Vil du være med til at skabe den fedeste udflytterbørnehave? Så er du måske vores nye pædagog i skoven
Så er du måske vores nye pædagog i skoven Børnehuset Harmonien søger en engageret og naturglad pædagog til vores udflytterbørnehave, som hver dag kører til Svaneparken i Birkerød. Her arbejder vi med naturen som ramme for leg, læring og fællesskab – og vi håber, du vil være med!Vi er midt i en spændende transformation, da Harmonien pr.
1. oktober er blevet en kommunal institution. Det betyder, at vi har fået nye muligheder for at udvikle vores pædagogiske profil – og vi vil være blandt Frederiksbergs mest attraktive dagtilbud.Vi har pt. en ekstra god normering, da vi er i overgangsfasen og har lavt børnetal – det giver tid og ro til nærvær og kvalitet.
Og så har vi fået tildelt en ekstraordinær pulje til opgradering af legeplads og læringsmiljøer, så du får mulighed for at præge udviklingen!Hvad kendetegner vores udflytterbørnehave?Børnehaven kører dagligt fra Mariendalsvej 24 til Svaneparken i Birkerød.
I Svaneparken er vi sammen med 4 andre institutioner, men vi har vores egne lokaler og egen legeplads. Svaneparken ligger lige op af Rude Skov, som derfor er et helt naturligt omdrejningspunkt for de pædagogiske aktiviteter i skovbørnehaven.Vi bruger skoven som læringsrum og arbejder med naturen som aktiv medspiller i børnenes udvikling.
Vi har fokus på udeliv, bevægelse, leg og nysgerrighed – og vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at udforske og opleve med hele kroppen. Børnene mærker og lærer om årstiderne, temperaturskift, dyr og planter i deres møde med naturen, og i skoven arbejder vi netop med naturen i fokus i hverdagspædagogikken.
Vi arbejder med normkritisk pædagogik, anerkendende relationer og ser børn som kompetente og selvhjulpne individer. Vi har en stærk tro på, at fællesskab og medindflydelse er nøglen til trivsel – både for børn og voksne.Vi tilbyder digEn hverdag i naturen med masser af frisk luft og plads til kreativitet.Stor medbestemmelse i udviklingen af Harmonien som udflytterinstitution.Et fagligt stærkt og socialt kollegialt fællesskab Fokus på personlig og faglig udvikling.Et godt arbejdsmiljøVi håber, at duHar lyst til at arbejde med naturpædagogik og udeliv som en integreret del af hverdagen.Er positiv, reflekteret og empatisk i din tilgang til børn og kolleger.Er igangsættende og nysgerrig på børns perspektiver og udvikling.Vil være med til at sætte Harmonien på landkortet som et omsorgsfuldt og inspirerende dagtilbud.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Vil du høre nærmere til stillingen, kan du ringe til medarbejderne i ”Skoven” på 2898 1452 eller til konst. leder i Harmonien Mia Fatum på 2898 1457.Ansøgningsfrist er d. 6. november. Der holdes løbende samtaler. Praktisk:Vi forventer, du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl.6.45-17.00 (altså både ville kunne åbne og lukke institutionen). Mandage og fredage lukker vi kl. 16:30.Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel.
Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.Vi glæder os til at læse din ansøgningFrederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Mia Fatum Jobområde: Børn og Unge Frederiksberg Kommune Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg CVR 11259979 Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.Powered by Emply