To kolleger (socialrådgivere, pædagoger el.lign.) til Den Sociale Døgnvagt i København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger kolleger til vores spændende og velfungerende arbejdsplads – Den Sociale Døgnvagt i København.

Vi søger
  • en fast fuldtidskollega, som arbejder 37 timer om ugen i treholdsskifte
  • en fast vikar, der kunne tænke sig primært at arbejde i weekenderne og tage andre vagter efter aftale i gennemsnit 12 timer ugentligt

Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune er Socialforvaltningens akutte beredskab udenfor almindelig åbningstid. Vi har åbent for personlige og telefoniske henvendelser døgnet rundt, året rundt. Den Sociale Døgnvagt er en del af Din Sociale Indgang og løfter en bred vifte af myndigheds- og rådgivningsopgaver primært omkring børn, unge og familier.

Den Sociale Døgnvagt servicerer dog alle Socialforvaltningens målgrupper, men fælles for opgaverne er, at vi primært varetager akutte funktioner, løser det uopsættelige og dernæst overleverer sagen til de lokale enheder efterfølgende.

Du kommer til, ud fra gældende lovgivning, at arbejde med at identificere det akutte behov og matche den sociale indsats og formidle beslutninger og indsatser på skrift. Du kommer også til at indgå på vagthold, hvor vi blandt andet løser følgende opgaver

  • handler på underretninger og akut opståede og uopsættelige sociale problemer
  • hjælper enhederne i Din Sociale Indgang – Børn med opgaver uden for deres åbningstid, fx ved at aflægge hjemmebesøg i familier, træffe afgørelser og konflikthåndtere i fastlåste situationer
  • yder ad hoc-råd og vejledning både til borgere, der møder i vores altid åbne dør, og over telefonen
  • deltager i retsrepræsentationen, hvilket betyder at være til stede og varetage kommunens opgaver under og i forbindelse med afhøringer af børn og unge under 18 år samt i ved grundlovsforhør og ved fristforlængelser
Vi ønsker kolleger, der
  • er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lignende
  • har kompetencer indenfor myndighedsområdet eller anden relevante erfaring, som relaterer sig til Den Sociale Døgnvagts kerneopgaver, dette kan være erfaring fra psykiatrien, døgnområdet eller lignende
  • har erfaring indenfor børne- og ungeområdet og måske endda erfaring fra andet akut socialt arbejde
  • har et positivt menneskesyn og er imødekommende, ansvarlig og engageret, ikke kun i ord, men også i handling og i tilgang til de borgere og samarbejdspartnere, der henvender sig til Den Sociale Døgnvagt
  • har et solidt fagligt fundament, kendskab til gældende lovgivning og praksiserfaring med fx barnets lov og forvaltningsloven
  • har udtalt god situationsfornemmelse og formår at indgå på vagthold, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt ud fra fælles værdier og retningslinjer
  • formår at indtage et fagligt perspektiv i drøftelser
  • formår at bevare overblikket og manøvrere i situationer, hvor der kan være travlhed og hvor opgaverne uforudsigelige
  • besidder gode kommunikationsevner og skrivefærdigheder
  • er fleksible og har lyst til at arbejde på forskellige tider af døgnet og kan se fordelende ved også at arbejde i weekender og på helligdage
Vi tilbyder
  • en organisation med engagerede og dygtige kolleger, hvor der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegialt fællesskab
  • en arbejdsplads, hvor udvikling, fagligt engagement og kvalitet i arbejdet vægtes højt
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver, hvor udvikling, inspiration og støtte sker i samarbejde med interne og eksterne kolleger

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og på gennemsnitligt 12 timer om ugen, hvor timerne primært er placeret i weekender samt andre vagter efter aftale. I fuldtidsstillingen arbejder du primært hver 3. weekend og derudover i et fast skema som ruller over 23 uger.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026 eller snarest muligt. Løn vil blive forhandlet med din faglige organisation i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesstedet er Åboulevard 38 i København N.

Mere information

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Den Sociale Døgnvagt på 33 17 33 33 og tale med en fra vagtholdet, eller vores afdelingsledere Camilla på 23 10 37 49 eller Lærke på 21 64 36 51. Hvis du vil vide mere om Den Sociale Døgnvagt henviser vi til vores hjemmeside.

Søg via linket senest søndag den 11. januar 2026

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 15. januar og 2. runde samtaler onsdag den 21. januar.

apartmentMændenes HjemplaceKøbenhavn
Socialrådgiver søges til Sundhedsrummet hos Mændenes Hjem Socialrådgiver søges til Sundhedsrummet hos Mændenes Hjem. Vil du gøre en forskel for samfundets mest udsatte? Har du blik for både barrierer og muligheder – og evnen til at skabe kontakt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
på området. Vi forestiller os, at du  •  har en baggrund som enten ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller sosu-assistent  •  har gode samarbejdsevner  •  tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i arbejdet  •  arbejder indenfor...
placeKøbenhavn
er du måske vores nye socialrådgiver. Stillingen er på fuld tid (37 timer ugentligt i gennemsnit) og er placeret i vores enhed i København. Om Tilsynsafdelingen København I Tilsynsafdelingen København vil du få 41 engagerede kollegaer, heraf 7 administrative...