Elektriker til Middelfart Nærhospital

apartmentRegion Syddanmark placeMiddelfart calendar_month 

Elektriker til Middelfart Nærhospital Er du elektriker og leder du efter nye udfordringer, hvor din erfaring og faglige kunnen vil blive efterspurgt og værdsat, er det lige dig vi mangler. Vi tilbyder et selvstændigt job i en afdeling præget af et uhøjtideligt miljø med gode kollegaer inden for mange forskellige faggrupper, gode personaleforhold og mulighed for indflydelse, samt en afvekslende dagligdag med base på vores Nærhospital i Middelfart – dog kan arbejde på vores andre matrikler forekomme.

Du skal på sigt være villig til at indgå i vagtordning ca. hver 5-6 uge, hvorfor det er et krav, at du bor max. 30 minutters kørsel fra sygehuset. Vi søger en positiv og engageret person med gode kompetencer inden for el-området. Du skal være omstillingsparat, og indstillet på altid at sætte patienten først i alle opgaver, der udføres.

Som elektriker hos os vil du kunne møde opgaver indenfor: Reparation, forebyggende vedligeholdelse og tilpasninger på sygehusets elektriske installationer (svagstrøm og stærkstrøm) Test og kontrol af RCD / tavler Opgaver ift. indkomne arbejdsrekvisitioner Der vil blive lagt vægt på, at du: Er uddannet elektriker, gerne suppleret med relevant efteruddannelse Har kendskab til og mod på at arbejde med CTS installationer Har kendskab til netværk og PDS installationer Har en god IT forståelse, samt en erfaren bruger af en PC med teknisk programmer Er positiv, samarbejdsvillig, seriøs, mødestabil og fleksibel Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer Er indstillet på at tage del i alle slags opgaver store som små Har kørekort til personbil Teknisk Afdeling består af en samlet stab på 90 medarbejdere, hvoraf 8 medarbejdere inden for forskellige faggrene servicerer Middelfart Nærhospital.

Teknisk Afdeling servicerer både de somatiske og psykiatriske afdelinger på Middelfart Nærhospital herunder tekniske installationer, bygninger og apparaturpark. Afdelingen er ansvarlig for sygehusets forsyninger med energi, vand, luftarter, nød-elforsyning og andre tekniske fornødenheder til sygehusets drift.
Der lægges vægt på forebyggende vedligeholdelse for at opnå optimal teknisk og økonomisk vedligeholdelse. Der vil i stillingen indgå projektopgaver, hvorfor du skal kunne trives med dette. Sygehus Lillebælt består af tre sygehuse i Kolding, Middelfart og Vejle.
På Sygehus Lillebælt arbejdes ud fra værdien om, at patienten kommer først, og det er vigtigt at man som ansat kan leve op til dette. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation og med en prøvetid på 3 måneder.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og lønnen forhandles med den faglige organisation. Sygehus Lillebælt er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden. Ansøgningsfrist den 26. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 45. Henvendelse ved spørgsmål, kan ske via mail til daglig leder Gurli Evershed på mailadressen Gurli.Evershed@rsyd.dk Sygehus Lillebælt har en ambition om at være Patienternes Sygehus, og hos os kommer patienterne altid i første række.
Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, som er Patienternes Akutsygehus, og Vejle Sygehus som er Patienternes Kræft- og Specialistsygehus. Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 60.000 indlæggelser og 600.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 4.600 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt indhenter børne- og straffeattester i relevante tilfælde.
I udgangspunktet vil der blive indhentet børneattest, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn. Straffeattester bliver indhentet, hvis arbejdet indebærer løn-, personale- eller økonomiadministration i bred forstand, herunder også indkøb. DepartmentTeknisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Position categoryElektriker Work hoursMandag til torsdag kl.

07.00-15.00 Fredag kl. 07.00-14.30 WorkplaceMiddelfart Contact Reference233802 Application due26-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentJobTeamplaceKolding, 16 km fra Middelfart
Er du elektriker og på udkig efter en ny udfordring?...
apartmentPowermatch ApSplaceJelling, 34 km fra Middelfart
Er du elektriker, og vil du arbejde et sted, hvor det er sjovt at gå på arbejde?...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 43 km fra Middelfart
Elektriker til Bygningsdrift og -service Bygningsdrift og Service (BDS) søger hurtigst muligt en elektriker. Hos os skal du arbejde med vedligeholdelse af vores el-installationer. Organisatorisk placering: Elektrikeren er organisatorisk placeret...