Pædagog til juniorklub og ungeværk i Kvisten/Capella - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du ok med aftenvagter, indgangsvagter og kan du inspirere, begejstre og motivere unge igennem aktiviteter?
Er du uddannet pædagog?
Overvejer du på et tidspunkt at arbejde mere med ledelse?

Så kan vi tilbyde en stilling som pædagog med mulighed for ledelsesfunktion, hvor du er synlig i den pædagogiske hverdag og samtidig er med til at facilitere møder, er kulturskabende og yder faglig sparring og koordinering med dine kolleger.

Kvisten/Capella består af to matrikler
  • Capella er en fritidsklub på Kapelvej 32, som deler lokaler med KKFO Blågårds afdeling for 3. klasserne. Her er 4. og 5. klasserne tilknyttet.
  • Kvisten er et blandet hus med juniorklub, ungeværk og betalende voksenmedlemmer, som er indmeldt til aktiviteter på vores sy-, keramik-, smykke- og multiværksted. Derudover har vi et anneks, som bliver brugt til forskellige pædagogiske aktiviteter og tiltag som skal understøtte de unge i uddannelsesvalg, lektiehjælp, fritidsjobtilknytning og for de mere udsatte samtidig guide til inkludering i fællesskaber.
Demografien i lokalområdet afspejler stor diversitet, det samme gør medlemmer og brugere af huset. Kvisten/Capella har gennem de seneste år været gennem en større transformation i forhold til udvikling af ungeværk, opbygning af juniorklub og tilpasning af voksenmedlemmer.

Det har kaldt på en ændring både i forhold til den pædagogiske praksis og indretningen. Vi er nu i gang med at fylde yderligere på med dyberegående faglige drøftelser.

Som medarbejder i Kvisten/Capella skal du kunne planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter, der understøtter unges trivsel og læring i tæt samarbejde med ledelsen. Vi kan tilbyde en fantastisk arbejdsplads med mulighed for at få indflydelse på de kommende aktiviteter og pædagogiske visioner.

Du får et udfordrende og spændende arbejde, hvor pædagogisk kvalitet og høj faglighed er nødvendigt. Du skal kunne indgå i samarbejde med eksterne aktører fx skoler, socialforvaltning, ungdomsskole, boligsociale helhedsplaner etc.

Vi forventer, at du har et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang til de unge. Du skal kunne bevare overblikket i mange forskelligartede situationer, kunne bidrage med konstruktive løsninger, arbejde både selvstændigt og i et team og have en aktiv og ansvarsfuld tilgang til arbejdet.

I en 'broget' organisation som Kvisten/Capella er et stærkt arbejdsfællesskab, loyalitet og støtte blandt kolleger en forudsætning for at lykkes.

Erfaring med målgruppen og det fritidspædagogiske arbejde er en fordel, men ikke en forudsætning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

For mere information er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christian Roikjer på 26 39 92 92.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. november 2025

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 46.

apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Er du pædagogen, der kan skabe en tryg, sjov og lærerig hverdag for børnene? Vi søger en engageret og dygtig pædagog - 37 timer pr. uge - der vil være med til at styrke fællesskabet og udviklingen i vores GFO. Stillingen er med fokus på 3. årgang...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
støtter hinanden i hverdagen og møder både børn og voksne med tillid og anerkendelse. Vi søger en uddannet pædagog, der brænder for vuggestuelivet og aldersgruppen 0-3 år – og som samtidig er klar til at arbejde på tværs af huset og på alle døgnets timer...
apartmentDen Specialpædagogiske Dagbehandlingsinstitution Sputnik ApSplaceLyngby, 15 km fra København
Hop til indholdet Skolen Sputnik Sputnik Stu Kursuscenter Sputnik Tilbage Om os Om Sputnikskollegiets botilbud Værdier Hvad er §107? Sputnikrapporten Job Pædagog til Sputnikkollegiet...