Pædagog til projekt Værdige hverdagsliv hos Bofællesskabet Odensevej

apartmentAssens Kommune placeAssens calendar_month 
Pædagog til projekt Værdige hverdagsliv hos Bofællesskabet Odensevej Får du energi af at arbejde med mennesker, og mærker du glæden ved at høre livshistorier fra lange, vilde og levede liv? Stiger din puls en anelse, og får du sommerfugle i maven, når du får mulighed for at sætte udvikling i gang og gå forrest i at anvende pædagogiske metoder?
Kan du lide at være i kontakt med mange mennesker og dele ud af din viden – og går du på arbejde med et smil på læben og har let til grin? Så hører vi meget gerne fra dig! Hos Bofællesskabet Odensevej søger vi en pædagog til en projektstilling som socialfaglig koordinator på 37 timer om ugen.
Vi er fleksible, hvis du ønsker mindre timer. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og løber indtil udgangen af 2028. Projekt 'Værdige hverdagsliv' Hos Bofællesskabet Odensevej har vi fået bevilliget 2,6 mio. til projektet ’Værdige hverdagsliv’.
Herunder midler til ansættelse af en socialfaglig koordinator på op til 37 timer ugentligt. Der er tale om et 3-årigt projekt med opstart i 2026, som løber til udgangen af 2028. Projektets overordnede formål er at understøtte, at beboere i socialt udsatte positioner på Bofællesskabet Odensevej oplever et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv – tilpasset deres individuelle behov, ønsker og livssituation.
For at realisere denne ambition er det nødvendigt, at medarbejderne får styrket deres faglige fundament og praksis. Projektet skal derfor bidrage til en kvalitetsudvikling af den helhedsorienterede social- og sundhedsfaglige indsats, så medarbejderne mere systematisk og bevidst kan trække på faglige tilgange og metoder, der understøtter et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne i social udsathed.

Projektets indsatser er følgende: Ansættelse af en socialfaglig medarbejder – denne stilling Ansættelse af en (socialfaglig) sygeplejerske – vedkommende er ansat Faglig opkvalificering i misbrugsproblematikker og mentalisering v. SOSU Fyn. De to projektansatte får ansvar for at sikre at læringen bliver omsat og anvendt i praksis Løbende supervision i alle projektår Ændring i indretningen, så det bliver hjemligt og med plads til uformelle mødesteder Fokus på indeklima Du kan læse mere om projektet i denne pressemeddelelse: Plejehjem får 2,6 mio.

kr. til socialt udsatte. Om stillingen Som en central del af projektet ansættes en socialfaglig koordinator på Bofællesskabet Odensevej. Formålet med funktionen er at styrke den socialfaglige indsats i den daglige drift og sikre et mere helhedsorienteret og koordineret samarbejde omkring beboerne i social udsathed.
I stillingen vil du få rig mulighed for at bringe pædagogiske metoder i spil og få indflydelse på projektet og hvilke fokusområder, som er vigtige. Koordinatoren skal have en socialpædagogisk uddannelsesbaggrund og meget gerne relevant erfaring med udsatte målgrupper.

Stillingen vil have følgende ansvarsområder: Styrke den socialfaglige praksis i hverdagen, herunder faglig sparring til dine kolleger i arbejdet med beboere i socialt udsatte positioner Fungere som faglig sparringspartner i udviklingen af retningslinjer og arbejdsgange, som kan anvendes og tilpasses på tværs af plejehjem i kommunen Udvikle og understøtte fleksible fællesskaber og aktiviteter for beboerne – i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører, foreninger, andre kommunale indsatser og interne ressourcer i huset Indgå aktivt i den daglige drift, herunder deltage i pleje- og omsorgsopgaver med et socialfagligt perspektiv.

Dette er ikke din primære opgave, men det er vigtigt for forståelsen af arbejdet og relationsdannelse til beboere og kolleger at kende flere aspekter af hverdagen. Varetage bostøttelignende opgaver over for beboere uden netværk, herunder fx støtte til økonomi, kontakt til sundhedsvæsenet og følgeskab Dokumentere og følge op på projektets læring, herunder facilitere brugen af konkrete metoder Evt.
mulighed for uddannelse i NADA Du vil få rig mulighed for at komme med inputs til projektet, og du vil opleve, at vi arbejder med en stor grad af frihed under ansvar. Der er tillid til, at alle gør sig umage og vil vores beboere det bedst mulige liv.
Derudover vil du få et tæt samarbejde med den projektansatte sygeplejerske og de øvrige dygtige medarbejdere på Odensevej. Weekend- og aftenarbejde vil forekomme, så arbejdet planlægges, dér hvor behovet er, og man møder alle kolleger. Om os Odensevej er et ordinært plejehjem, som over tid har taget imod mange udsatte ældre, og det er vi rigtig gode til!
Vi har 24 boliger, fordelt på tre bo-enheder med 8 lejligheder i hver. Vi har for tiden beboere i alderen 48-93 år. Personalet består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske samt dygtige ufaglærte medarbejdere.
Vi arbejder ud fra Eden-principperne, som handler om at eliminere ensomhed og give beboerne omsorg og støtte, så de oplever mestring i eget liv. For os betyder det, at vi møder mennesker, dér hvor de er, og at vi gør os umage for, at de oplever, at de selv er herre i eget liv.
Det er vigtigt for os, at Odensevej er et hjem for beboerne, og derfor vil du også opleve, at her ofte dufter af hjemmebagt kage eller mad. Du kan læse mere om Eden på www.edendenmark.dk. Aktuelt er vi i gang med at blive opkvalificeret i mentalisering, så vi står fagligt stærkere.
Både over for vores beboere, men også i samarbejdet med kolleger. Dette arbejde vil fortsætte i projektet. Beboergruppen på Odensevej rummer mange mennesker, og beboernes alderen spænder bredt. Flere beboere har misbrug med sig i bagagen, og relationen er essentiel her.
Vi arbejder efter de personalepolitiske værdier i Assens Kommune, hvilket betyder, at vi er ordentlige, vi er tillidsfulde, vi er engagerede, vi er ambitiøse. Det håber vi, at du vil være med til at bidrage til. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse. Vil du vide mere Har du spørgsmål eller brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Christina Thomsen på tlf. 21 57 06 12. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, se Odensevej og høre mere om stillingen.
Ansøgningsfrist er den 21. april 2026. og vi forventer at afholde samtaler den 27. april 2026. Vi ser frem til at høre fra dig! Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk. > I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker.

Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv. Application due21-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position categoryPædagog WorkplaceAssens Homepagehttp://www.assens.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

local_fire_departmentHaster

Nybøl Børneunivers søger pædagog

apartmentSønderborg KommuneplaceSønderborg, 41 km fra Assens
Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune Nybøl Børneunivers søger pædagog Er du pædagog, har god energi og lyst til at engagere dig i børneuniversets hverdag og udvikling, søger vi en kollega, der ønsker...
apartmentRegion SyddanmarkplaceFredericia, 34 km fra Assens
Pædagog/PA Elevhjemmet Neptun Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med høretab? Elevhjemmet Neptun søger en robust og engageret pædagog eller pædagogisk assistent, der trives i et specialpædagogisk miljø med hjerterum og høj faglighed...
apartmentDen Selvejende Institution StorskovenplaceTommerup, 20 km fra Assens
Er du klar til at bidrage konkret til børns og unges udvikling? Hos DSI Storskoven søger vi en dedikeret pædagog eller folkeskolelærer, der vil gøre en forskel for vores elever på Storskoven Skole. Her tilbyder vi specialiseret undervisning...