Pædagog – kom med i vores højt faglige fællesskab og få del i et fantastisk arbejdsmiljø

apartmentGreve Kommune placeGreve calendar_month 

Gå på opdagelse på vores nye hjemmeside og se hvem vi er!

Vi tror på, at uddannelse er vejen frem. Derfor består vores personalegruppe lige nu af 15 uddannede pædagoger - fordelt på 6 stuer. Derudover en pædagogmedhjælper som læser til pædagog, to erfarne pædagogmedhjælpere, studerende, vores pedel, køkkenleder samt souschef og leder.

Vi søger endnu en uddannet pædagog, der kan se sig selv indgå i et motiveret og engageret team, der hver dag brænder for at gøre en forskel for de børn, der har deres dagligdag hos os.

Prinsesseparken er en selvejende daginstitution. Det betyder, at vi har mere frihed til at gøre tingene, som vi synes, de skal gøres, end en kommunal institution typisk har. Hos os bliver du omfattet af vores Sundheds- og tandlægeforsikring.

Som medarbejder har du gode muligheder for medindflydelse, da vores medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret, ligesom vi har et etableret MED-Lokaludvalg, en engageret og lydhør forældrebestyrelse og naturligvis en værdi- og dialogbaseret ledelse.

Vi er en familieorienteret institution med ca. 36 vuggestuebørn og ca. 65 børnehavebørn fordelt i to separate bygninger med hver deres veletablerede legeplads. Vi ligger i et roligt parcelhuskvarter i skønne Karlslunde.

Vi er meget efterspurgt af de ressourcestærke familier i byen, og har et stærkt samarbejde med forældrene i institutionen.

I Karlslunde er der aldrig langt til natur, og vi holder meget af at udforske legepladser, skov, strand og meget andet i nærområdet. Det gør vi enten på gåture, hvor vi kan benytte vores børnebusser, på cykelture med op til 12 børn i vores to velkørende el-ladcykler eller ved at tage afsted i vores ni-personers minibus, som vi deler med 3 andre selvejende institutioner.

Vi er fagligt ambitiøse og arbejder kontinuerligt med årsplaner, som understøtter vores planlægning af indsatser, temaer og arrangementer gennem året. Vi holder os på tæerne gennem faglige drøftelser af udvalgte emner på vores personalemøder, gennem faglig sparring og evaluering på afdelings- og stuemøder samt gennem kollegial refleksion og konstruktiv feedback i hverdagen.

Du er uddannet pædagog - nyuddannet eller med flere års erfaring - begge dele kan noget.
Du kommer med stort engagement og høj energi og har lyst til at bidrage til kontinuerligt at udvikle dig og os rent fagligt.

Du vil naturligvis også medvirke til, at opretholde vores gode arbejdsmiljø, gennem en åben og respektfuld omgangstone og så skal du selvfølgelig være smilende, positiv og i godt humør – det er alle vores børn nemlig det meste af tiden.

Ansættelsen er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er i tidsrummet fra 06.30 til 17.00 – undtagen om fredagen, hvor vi lukker klokken 16.30. Institutionen ligger på Anne Marie Allé 2-6, 2690 Karlslunde.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tina Bredo på tlf. 46 15 21 40/51 18 57 39 eller souschef Nita Nyholm på 46 15 21 40/51 85 37 70.

Ansøgning sendes til Tina Bredo på tbr@greve.dk. Vedhæft relevante bilag.

Stillingsopslaget løber frem til fredag i uge 43, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

apartmentHvidovre KommuneplaceHvidovre, 14 km fra Greve
Børnehuset Solstien søger en pædagog til vuggestueafdelingen Vi søger en faglig dygtig pædagog på 37 timer, der har lyst til at blive en del af Solstien. Du vil blive en del af et team bestående af en pædagog og en pædagogmedhjælper med fælles...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 20 km fra Greve
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  15.  10.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med en kompleks og meningsfuld målgruppe? Og vil du være en del af et team...
apartmentVallensbæk KommuneplaceVallensbæk, 7 km fra Greve
Omsorgsfuld og fagligt stærk pædagog søges til børnehaven Syvhøjvænge Brænder du for pædagogik og vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, leg og læring? Så er det dig, vi mangler i Syvhøjvænge – en veletableret daginstitution...