Nattevagt (social- og sundhedsassistent, sygeplejerske el.lign.) til barselsvikariat på Hornemanns Vænge - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Brænder du for at gøre en forskel om natten?

Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en engageret og ansvarlig kollega til et barselsvikariat som vågen nattevagt på vores botilbud Hornemanns Vænge – med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et erfarent og tværfagligt team, hvor samarbejde, høj faglighed og tryghed for både beboere og kolleger er i fokus.

Hvem er vi?

Hornemanns Vænge er et § 108-botilbud for 40 voksne med psykiske lidelser, ofte kombineret med somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser. Vores fælles mål er at skabe en hverdag med mening, værdighed og mulighed for udvikling for den enkelte borger.

Vi arbejder recoveryorienteret og tværfagligt med metoder som Low Arousal, anerkendende tilgang og har stort fokus på borgerinddragelse og faglig dokumentation.

Vores personalegruppe består bl.a. af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgivere. Du bliver en del af nattevagtsgruppen, som består af i alt fire vågne nattevagter, der arbejder tæt sammen og har god sparring med både dag- og aftenpersonale.

Om jobbet

Som nattevagt på Hornemanns Vænge er du med til at sikre tryghed og kontinuitet for borgerne om natten. Dine opgaver vil bl.a. omfatte
  • tilsyn med og støtte til beboerne i løbet af natten
  • medicinadministration
  • plejeopgaver ved behov
  • håndtering af akutte situationer og kontakt til vagtlæge mv.
  • dokumentation i fagsystemet Domus
  • klargøring til næste dags aktiviteter og opgaver

Du arbejder i et fast rul med syv vagter i træk og syv vagter fri, og der er to nattevagter på arbejde samtidig.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller har anden relevant sundheds- eller socialfaglig baggrund
  • har erfaring eller interesse i at arbejde med voksne med psykiske lidelser og komplekse problemstillinger
  • kan arbejde selvstændigt, men værdsætter tæt samarbejde med kolleger
  • er rolig, nærværende og god til at skabe tryghed
  • er ansvarsbevidst, struktureret og god til at dokumentere
  • har lyst til at indgå i en faglig kultur med fokus på læring, udvikling og feedback

Kendskab til Low Arousal, recoveryorienteret rehabilitering og/eller LA2-metoden er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
  • et barselsvikariat med mulighed for forlængelse
  • et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for mennesker, der har brug for dig
  • gode kolleger og stærkt samarbejde på tværs af faggrupper
  • grundig introduktion og mulighed for sparring og supervision
  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på det gode arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 28 timer om ugen i et 7/7-rul med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bjarnø på 20 32 03 83.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dokumentation for relevant uddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 6. juli 2025

Vi holder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
på Bispebjerg/Nørrebro? Vi leder efter en dygtig social- og sundhedsassistent, der skal fungere som udekørende SSA og disponent en-to dage om ugen og ved dækning af 1. disponents ferie. Hver 6. weekend arbejder du sammen med den ansvarshavende sygeplejerske...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
eller en erfaren social- og sundhedsassistent på udkig efter nye udfordringer, tilbyder vi spændende udviklingsmuligheder både professionelt og personligt. Hvem er vi? Nørrebro Vænge er et døgntilbud, hvilket betyder skiftende vagter i dag- og aftentimerne samt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  04.  07.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Du er uddannet social- og sundhedsassistent og ønsker at arbejde på et specialcenter, som aktivt går forrest i demensarbejdet...