[ref. f1679900] Speciallæger eller overlæger til anæstesiologisk afsnit, Bedøvelse og Intensiv, Akutsygehuset Kolding, Sygehus Lillebælt

apartmentRegion Syddanmark placeKolding calendar_month 

Speciallæger eller overlæger til anæstesiologisk afsnit, Bedøvelse og Intensiv, Akutsygehuset Kolding, Sygehus Lillebælt Vi søger 1-2 ambitiøse anæstesiologer med bred klinisk erfaring og gode samarbejdsmæssige kompetencer til anæstesiologisk afsnit, Bedøvelse og Intensiv, Akutsygehuset Kolding, Sygehus Lillebælt pr 1.1.2026 eller efter aftale. Speciallæger i anæstesiologi med interesse for og erfaring med det akutte område samt ambition om at varetage et særskilt lægefagligt ansvar for et perioperativt afsnit foretrækkes.

Afdelingens DNA: Vi har i alle sammenhænge en ambition om at sætte patienten først og se mennesket bag. Vi anerkender, at de bedste resultater skabes i fællesskaber, og vi værner om og hylder det gode samarbejde mellem fagligheder internt og på tværs af afdelinger.
Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre os og optimere patientens forløb. Vi ser uhensigtsmæssige forløb og fejl som anledning til fælles læring. Vi arbejder målrettet med at sikre det gode arbejdsmiljø med blik for den rette balance mellem arbejde og privatliv for den enkelte.
Om afdelingen Lægegruppen i afdelingen består af 36 læger heraf 10 læger under uddannelse. Afdelingen har en veletableret forskningsenhed med en ledende overlæge for forskning, som også er lektor foruden en professor og yderligere en lektor. Afdelingens opgaver spænder bredt og består af følgende afsnit; Bedøvelse, der årligt udfører ca.
9000 anæstesier på central operationsgang, heraf ca. halvdelen akutte. Vi varetager anæstesi til: ortopædkirurgi, obstetrik og gynækologi, rygkirurgi, ECT, organkirurgi, karkirurgi samt tandbehandling. Vi samarbejder med alle afdelinger på sygehuset f.
eks. ved akutte kald. I Bedøvelsesambulatoriet tilbyder vi præoperativt tilsyn ved fysisk fremmøde eller virtuelt. Dagkirurgi er et selvstændigt fungerende afsnit med højt flow af ambulante patienter. Alle medarbejdere fraset kirurgerne er ansatte i afsnittet og varetager hele operationsforløbet for 25-38 patienter dagligt.
Operation og Opvågning Æ er et selvstændigt døgnbemandet afsnit, som modtager, varetager opvågning og sender patienter hjem igen efter operation. Afsnittet har opvågningssenge, senge til ambulante samt indlagte patienter. Afsnittet er under udvikling i retning af et perioperativt afsnit, der skal understøtte alle kirurgiske afdelinger på sygehuset.
Intensiv, der er et multidisciplinært intensivt terapiafsnit med 11 intensive sengepladser, hvor vi modtager ca. 900 patienter pr. år til tæt observation og/eller behandling. Den Regionale Specialtandpleje varetager forebyggende og behandlende tandbehandling for borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse samt sindslidende, som ikke kan benytte kommunale eller private tandplejetilbud.
Akutlægebil Kolding er en af 6 døgndækkede lægebiler i Region Syddanmark. Akutlægebilen opererer i samarbejde med områdets ambulancer og akutbiler, og der er årligt ca. 2.500 kontakter til Akutlægebil Kolding. Sygehusets Enhed for Klinisk Simulation er forankret i afdelingen.
Du kan læse mere om afdelingen her. Deltagelse i vagtlaget, der dækker akutlægebilen kan evt. aftales under ansættelsen men kan ikke garanteres. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger/ Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte cheflæge Skule Arnesen Bakke, direkte telefon 7636 3106/2299 7115 eller e-mail: Skule.Arnesen.Bakke1@rsyd.dk Ansøgning Dit CV bedes udfærdiget i overensstemmelse med de syv lægeroller. Se: Link til Skema til lægefaglig bedømmelse Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d.
1.11.2025 via linket (Faktaboksen i højre side). Ansættelsessamtaler afholdes d. 5.11.2025 og tager udgangspunkt i en case, som udleveres, når du møder til samtalen, hvor du får en kort forberedelsestid. Ved ansættelse på Sygehus Lillebælt er det obligatorisk at indhente personlige referencer.
Du bliver bedt om at udfylde et reference-skema i forbindelse med samtalen. I forbindelse med en ansættelse kan du forvente, at der indhentes §36 børneattest. Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række.
Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, som er Patienternes Akutsygehus, og Vejle Sygehus som er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 60.000 indlæggelser og 600.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 4.600 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt indhenter børne- og straffeattester i relevante tilfælde.

I udgangspunktet vil der blive indhentet børneattest, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn. Straffeattester bliver indhentet, hvis arbejdet indebærer løn-, personale- eller økonomiadministration i bred forstand, herunder også indkøb. DepartmentBedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus Position categorySpeciallæge Work hoursFuldtid WorkplaceKolding Contact Reference233855 Application due01-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding
Bliv introduktionslæge i intern medicin på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus, og du vil få en bred medicinsk uddannelse. Kunne du tænke dig at være en del af en afdeling, som har en central rolle på akutsygehuset, stor ambulant aktivitet, blik...
apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding
Vi søger en direktør til Sygehus Lillebælt som er visionær og har ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen Vi udvider vores direktion, og søger derfor en direktør med visioner og ambitioner for det fremtidige sundheds- og sygehusvæsen. Sygehus...
apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding
Cheflæge til Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt Er du en fagligt velfunderet speciallæge i kardiologi med strategisk udsyn, og er du drevet af at videreudvikle en velrenommeret afdeling til gavn for patienterne? Evner du at lede og lykkes igennem...