Kundekonsulent

apartmentNRGi placeHorsens calendar_month 
Kundekonsulent Vil du være med til at gøre det nemt for danskerne at vælge grøn energi – og samtidig give dem en god oplevelse? Hos NRGi er god kundeservice kernen i alt, hvad vi gør. Vi søger en ny kollega, der vil være med til at skabe tryghed og værdi for kunderne gennem god service og nærværende dialog – uanset om det gælder praktiske spørgsmål, ændringer i deres aftaler eller support i brugen af vores løsninger.
Rollen Du bliver en vigtig del af vores Support og Service Delivery team, som arbejder tæt sammen for at levere de bedste kundeoplevelser. En af dine opgaver er at hjælpe vores kunder godt i gang med installation og opsætning af deres ladeløsning.
Du guider dem i appen, informerer om serviceaftaler og refusion. Du yder teknisk support på ladeboksen og sikrer, at kunden føler sig tryg og godt hjulpet – også når teknikken driller. Derudover gennemfører du opfølgende opkald efter installationen, så vi sikrer, at kunderne kommer godt fra start.
Stillingen rummer også kundeserviceopgaver, hvor du besvarer opkald om blandt andet flytninger, fakturaer og generelle spørgsmål. Her er du den, der hjælper kunderne hurtigt videre med klar og imødekommende service, når de har brug for praktiske svar.
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 08.00–16.00 og fredag kl. 08.00–15.30. Din profil Rollen kræver en person, der trives i dialogen med mange forskellige mennesker og har lyst til at forbedre kundens oplevelseskvalitet. En evne til at skabe tillid og en god forståelse for, hvordan man lytter, spørger ind og finder løsninger, er afgørende.
Kunderne mødes med tålmodighed og ydmyghed – særligt når teknikken opleves som kompleks – og det er vigtigt at kunne formidle tekniske informationer på en enkel og forståelig måde. Du besidder sandsynligvis en god kommunikativ evne, både i tale og skrift, samt en nysgerrighed for nye IT-systemer.
Det vigtigste er dog, at du har motivationen og evnen til at yde god service – det tekniske skal vi nok lære dig. Et engageret samarbejde og fokus på fællesskab vil være med til at sikre trivsel i rollen. Hvad vi kan tilbyde Du træder ind i en virksomhed med motiverede kollegaer, hvor der er plads til din udvikling.
Vi tilbyder sundhedsforsikring, god pensionsordning og en attraktiv kantineordning. Som medarbejder ved NRGi får du desuden adgang til flere attraktive rabatordninger. Du får faglig sparring og løbende feedback, og vi sætter en ære i at udvikle dine kompetencer.
Vores kontor er centralt beliggende i Horsens på Blumersgade 5B – kun 400 meter fra Horsens Station. Ansøgningsfrist og kontakt Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Ekman Berthelsen på 60 71 60 76.
Vi ser frem til at høre fra dig! NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Aarhus. Vi er ejet af 235.000 andelshavere og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som alle bidrager til vores vision om et elektrificeret og klimaneutralt samfund.

Vi ved, at dedikerede og engagerede medarbejdere er nøglen til at løfte fremtidens udfordringer, og derfor har vi fokus på at bevare en arbejdsplads med høj trivsel og jobtilfredshed. Apply for position Application due24-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt WorkplaceHorsens Homepagehttp://www.nrgi.dk Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-]

apartment5R People ApSplaceAarhus, 40 km fra Horsens
kundekonsulenter til salg af internet- og mobilløsninger for Telenor og CBB. Et arbejde hos 5R People er attraktivt, hvis man både har ønsket om at udvikle sine kompetencer, udvide sit professionelle netværk og man trives i et socialt arbejdsmiljø...
apartment5R People ApSplaceAarhus, 40 km fra Horsens
5R People er et kontaktcenter, og vi ønsker at skille os ud fra mængden, ved at levere en oplevelse udover det sædvanlige for både medarbejdere, kunder og kundernes kunder. Vi leverer et professionelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og udvikling er i...
apartmentOK a.m.b.a.placeSkanderborg, 20 km fra Horsens
Drift og infrastruktur IT-udvikling Salg og kundeservice Kundekonsulent i OK Presse Pressemeddelelser Pressekontakt Pressefotos...