Naturglad og nærværende pædagog til udflytterbørnehaven i Vesterbro Børnegård

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være en del af en velfungerende daginstitution med høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og en hverdag fyldt med natur, ro og nærvær?

Så læs med her – vi søger lige nu en ny kollega til vores udflytterbørnehave i Snoldelev-Hastrup.

I Vesterbro Børnegård har vi virkelig godt styr på fagligheden. Det ses i vores tilsynsrapport, hvor vi har 'vedligehold' ved alle temaer. Det er vi stolte af, og vi værner om vores faglighed i alt, hvad vi gør med børnene.

Som pædagog i vores udflytterbørnehave bliver du en del af et tæt arbejdsfællesskab med en høj andel af uddannede pædagoger og stor faglighed. Vi er en medarbejdergruppe med stærke relationer, hvor vi taler åbent sammen, hjælper hinanden og også tager hånd om det, der kan være svært.

Her er plads til faglige diskussioner, og vi går op i at udvikle vores praksis.

I udflytteren er vi særligt optagede af naturen som læringsrum. Vi følger årstidernes skiften med deres forskellige egenskaber – vi ser solen lave regnbuefarver i sæbebobler om sommeren, og om vinteren undersøger vi, om de kan fryse til is. Vi bruger naturen i børnehøjde og tager udgangspunkt i børnenes nysgerrighed.

Her er plads til fordybelse, leg og sanselige oplevelser i det fri.

Om dig – vores nye kollega

Du er uddannet pædagog. Det er ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller erfaren – det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig i vores praksis og fællesskab.
Du er nærværende, omsorgsfuld og oprigtigt interesseret i samspillet med børnene.
Du er naturglad, nysgerrig og følger børnenes interesse for naturen.

Du kan arbejde selvstændigt, har overblik og kan navigere i en hverdag, hvor planerne nogle gange ændrer sig.

Hvorfor vælge Vesterbro Børnegård?

Som pædagog hos os bliver du en del af en meget velfungerende institution med høj faglighed, høj trivsel og et stærkt arbejdsfællesskab.

Du får mulighed for at udvikle din faglighed og sætte dit præg på vores pædagogiske praksis – særligt i arbejdet med natur, udeliv og børns deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Vi har en engageret forældregruppe, som bakker op om vores arbejde. Om udflytteren siger de blandt andet, at de kan mærke, at vi er en personalegruppe, der kommer hinanden ved og har det rigtig godt sammen.

Om udflytterbørnehaven

Vores udflytterbørnehave ligger i Snoldelev-Hastrup, en lille landsby med ca. 50 indbyggere. Her har vi et skønt hus og en stor naturgrund med græsarealer, bakker, bålhytte, gynger, klatrestativ, drivhus og plantebede.

Vi er 44 børn og otte medarbejdere. Børnene er ikke opdelt i stuer, men i tre aldersopdelte grupper, som følger deres udvikling gennem børnehavetiden.

Hver dag tager vi bussen fra Vesterbro til Snoldelev-Hastrup og tilbage igen. Turen tager ca. 40 minutter og er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor vi skaber ro, nærvær og styrker relationerne.

Vi har desuden en kok tilknyttet, som vi samarbejder med – også pædagogisk, når vi inddrager børnene i mad og måltider.

Praktisk om arbejdet

Du møder ind på Vesterbro om morgenen, hvorfra vi tager bussen sammen med børnene kl. 08.30. Arbejdstiden ligger typisk frem til kl. 16.00 mandag til fredag, og vi arbejder i et rul over tre uger, hvor du i to af ugerne har en ugentlig nul-dag.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?

Hvis vi har fanget din nysgerrighed, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nadia Atia Schak Dahlmann på 23 71 70 36 eller pædagog med ledelsesfunktion i udflytteren Beinta Beinisdóttir på 24 42 71 19. Du kan også læse mere om Vesterbro Børnegård her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 21. juni 2026

Vi holder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  07.  06.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du en omsorgsfuld pædagog, der er optaget af, at alle børn har ret til nærhed og udforskning? Så læs her Da vores rigtig dygtige...
check_circleNyt tilbud

Pædagog søges til vuggestue

apartmentBørnehuset BryggenplaceKøbenhavn
Børnehuset Bryggen søger pædagog 37 timer til vores vuggestueafdeling Da en af vores pædagoger i vuggestuen gerne vil prøve noget andet, søger vi en ny pædagog pr. 1.8.2026. Vuggestuen består af 2 stuer med 12-13 børn på hver stue. Vi er en gammel...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  31.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Selvom vi har pædagoger på alle vores fem grupper, så kan vi altid ønske os nogle flere uddannede medarbejdere. Derfor søger...