Energisk og humørfyldt pædagog til Skovbrynet

apartmentAssens Kommune placeMariager calendar_month 
Energisk og humørfyldt pædagog til Skovbrynet Vi bliver flere og flere søger derfor en nærværende og initiativrig pædagog til vores team i Skovbrynet. Stillingen er umiddelbart på fuldtid og med tiltrædelse pr. 1.december 2025 ellers snarest muligt – både timetal og start kan dog forhandles.
Hvem er vi Børnehaven Skovbrynet er en del af Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området, som dækker området i Vissenbjerg by, landsbyerne Skalbjerg og Skallebølle og favner 16 dagplejere, 2 vuggestuer og 3 børnehaver med tilsammen ca. 275 herlige børn i alderen 0-6 år. Vi bor på toppen af Assens Kommune, og alle vores enheder ligger omkranset af skøn natur, der byder op til både eventyr og bevægelse.
Fælles for alle vores enheder er, at vi har en anerkendende tilgang til børnene. Omsorg, nærvær og engagement for og til det enkelte barn og dets familie er essentielt hos os. Desuden arbejder vi internt struktureret og fokuseret omkring børns overgange og børns motorik, begge dele i tæt samarbejde med Vissenbjerg Skole.
Vi har et målrettet tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, og PPR, blandt andet ift. tidlig indsats og Assens Kommunes visioner. P.t. er vi samlet ca. 60 dygtige personaler, som med hver deres unikke kompetencer gør vores område fagligt stærkt.
Vi har værdibaseret personaleledelse og fordrer faglighed, fleksibilitet og engagement. Om jobbet Stillingen er i Skovbrynet, som er et stort hus med både børnehave, vuggestue samt legestue 3 dage ugentlig for de lokale dagplejere. Skovbrynet ligger i Vissenbjerg by, logistisk tæt ved motorvejstilkørslen og tæt på Odense, samt offentlig transport.
Vi ligge lige i skovkanten og har dermed fantastiske udendørs rammer, der opfordrer til både fordybelse og masser af bevægelse. Vi har en stor skøn legeplads, hvor der er rig mulighed for leg og bevægelse på store arealer, op ad skrænter og gemt i buskads.
Vi har nem adgang til og gør meget ofte brug fodboldbaner, løbebane, lokale legepladser og terrariet, hvor vi har årskort. Vi arbejder naturligvis efter dagtilbudsloven og ny styrket læreplan. Vi har ikke et særskilt fokusområde, men har hvert år et ekstra fokus på et specifikt område.
I 2025/26 er det motorik og ICDP certificering af alle medarbejdere i hele området. Herudover har vi alle forskellige faglige kompetencer og interesser, så vi på den måde sikrer udviklende læringsmiljøer for alle børn i børnehaven og sikrer at komme hele vejen rundt om barnet.
Pt. er vi 24 vuggestue børn og 65 børnehavebørn i Skovbrynet. Vuggestuen er fordelt på 2 grupper. Børnehaven er fordelt på 2 grupper, der er aldersintegrerede og 1 førskolegruppe. Leg og aktiviteter foregår dog både i egne og grupper på tværs.

Stillingen er pt. på ”muldvarperene”, som er med børn i alderen 3-5 år. Hvem er du Som vores nye "voksen" og kollega ønsker vi os, at du: Er uddannet pædagog Møder alle både børn, forældre og kolleger positivt, med varme, begejstring og glæde Forstår at gå både forrest, ved siden af og bag ved barnet i det daglige pædagogiske arbejde Er konstruktiv, åben og ærlig i samarbejdet med forældrene Nærværende og engageret i mødet med børn, forældre og personaler Kan arbejde struktureret med handleplaner, læreplaner og aktiviteter Er lydhør og finder det naturligt både at give og modtage sparring og feedback Er bevidst fagligt nysgerrig, samt udviser tillid og fleksibilitet i samarbejdet med kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere Arbejder loyalt i forhold til de fælles værdier, aftaler, mål og indsatser – både fra huset, området og kommunalt hold.

Vi tilbyder dig Et spændende, dynamisk og ansvarsfuldt job med mange forskellige facetter Et job med mulighed for masser af frisk luft og bevægelse En stor flok engagerede gode kolleger med varme hjerter og godt humør En områdeleder og faglige ledere, som arbejder tæt på kerneopgaven, og som udøver værdibaseret ledelse En arbejdsplads med frihed under ansvar, fleksibilitet og tillid En personalegruppe, der er i faglig forandring og forankring, og som tager afsæt i den ny dagtilbudslov og den styrkede læreplan, lokal kompetenceudvikling Et spændende arbejde, der har fokus på kvalitet i kerneopgaven og pædagogisk kvalitetsudvikling Et tæt samarbejde med forældre, områdets dagplejere og øvrige huse, skolen og andre fagprofessionelle.

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os først, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Fredskov 30 33 75 28 eller områdeleder Birgitte Buur på telefon 23 28 37 30.
Du kan også læse mere på vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025. Der vil blive afholdt samtaler løbende i uge 43 og 44. Vi glæder os til at høre fra dig! > I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker.

Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv. Application due19-10-2025 Start date01-12-2025 Work hours Position categoryPædagog WorkplaceVissenbjerg Homepagehttp://www.assens.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentFonden LandlystplaceHadsund, 11 km fra Mariager
Du er uddannet pædagog  •  Du er reflekterende og mentaliserende i det pædagogiske arbejde og er i stand til at opstille faglige mål, arbejde systematisk og evaluerende  •  Vi foretrækker at du har erfaring i at arbejde med børn og unge med særlige behov  •  Du ser...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg, 44 km fra Mariager
Botilbuddet Tornhøjgaard søger en pædagog Del jobopslag ved at kopiere linket Når du nærmer dig den store, moderne bygning, fornemmer du nemt, at der er gang i udviklingen i kvarteret. Det gælder helt sikkert også inden...
thumb_up_altAnbefalede

Pædagog/pædagogisk assistent

apartmentFavrskov KommuneplaceHadsten, 36 km fra Mariager
Mindre dagtilbud med fokus på udeliv søger engageret pædagog/pædagogisk assistent, der brænder for børnehavepædagogik Vi søger nu en ny pædagog/pædagogisk assistent til at indgå i gruppen af engagerede og humørfyldte kollegaer i vores populære...