Faglig teamleder og koordinator for Personelkommandoens brugerstøtte for tidsstyringsløsningen

apartmentForsvaret placeBallerup calendar_month 
Faglig teamleder og koordinator for Personelkommandoens brugerstøtte for tidsstyringsløsningen Vil du være faglig teamleder med ansvar for Personelkommandoens brugerstøtteteam og herigennem sikre koordination, videreudvikling og retning for Forsvarets brugerstøtte til vores tidsstyringsløsning?

Trives du som bindeled mellem forretning og IT? Og kan du forklare komplekse IT systemer på almindeligt sprog og være med til at finde løsninger? Så er det muligvis dig, vi søger til vores brugerstøtteelement i Center for service ved Personelkommandoen.

Om os Personelkommandoen leverer HR til hele Forsvarsministeriets område og har stort fokus på at levere sikre, stabile og funktionelle HR
  • moduler til Forsvarets SAP baserede virksomhedsstyringssystem (DeMars).

Center for Service har ansvaret for denne indsats.

Vores center består af i alt seks sektioner.
Stillingen er placeret i sektionen SAP HR.
SAP HR sektionen varetager brugerstøtte, udvikling af og uddannelse i HR-modulerne tidsstyring og personaleadministration.
Herudover har sektionen ansvar for brugeradministration i SAP Access Control, samt internt i Personelkommandoen, at yde støtte til proceskortlægning og projektarbejde.

I sektionen vil vi være kendt for: At udbyde relevante kvalitetsuddannelser til Forsvarsministeriets myndigheder Løbende at tilbyde IT-løsninger som understøtter koncernens HR ved at være tidssvarende og brugervenlige At yde professionel, kompetent og hurtig support til Forsvarsministeriets myndigheder Vi kan tilbyde et alsidigt og varieret job med mange faglige opgaver og konstant udvikling.

Vi tilbyder et job med stor grad af selvstændighed, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen tjeneste og hvor du kan være med til at udvikle og styrke administrationen af medarbejdernes arbejdstid og ydelser på ministerområdet.

Stillingen byder på gode muligheder for personlig udvikling indenfor både det forvaltningsmæssige- og det pædagogiske/didaktiske område.
Stillingen byder på gode kollegaer, hvor faglighed, engagement og det kollegiale sammenhold er i højsæde.
Om stillingen Som koordinator og ”spillende træner” for SAP HR sektionens brugerstøtteelement, vil du blive en essentiel del af et engageret brugerstøtteteam.

Teamet varetager dagligt den tekniske støtte til Forsvarets medarbejdere på arbejdstidsområdet, vedligeholdelse og optimering af arbejdstidsløsningen for herigennem at sikre drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Personelkommandoens brugerstøtte.

Brugerstøtten består af fire medarbejdere.
Herudover, vil der til tider skulle varetages større opgaver (inkl.
skriftlige oplæg) i forbindelse med koordinations- eller optimeringsopgaver internt såvel som eksternt, f.eks.

i forbindelse med revisioner.

Dine primære opgaver består i:
  • Ansvar for den daglige koordination og fordeling af brugerstøttens fire medarbejderes opgaver.
  • Ansvar for den overordnede standardisering af brugerstøttens procedurer.
  • Koordination af kommunikation til myndighedernes tidsadministratorer vedr.
arbejdstidsstyringssystemet.
  • Samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere og arbejdstidsteamet i Center for overenskomst.
  • Forestå teknisk sagsbehandling og rådgivning inden for brugerstøttens arbejdsområde.
  • Koordination, drift og vedligeholdelse af Forsvarets arbejdstidsstyringsmodul.
  • Forestå oplæg til uddannelse, kompetenceudvikling og vidensdeling for elementets medarbejdere.
  • Tilsikre alle Forsvarets myndigheders behov tilgodeses i forhold til Personelkommandoens brugerstøtte.
  • Ansvarlig for indhentning og vurdering af data samt udfærdigelse af skriftlige produkter inden for arbejdsområdet.

