København - Analysekonsulent med fokus på datakvalitet og ledelsesinformation til Bydækkende Center for Unge og Special

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde med data og analyser, der skaber viden og udvikling på specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune?

Vi søger en struktureret og kvantitativt stærk konsulent, som vil være med til at sikre høj datakvalitet og skabe analyser, der understøtter både politiske beslutninger og den daglige praksis i vores forvaltning.

Om os

Du bliver en del af Styring, Prognoser og Analyse, et internt analyseteam i Bydækkende Center for Unge og Special. Vi er en lille gruppe på fem konsulenter og tre studentermedhjælpere, som arbejder tæt sammen om at levere valide data og indsigter på specialområdet – til gavn for børn og unge i København.

Vi understøtter organisationen med alt fra datavalidering og registreringspraksis til analyser og ledelsesinformation, som bruges af både politikere, chefer og ledere. Vores politiske udvalg har med indsatsen Mangfoldige Børnefællesskaber sat en ambitiøs retning, og du vil være med til at skabe det vidensgrundlag, der får strategien til at lykkes.

Teamet arbejder bredt på tværs af dagtilbud, skole og fritidstilbud. I denne stilling er det særligt dagbehandlingsområdet, vi søger en kollega til at hjælpe os med at få bedre styr på.

Dine opgaver
Som analysekonsulent får du en varieret opgaveportefølje, du skal bl.a.
  • indsamle, kvalitetssikre og bearbejde aktivitets- og bevillingsdata og afstemme disse med Socialforvaltningen
  • udvikle og vedligeholde strukturer for registrering og datakvalitet på specialområdet – særligt med fokus på børn i dagbehandlingstilbud
  • udarbejde analyser og ledelsesinformation, der omsætter data til konkrete indsigter
  • understøtte kollegaer og samarbejdspartnere med korrekt registrering og brug af data
  • bidrage til controlling, aktivitetsstyring og rapportering
  • deltage i udviklings- og implementeringsarbejde, fx bedre registreringspraksis eller nye dataløsninger
  • formidle resultater skriftligt og visuelt – tilpasset forskellige målgrupper
Din profil
Vi forventer, at du
  • har stærke kvantitative og analytiske kompetencer
  • er superbruger af Excel
  • har sans for tal og kendskab til grundlæggende økonomiske begreber
  • arbejder struktureret og systematisk – med blik for detaljen uden at miste helheden
  • har grundighed og vedholdenhed til at komme til bunds i data
  • trives med at samarbejde bredt og kommunikere klart – både skriftligt og mundtligt
  • har en relevant akademisk uddannelse, som eksempelvis kvantitativ cand.soc, cand.scient.pol, cand.polit. eller lignende

Det er en fordel, hvis du har erfaring med databehandling og analyse i en politisk styret organisation, men du kan også være nyuddannet med de rette faglige og personlige kvalifikationer

Vi tilbyder
  • et spændende og meningsfuldt job i Danmarks største forvaltning
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på data, analyser og udvikling
  • gode og engagerede kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejde og privatliv

Praktisk information

Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og er en fastansættelse efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

Din arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special, Gyldenløvesgade 15, 1600 København V – kun få minutters gang fra Rådhuspladsen og Vesterport Station.

Vil du vide mere?

Kontakt teamleder Rasmus Dahl på 51 14 56 15 eller konsulent Mathilde Kingo Møller på 29 24 18 98. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025

Første samtale bliver afholdt den 23. oktober, og en eventuel anden samtale bliver afholdt i uge 44.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
sin faglighed i spil i arbejdet med børn og unge med multiple handicaps? Vi søger en engageret sygeplejerske til vores tværfaglige medarbejdergruppe i Dammen – et børne- og ungehjem på Østerbro. Vores mission er at sikre, at børn og unge får de bedste...
apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Reservelæge i uklassificeret stilling på Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet En stilling som reservelæge...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Sygeplejerske til Dammen, en afdeling fyldt med omsorg og faglighed for børn og unge på Østerbro Apply for position Position typeSygeplejerske – basis Application due26-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Vi er så heldige...