 1. samtale den 20. maj og 2. samtale den 27. maj 2025.

Ansøgningsfristen er den 14. maj 2025, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, kan du rette henvendelse til rektor Kristian Hertz på telefon: 2369 9216 eller mail: krhe@celf.dk.

Om CELF og Lolland-Falster

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste.

På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet.

Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang.

Alt sætter sit positive præg på hele området.

apartmentMorsø KommuneplaceNykøbing Falster
hvor du får støtte fra uddannelsesleder og oplæringsvejledere gennem hele uddannelsen. Vi forventer, at du:  •  Kan og vil tage ansvar for egen uddannelse og læring, i samarbejde med skolen, dine oplæringsvejledere og uddannelsesleder  •  Har lyst og evne...
thumb_up_altAnbefalede

Medhjælper på deltid

apartmentDet Gamle Pakhus ApSplaceNykøbing Falster
oplysninger om stillingen her. Se mere om restauranten her. Se mere om lønninger og ansættelsesvilkår her. Restaurant Det Gamle Pakhus i Nysted er en af Lolland Falsters allermest populære restauranter. Restauranten blev etableret i 2019 i Nysteds ældste...
apartmentLidl Danmark K/SplaceNykøbing Falster
IntroduktionHar du et par uger i løbet af din sommer, hvor du gerne vil bruge noget af tiden på at arbejde og tjene ekstra penge? Så læs med her!På #teamlidl søger vi kollegaer til sommerferieafløsning i perioden fra maj til og med august. Du har...