Herudover forventes det, at du kommer med optimeringsforslag til brugerstøttens processer og arbejdsgange samt at du deltager i tværfagligt arbejde, projekter og møder.

Stillingen er et alsidigt og varieret job med mange spændende faglige opgaver og muligheder for personlig udvikling.
Du vil få en stor grad af frihed, hvor du har indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde og hvor du kan være med til at påvirke kvaliteten af koncernens brugerstøtte på tidsadministrationsområdet.
Stillingen byder på gode kollegaer, hvor faglighed, engagement og det kollegiale sammenhold er i højsædet.

Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for IT området, med 3-5 års relevant beskæftigelse inden for koordination eller drift, indenfor Forsvarsministeriet område eller et andet ministerie/offentlig myndighed.

Som person, er du:
  • Innovativ, serviceminded og teamorienteret og samtidig kan du arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og vedholdende med pålagte opgaver.
  • Du har gode forhandlings-, formidlings- og samarbejdsevner.
  • Stor faglighed og en professionel tilgang til din opgaveløsning.
  • Du har en struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsning af problemer og bidrager aktivt til udviklingen af elements opgaver.
  • Ønsker at medvirke til, med din viden og færdigheder, at opretholde sektionen og elementets svarberedskab.
  • Fleksibel, da der til tider kan forekomme forskudte arbejdstider eller større arbejdsbyrder med korte terminer.
Du kan lide at:
  • Formidle viden og møde nye mennesker.
  • Opbygge faglige netværk af specialister på tværs af hele ministerområdet.
Det vil være en fordel, hvis du har:
  • Erfaring med faglig ledelse af vidensmedarbejdere som koordinator og teknisk medarbejder.
  • Kendskab til forsvarets tidsstyringsløsning, Forsvarets organisation og struktur eller teknisk indsigt i Forsvarets anvendelse af IT.
  • Viden om IT-systemer herunder især SAP S/4HANA, gerne med nogle års praktisk erfaring.
  • Erfaring med SAP HCM (Human Capital Management).
  • Kendskab og erfaring med Microsoft Excel.
Du skal have gode skriftlige og mundtlige dansk færdigheder, idet klar og letforståelig kommunikation med vores kunder er vigtig.

Ansættelsesvilkår Stillingen er slået op både civilt og militært.

Militære ansættelsesvilkår: Stillingen er en over-, senior- eller chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.

Stillingsindholdet tilpasses den valgte kandidat.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte orlogskaptajn Malene G.
Brogaard på telefon 7281 9240 / 2347 5317.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, SSG Christian N.
Eriksson på telefon 7281 9042 eller mail fps-cer@mil.dk ved Personelkommandoen.
Ansøgningsfristen er den 25.
august 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling.
Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme.
Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Fakta Application due26-08-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeRevisionsarbejdeTest, Kvalitet og SikkerhedKundeservice WorkplaceKøbenhavns omegn, Østsjælland Workplace Contact Malene G.

Brogaard E-mail Charlotte Meinertz Hansen HR-Konsulent E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forpers.dk/da/ Share/Print

apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 11 km fra Ballerup
Ledige stillinger Opret jobagent Log påMin profilMin profil Faglig koordinator til opstart og udvikling af IPS-indsatsen i Egedal Kommune Vil du være med til at forme og udvikle IPS-indsatsen i Egedal...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
nye administrative koordinator, som bliver en nøgleperson i den daglige drift og understøttelse af ledelsen på specialinstitutionen Skodsborg. Om os Specialinstitutionen Skodsborg er en døgninstitution for børn og unge i aldersgruppen 12-17 år...
apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 11 km fra Ballerup
Ledige stillinger Opret jobagent Log påMin profilMin profil Vi søger en engageret og kompetent faglig koordinator til vores team på Søvænge Du vil spille en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet...