Brænder du for salg af hegn og terrasseprodukter? K2 Komposit søger ny kollega til salg og lager

apartmentK2 Komposit ApS placeAvlum calendar_month 

Vil du være en del af vores lille, men dedikerede team?

Vi søger en engageret, dygtig og ansvarsbevidst kollega til en alsidig stilling i vores salgs- og lagerteam, hvor vi håndterer alt fra kundekontakt til pakning og afsendelse af varer. Vi forestiller os, at du er uddannet trælastsælger eller har anden relevant erfaring indenfor salg og lager - du har gode it-kundskaber og er ikke bange for at tage fat!

Om jobbet

Som en del af vores team, bliver du en vigtig brik i at sikre den høje kundeservice, vi er kendt for - lige fra rådgivning, tilbudsgivning og materialeberegning til ordremodtagelse og -behandling. Derudover tager du også aktiv del i opgaverne på vores lager.

Du får en alsidig rolle og varieret hverdag, hvor du både arbejder på kontoret – men også tager aktiv del i lageropgaver. Det betyder, at du også skal kunne plukke og pakke varer – og sikre, at de bliver sendt afsted effektivt og til tiden.

Vi oplever sæsonudsving, hvorfor opgavefordelingen vil ændre sig hen over året. Vi hjælper hinanden i teamet – og på den måde opnår vi størst fleksibilitet.

Der er plads til at udvikle rollen i takt med dine kompetencer og virksomhedens behov – så vi sammen kan blive endnu bedre.

Dine primære opgaver:

  • Ordrebehandling og salgssupport
  • Pluk og pakning af varer og klargøring til forsendelse
  • Kundekontakt via telefon, mail samt fysisk i vores butik
  • Tilbudsgivning og materialeberegning
  • Hjælp med læsning af varer til afhentning
  • Varemodtagelse

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med både kontor- og lagerarbejde
  • Har brancheerfaring – måske er du uddannet trælastsælger
  • Har truckcertifikat (et krav) og gerne erfaring med at køre truck
  • Har flair for IT og erfaring med Microsoft Office - og erfaring med lagerstyring/ERP-systemer vil være en fordel, men ikke et krav (vi bruger Uniconta)
  • Trives med en alsidig rolle, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Er struktureret og kan bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Er mødestabil, fleksibel og en teamplayer
  • Er imødekommende, serviceminded og bidrager til at bevare det gode arbejdsmiljø
  • Har en positiv indstilling, et godt humør - og er klar på en frisk bemærkning
  • Har en god fysik, trives med fysisk arbejde – og ikke er bange for at få beskidte fingre
Vi tilbyder
  • Et spændende og afvekslende job i en virksomhed i vækst – med en flad organisation og uformel omgangstone
  • Gode kollegaer og et positivt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer og fleksible arbejdstider
(vores åbningstider er mandag – torsdag kl. 8 - 16 og fredag kl. 8 - 14.30)
(Vi har ikke åbent i weekender og på helligdage)
  • Gode udviklingsmuligheder

Bliv en del af K2 Komposit

Hos K2 Komposit får du mere end bare et job! Du bliver en vigtig del af en lille virksomhed. I dag er vi i alt 8 ansatte, heraf 3 fuldtidsansatte på vores lokation i Aulum.

Vil du vide mere om os, så læs mere her: https://k2komposit.dk/.

Sådan ansøger du

Lyder stillingen som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til as@k2komposit.dk – skriv ”Ansøgning – salg og lager” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette - så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest 1. januar 2026 – men venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Steffen Koch Kiel, tlf. 7060 5390.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores team!

Om K2 Komposit

K2 Komposit er en af Danmarks førende importører og forhandlere af vedligeholdelsesfrie kvalitetsprodukter i stål og komposit til udendørs projekter – såsom affaldsskjul, hegn, låger og terrasser – og vi sælger både til private og erhverv. Vi er en 100% privatejet virksomhed i vækst.

Vi har arbejdet med komposit siden 2011 og vores virksomhed bygger på ærlighed og god service.

apartmentForsvaretplaceHolstebro, 15 km fra Avlum
Lager- og logistikoperatør til Forsyningscenter Holstebro Skal du være vores nye lager- og logistikoperatør på en af Danmarks nok mest unikke arbejdspladser? Synes du det er spændende at have mange bolde i luften? Er du serviceminded og klar...
placeSkive, 37 km fra Avlum
Vil du tage din uddannelse til næste niveau i en international virksomhed? Som lager- og logistikelev hos Rito bliver du en del af et team, der hver dag får varerne sikkert i hus og hurtigt videre til kunderne – både bag kulissen og ud mod verden...
apartmentMomentplaceViborg, 43 km fra Avlum
Du kommer til at være en del af virksomhedens lager, hvor du kommer til at beskæftige dig med forskellige arbejdsopgaver såsom pluk og pak......