Chauffør søges til branchens bedste arbejdsplads i Sønderborg

apartmentLOXAM A/S placeSønderborg calendar_month 

I LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning – og går hver dag på arbejde med det mindset at relationen er vigtigere end ordren. Vi gør det som et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt mens vi arbejder – og vi har nu plads til en ny kollega på holdet.

Vi søger en erfaren chauffør, der selvstændigt kan sikre en effektiv og sikker transport til LOXAMs kunder, og som sætter en ære i at levere god kundeservice og høj kvalitet i sit arbejde, som altid får kunden til at smile stort tilbage. Trives du samtidigt i en fleksibel hverdag, hvor alle hjælper til med diverse opgaver i afdelingen, dvs.

også til opgaver som ikke gælder kørselsopgaver – så kan du være vores nye kollega, som vi ser meget frem til at byde velkommen til vores team i Sønderborg.

Arbejdsopgaverne er:

Med reference til afdelingschefen, vil dine væsentligste arbejdsopgaver være:

  • Kørsel med maskiner og materiel til vores kunder.
  • Kundepleje i mødet med kunderne.
  • Kørsel med maskiner og materiel mellem vores afdelinger.
  • Modtagelse af vores materiel.
  • Gennemsyn for fejl og mangler.
  • Diverse opgaver i afdelingen ved manglende kørselsopgaver;
  • Klargøring af maskiner
  • Ordrebehandling
  • Hjælpe kolleger med forefaldende opgaver.

Hvem er du?

Som chauffør i LOXAM, kan din indgangsvinkel være flere – da det er dit mindset og dig som person, vi vægter højest – dog lægger vi vægt på, at du har god erfaring som chauffør, og det er en fordel, hvis du har kendskab til entreprenørmateriel eller lignende. Endvidere forestiller vi os, at du er:

  • Robust og besidder en tillidsvækkende tilgang til dagligdagen
  • En teamspiller og mødestabil
  • Er åben for at tage fat på andre arbejdsopgaver, som ligger udover kørselsopgaver, efter behov i afdelingen
  • God til at planlægge dine arbejdsopgaver, holde orden og skabe struktur omkring dig
  • Kan lide at have med kunder at gøre.
  • Selvkørende og løsningsorienteret
  • Truckcertifikat og krancertifikat C.
  • Kørekort C og CE.
  • Kendskab til IT.

Dit kommende team er..

Vi er et hold på 4 kollegaer, som vægter det gode samarbejde og den gode tone højt, og så har vi fokus på at have det sjovt, mens vi arbejder. Alle er altid klar på at hjælpe hinanden og finde løsninger som kan få dagen til at fungere bedst for alle.

Vagtplanen laves i fællesskab og sammen løser vi dagligdagens opgaver. Vi går højt op i den gode kundeservice og stiller krav til det at følge retningslinjer, dokumentation og administrativ opfølgning, så vi sammen sikrer kvalitet og sikkerhed i vores arbejde, og dermed sikrer, at alle kommer sikkert hjem fra arbejde hver dag.

Hvorfor blive en del af LOXAM..

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!
LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone.
Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.
Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på, at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Arbejdsstedet er i vores afdeling i Sønderborg, Ingolf Nielsens Vej 15, 6400 Sønderborg.

Åbningstid er kl. 06.30 til kl. 16.00, fredag 06.30 til kl. 15.00 og din arbejdstid vil være placeret i dette tidsrum.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidat og afholder løbende samtaler. Du bedes sende dit CV via ansøgningsknappen nedenfor inden den 27. august 2025.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til Afdelingschef Lisbeth Schiønning, tlf.: 6162 2697.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeAabenraa, 28 km fra Sønderborg
Chauffør til ophaler-bil, udkørsel fra Aabenraa Meldgaard Miljø A/S Syddanmark 6200 Aabenraa I Meldgaard Miljø (Erhverv) ser vi et stort potentiale i, at vi i Danmark bliver bedre til sortering af affald. Derfor hjælper...
apartmentThermo-Transit Danmark A/SplacePadborg, 29 km fra Sønderborg
er engelsk, hvorfor det er et krav du kan tale og skrive engelsk. Kendskab til norsk eller svensk er ikke et krav, men blot en fordel. Løn efter kvalifikationer. Du vil få ansvar for  •  booking og disponering af den daglige trafik  •  kontakt til chauffører...
placeSønderborg
Arbejdstid: Hver tirsdag 1,75 time pr. gang - mødetid fra kl. 17:00 Hver fredag 1,75 time pr. gang - mødetid fra kl. 17:00 Ansøgning: Ansøgning på mail - mærk din ansøgning med bynavn i emnefelt. Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så...