Vi søger 2 autoriserede bioanalytikere eller sygeplejersker til ansættelse som pacetekniker i det nye Hjertecenter Hovedstade...
9Jobbet Pacemakerklinikken på Gentofte Hospital søger en sygeplejerske eller bioanalytiker til vores specialiserede afdeling. Vi er et team bestående af 19 i alle aldre og med god kønsfordeling. Fælles for os alle er en stor interesse for patienter, kardiologi og udvikling indenfor teknologien tilhørende speciale.
Vi er nysgerrige og motiveres af patienternes gevinst og de faglige udfordringer. Samtidig sætter vi pris på en kollegial, professionel, men uformel adfærd og tone, gerne med en strejf af godt humør. Vi forventer ikke, at du har erfaring med hverken pacemakere eller kardiologi som helhed, da du får al den nødvendige oplæring ved opstart.
Du kan være i slutningen af din uddannelse, nyuddannet eller en erfaren kollega. Det vigtigste er, at du kan lide at arbejde med mennesker, er nysgerrig og omstillingsparat, har en naturlig interesse i at udvide dine kompetencer samt tilegne dig ny viden.
Derudover er teknologisk flair en stor fordel, da vi står med programmering og teknisk optimering af pacemakere og ICD’er samt supporterer til komplekse ablationer. I vores daglige patientkontakt bestræber vi os på at være nærværende og altid i øjenhøjde, så patienterne får en positiv oplevelse i en ellers svær situation.
Derfor er formidling og god kommunikation vigtig. Vi arbejder dagligt tværfagligt sammen med andre faggrupper i Hjertecentret på Gentofte matriklen samt i et tæt samarbejde med Hjertecentret på Rigshospitalet. Man vil blive ansat i en primær funktion på Gentofte Hospitals matrikel, hvor vi er en del af både Pacemakerklinikken med ambulante patienter samt i Kardiologisk laboratorium hvor vi supporterer 7 invasive arytmi-rum.
Hér foretages implantationer af pacemakere og ICD samt ablationer. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge, vagtfri. Arbejdsopgaver Vi har et afvekslende job på en stor og højt specialiseret hjerteafdeling, så hvis du vil være med, får du muligheden for at arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver såsom: Ambulante kontroller og programmering af pacemakere og ICD’er i vores pacemakerklinik.
Deltagelse ved implantationer af pacemakere og ICD’er, heriblandt CRT/LBB. Hjemmemonitorering af loop-recordere, pacemakere og ICD’er. Vurdering og beskrivelse af sendinger ved hjælp af telemedicinske data. Telefonkontakt med patienter, besvarelse af spørgsmål og eventuelle bekymringer.
Evt. mulighed for deltagelse som teknisk assistent ved invasive elektrofysiologiske undersøgelser og ablationsbehandlinger. Vi tilbyder En unik stilling indenfor et meget specialiseret område. Oplæring og løbende efteruddannelse både internt og eksternt hos samarbejdspartnere i Medicinalindustrien i Danmark samt i udlandet.
Et arbejde med stor indflydelse på patientforløbet. Et godt arbejdsmiljø med sociale kollegaer og en åben og humoristisk omgangstone. En engageret og travl afdeling, som vi på Gentofte matriklen består af et dagsafsnit, en visitation og et operationsafsnit med 7 operationsstuer Vi forventer at du Er uddannet sygeplejerske eller bioanalytiker med interesse for konstant udvikling og læring i et specialiseret område.
Er interesseret i at arbejde med tæt patientkontakt. Er i stand til at arbejde uden en procedurevejledning, da ikke to patientforløb er ens hos os. Har en høj faglig stolthed, som afspejler sig i dit daglige arbejde, selv ved travlhed. Har teknisk interesse og flair for computerarbejde og IT.
Har interesse for at arbejde i et socialt team også tværfagligt, og dog selvstændigt. Kan formulere sig på dansk samt har gode engelskkundskaber. Ansættelsesvilkår Stillingerne er en fuldtidsstillinger og er til besættelse snarest. Arbejdstiden er 37 timer/uge, fordelt på hverdage mellem 08:00 og 15:00/16:00 samt enkelte dage til kl.
17. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansøgningsprocedure Er du interesseret i yderligere oplysninger eller at møde os, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Jeanne Priess på telefon 38 67 24 57 eller jepr@regionh.dk. Ansøgningsfristen er d. 21.11.25 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler løbende samt i ugerne der følger.
Ansøgning, CV, autorisationsbevis, eksamenspapirer og relevant dokumentation sendes online. Fakta Jobtype Bioanalytiker Arbejdssted Gentofte Hospital Arbejdstid 37 Jobnummer 264965 Ansøgningsfrist 21-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Jeanne Dahl Priess Overbioanalytiker 38672457 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.