Ergoterapeut til Autismetilbuddet Kelsbjergvej - Aktivitet- og samværstilbud

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Har du lyst til at gøre en forskel for voksne mennesker med autisme, og brænder du for at skabe meningsfulde rammer for trivsel, udvikling og livskvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Hos os er der plads til at skabe nye traditioner, finde ro i struktur og dyrke samarbejdet – alt sammen med fokus på at give mennesker med autisme de bedste muligheder i hverdagen. Vi arbejder helhedsorienteret med at understøtte borgerens ressourcer og skabe et trygt miljø, hvor både store og små succeser anerkendes.

Aktivitetstilbuddet på Kelsbjergvej ligger i hovedbygningen, sammen med vores køkken og vores administration. Aktiviteten har plads til 40 borger, heraf 12 særforanstaltnings pladser, som er tiltænkt til borger med et særligt højt støttebehov, herunder bl.a. 1:1 støtte samt et stimuli fattigt miljø.

Botilbuddet på Kelsbjergvej består af fire huse, hvoraf to huse er etableret som særforanstaltninger for borgere med et støttebehov, der overstiger den ordinære støtte i dagligdagen. Disse huse er opført med henblik på at imødekomme behov for at leve i et miljø med stærkt begrænset stimuli.

De to øvrige huse understøtter i højere grad behov for stimulerende og udviklende fællesskaber.

De første borgere er flyttet ind i april 2025. Der er 35 boliger jf. serviceloven § 108 og 40 aktivitetspladser jf. serviceloven § 104. Organisatorisk har vores fire bodels-huse samt Aktivitetstilbuddet hver deres egen leder. Udover det, har vi en rehabiliteringsleder.

Din rolle

Som ergoterapeut vil du:

  • Tilrettelægge og understøtte meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og funktionsniveau
  • Bidrage med ergoterapeutiske vurderinger, og evt. Sanseprofiler og forslag til kompenserende strategier
  • Samarbejde tæt med pædagogisk personale, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Medvirke til at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i hverdagen
  • Dokumentere og evaluere indsatser i samarbejde med kolleger

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har interesse for – eller erfaring med målgruppen autisme og udviklingsforstyrrelser
  • Er robust, og kan arbejde omkring borgere, hvor udadreagerende adfærd kan forekomme
  • Kan vare tage daglige ADL funktioner, da disse kan forekomme
  • Arbejder tålmodigt, anerkendende og med fokus på relationer
  • Kan balancere mellem selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til at bidrage til et udviklende og fagligt miljø
  • Er sikker i faglig og skriftlig dokumentation
  • Kan reflektere over egne og kollegaers handlinger, være kreativ og “tænke ud af boksen”
  • Har kørekort
  • Har kvalifikationer i håndtering af IT-systemer – vi bruger NEXUS
Vi tilbyder
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel i borgerens hverdag
  • En engageret personalegruppe med høj faglighed og godt samarbejde
  • Mulighed for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Uddelegering af diverse ansvars- og udviklingsopgaver
  • Introvagter, hvor du får grundig introduktion i arbejdet, samt en kursusdag for nyansatte, hvor du også får viden om autisme
  • Teammøder/personalemøder
  • Faglig supervision
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, nærvær og respekt

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt 32 timer ugentlig eller efter aftale. Arbejdstiden ligger på alle hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 15.30 Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Morten Lundshof på 29 36 69 75.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 27. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende.

apartmentAssens KommuneplaceÅrup, 22 km fra Odense
Pædagog/ergoterapeut til Botilbud Østerbo i Aarup Vil du være med til at gøre en reel forskel for mennesker med særlige behov? Har du erfaring med autisme eller andet støttearbejde – eller lysten til at lære? Trives du med stor indflydelse...
apartmentRegion SyddanmarkplaceFredericia, 44 km fra Odense
Ergoterapeut med interesse for unge og voksne med autisme søges til nyt botilbud I Fredericia Stillingen er på 37 timer og opstart er 1. januar 2026 eller efter aftale Vil du være med til at hjælpe borgere med autisme på en måde, som styrker...
apartmentRegion SyddanmarkplaceNørre Åby, 33 km fra Odense
Ergoterapeut til Pomonahuset Pomonahuset er et højspecialiseret botilbud for til unge (14 til 18 år) og voksne (18 til 40 år), der lever med komplekse spiseforstyrrelser. Vi søger nu en ergoterapeut til arbejdet med de unge. I Pomonahuset...