Byggeteknisk konsulent
Brabrand Boligforening er i en virkelig spændende udvikling med et strategisk fokus på effektivisering af drift og optimering af service i alle vores afdelinger. Desuden er vi midt i realiseringen af et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Danmark i Gellerup/Toveshøj, samtidig med at vi står overfor omfattende renoveringer og nybyggerier.
Vi har derfor brug for en ambitiøs byggeteknisk konsulent, som kan bidrage til at sikre en professionel og smidig overgang fra projekt til drift af både vores nybyggerier og renoveringsprojekter. Du skal samtidig selvstændigt gennemføre mindre renoveringsprojekter og planlagte drift- og vedligeholdelsesopgaver til gavn for boligforeningens beboere.
Du vil få ansvaret for dine ”egne” boligafdelinger, hvor du skal foretage tilstandsvurderinger, udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner og føre tilsyn/byggeledelse på projekter. Du vil også have ansvaret for økonomistyring og fakturagodkendelse på dine egne projekter.
Derudover skal du udgøre bindeleddet fra projekt til drift og sikre, at de nye og renoverede byggerier fra starten er designet rationelt og driftsvenligt. Det indebærer, at både lavpraktisk viden fra dagligdags drift, godt kendskab til materialer og levetider samt driftsrelevant dokumentation indarbejdes i projekterne helt fra allertidligste ide.Efterfølgende har det afgørende betydning, at der følges op, holdes fast og dokumenteres systematisk igennem projekterings- og udførelsesfaser – helt til byggerierne er afleveret og frem til 1- og 5-års gennemgang.
Som person skal du være åben og dygtig til at kommunikere både i skrift og tale. Du er fagligt stærk og har erfaring som projekt- eller byggeleder. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med bæredygtighed og totaløkonomi - samt kendskab til FM-systemer.Du skal favne den nødvendige koordinering med driften og beboerne omkring din opgaveløsning, så dine samarbejdsevner skal være i top, og du skal kunne vinde respekt og forståelse for synspunkter gennem din faglighed og personlighed. Vi forventer, at du fremstår som en synlig, troværdig og udadvendt repræsentant for boligforeningen – både i forhold til beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Samtidig vil det være et ekstra plus, hvis du har erfaring fra entreprenør- eller rådgiverbranchen.
Med reference til Teknisk chef vil du sammen med dine 4 kolleger i Teknisk afdeling få en central rolle i vores organisation. Vi forventer, at du er en helhedsorienteret og proaktiv projektleder, der prioriterer det tværgående samspil med alle afdelinger i organisationen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
Er du interesseret, så tøv ikke med at sende din ansøgning til hr@bbbo.dk mærket ”Byggeteknisk konsulent”. Ansættelse vil være pr. 1. januar 2026. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Teknisk chef Jesper Grubbe Møller på mobil 30 90 54 73.
Om Brabrand Boligforening
Brabrand Boligforening er en almen boligforening, der administrerer ca. 5.300 lejeboliger i 29 boligafdelinger i Aarhus og omegn. I Gellerup og Toveshøj samarbejder vi med Aarhus Kommune om at gennemføre en helhedsplan, så området ændres fra udsat boligområde til en attraktiv bydel.Brabrand Boligforening har ca. 150 medarbejdere fordelt med ca. 50 medarbejdere på vores hovedkontor og ca. 100 medarbejdere i boligafdelingerne. Organisationen er funktionsopdelt med et ledelsessekretariat, en administrationsafdeling, en driftsafdeling og en projektafdeling samt en boligsocial indsats.
Læs mere på bbbo.dk
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.