Husassistent til Tornbjerggård

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Vi søger en husassistent til et 6 måneders vikariat på 30 timer ugentligt evt. med mulighed for forlængelse.

Arbejdet er fortrinsvis placeret i tidsrummet kl. 7.00-15.00 på hverdage og 10.00-18.00 i weekender. Der arbejdes hver anden eller tredje weekend samt enkelte helligdage i løbet af året.

Dine opgaver vil på hverdage primært være rengøring af fællesområder samt hos beboerne. I weekender og på helligdage vil dine primære opgaver være klargøring og servering af mad til beboerne samt opvask.

Om os

Tornbjerggård er et socialpsykiatrisk botilbud med 43 boliger, og borgere, der alle har brug for støtte til at mestre en selvstændig og meningsfuld hverdag. Målgruppen er borgere med svære sindslidelser, hvoraf mange har dobbelt eller triple diagnoser såsom f.eks. forbrug af rusmidler(misbrug) og / eller somatiske problemstillinger.

Tornbjerggård er et stort hus, som er opdelt i 3 mindre enheder, og udover dette har vi en stor Café, diverse mødelokaler og kontorer samt øvrige fællesrum.

Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads, hvor vi samarbejder med beboerne omkring rengøring
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer
  • En dejlig engageret og alsidig personalegruppe bestående af husassistent, ernæringsassistent, køkkenassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og socialrådgiver

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Kan indgå i teamsamarbejde
  • Har lyst til at arbejde i socialpsykiatrien
  • Kan strukturere og planlægge rengøringen på stedet
  • Vil være medvirkende til, at Tornbjerggård fremstår som rart sted at bo og arbejde
  • Har lyst til at samarbejde med beboerne omkring rengøringen
  • Er fagligt dygtig, arbejder selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • Har et godt humør og er udadvendt
  • Er fleksibel, initiativrig og har gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Er mødestabil
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Christina B. Jensen på 21 52 83 34.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den

forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober 2025.

Vær opmærksom på at indkaldelser til samtale vil ske via telefonopkald.

apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg, 40 km fra Odense
Vil du være med til at skabe en tryg og hjemlig hverdag for vores beboere? Har du hjertet på rette sted og lyst til at gøre en forskel? Så er du måske vores nye husassistent. Om jobbet  •  Praktisk hjælp til beboere i eget hjem  •  Holde orden...
apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg, 40 km fra Odense
Vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere på Frøavlen, og være en del af et fagligt dygtigt team, som har borgeren i centrum og vægter et rigtig godt arbejdsmiljø, så læs videre. Om dig og jobbet Stillingen er på 12-16 timer om ugen,...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
og 21 medarbejdere – herunder pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, en daglig pædagogisk leder, en studerende, en kok og en husassistent. Vi tilbyder og forventer, at du kan varetage følgende arbejdsopgaver  •  Du kan se værdien...