Bioanalytikerunderviser - fokus på Laboratoriekonsulentordningen ved Blodprøver og Biokemi, OUH i Odense

apartmentRegion Syddanmark placeOdense calendar_month 
Bioanalytikerunderviser - fokus på Laboratoriekonsulentordningen ved Blodprøver og Biokemi, OUH i Odense Ønsker du et job som underviser, hvor opgaverne er fordelt mellem undervisning og administrative opgaver på en afdeling, der har stort fokus på bioanalytikeropgaver, der varetages uden for sygehuset, så er denne stilling måske den rette for dig.
Vi søger en faglig dygtig og engageret bioanalytiker, som har lyst til at arbejde som bioanalytikerunderviser, men med en del administrative opgaver. Du skal være fyldt med gå-på-mod og have fokus på undervisning, planlægning og formidling. Om stillingen Som bioanalytikerunderviser bliver du en del af et team, der står for undervisning af vores bioanalytikerstuderende og nye medarbejdere samt varetager opgaver i forbindelse med Laboratoriekonsultentordningen.

De primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af: Korrespondance med almen praksis Planlægning af kurser, temadage og møder, herunder referatskrivning Udsendelse af kvalitetsprogrammer til almen praksis Revidering af vejledninger Undervisning i blodprøvetagning og EKG Undervisning i forbindelse med onboarding af nyt personale Vi ønsker en kollega, som Er autoriseret bioanalytiker og gerne erfaring med blodprøvetagning og det præanalytiske område Kan lide at arbejde med administrative opgaver Kan lide at undervise, erfaring en fordel men ikke et krav Er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt Er god til at planlægge, arbejde struktureret og er i besiddelse af gode samarbejdsevner Har interesse for kvalitetssikring af laboratoriearbejde udført i primær sektoren Ser muligheder frem for begrænsninger og finder løsninger på de udfordringer, der opstår Har et positivt livssyn og besidder humor og et godt humør Vi tilbyder En spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere Et speciale i stor udvikling med en professionel tilgang til opgaverne, og hvor patienten og fagligheden er i centrum Tæt samarbejde med engagerede kolleger Samarbejde med andre faggrupper En fri omgangstone med respekt og åbenhed over for idéer og initiativer Om os Blodprøver og Biokemi er en tværgående klinisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Vi har omkring 230 medarbejdere, heraf er omkring 130 bioanalytikere og laboranter. Vi udfører mere end 550 forskellige biokemiske analyser på blod, urin, spinalvæske og andre vævsvæsker, heraf ca. 150 analyser døgnet rundt. Hovedparten af analyserne bliver udført på fuldautomatiseret udstyr, andre mere sjældne analyser bliver udført helt eller delvist manuelt.

Vi tager blodprøver og EKG på hele hospitalet og i private hjem, og modtager prøvemateriale fra praktiserende læger, speciallæger og andre laboratorier. Tilsammen udfører vi ca. 11,5 mio. rutineanalyser på laboratoriet om året. Afdelingen er organisatorisk bygget op omkring 13 analysegrupper, som du kan læse mere om på hjemmesiden: Laboratoriespecifikke analysegrupper (ouh.dk) Ansøgning: Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, forskning og trivsel, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser på området.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. oktober 2025. Der vil blive afholdt samtaler i uge 44. Tiltrædelse er 1. december 2025. Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Helle Weimar-Sørensen, mobil 2496 1594 helle.weimar-soerensen@rsyd.dk Løn og ansættelsesforhold: Arbejdsstedet er Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital i Odense.
Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn. Der vil være tre måneders prøvetid for ansøgere, der ikke er ansat i Region Syddanmark i forvejen. OUH er et røgfrit hospital. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia.

kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø. DepartmentBlodprøver og Biokemi Position categoryBioanalytikerunderviser Work hours37 timer WorkplaceOdense Contact Reference233749 Application due21-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Rengøringsassistenter til OUH, Rengøring og Hospitalsservice Serviceminded, robust, fleksibel og omstillingsparat rengøringsassistenter søges til OUH Rengøring og Hospitalsservice til område 609 Til ansættelse i OUH, Rengøring og Hospitalsservice...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
og sundhedsassistenter, socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere samt sygepleje-, medicin- og andre social- og sundhedsfaglige studerende. Vores vikarer arbejder på tværs af OUH Odense Universitetshospital, Sygehus...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
IT-supporter til OUHOdense Universitetshospital IT-supporter til OUHOdense Universitetshospital Vil du være med til at gøre en forskel på Danmarks største sygehus, hvor IT er en helt central del af patientbehandlingen? Klinisk IT på OUH søger...