Pædagog til nyt botilbud under opstart

apartmentSkive Kommune placeSkive calendar_month 

Vær med til at bygge noget nyt – fagligt stærk pædagog søges til botilbud under opstart

Har du lyst til at være med fra starten og sætte dit præg på et nyt botilbud på Jægervej i Skive? Brænder du for at arbejde med borgere med komplekse udfordringer – og ønsker du tid og rum til at gøre en reel forskel i det pædagogiske arbejde?

Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog til en fast stilling på 37 timer i et nyt botilbud, der netop nu er i byggeproces. To borgere er allerede flyttet ind, og du vil derfor blive en del af det daglige pædagogiske arbejde fra starten – samtidig med at du bidrager til udviklingen af det samlede botilbud.

Første del af botilbuddet forventes færdig i foråret 2026, og den resterende del står klar i 2027.

Du får dermed en sjælden mulighed for både at arbejde fagligt med borgerne her og nu – og samtidig være med til at forme og opbygge et nyt botilbud fra bunden.

Et botilbud med plads til faglighed og kvalitet

Botilbuddet får plads til 8 borgere med komplekse støttebehov, og hver borger vil have mange støttetimer. Det giver dig, som medarbejder, tid til faglig fordybelse, relationsarbejde og høj kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder med strukturerede og individuelle tilgange og metoder som TEACCH, Low Arousal og KRAP – med fokus på tryghed, forudsigelighed og menneskelige relationer.

Du bliver en del af en arbejdsplads, der prioriterer
  • Et stærkt fagligt fællesskab med plads til refleksion og udvikling.
  • Løbende supervision, kompetenceudvikling og mulighed for relevante kurser.
  • Et trygt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi bygger en fælles kultur fra bunden.
  • Nysgerrighed, engagement og medindflydelse – vi skaber botilbuddet sammen.

Om dig

Vi søger en pædagog, der har lyst til at være medskaber af et nyt botilbud og bidrage aktivt til både faglighed og trivsel. Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med borgere med komplekse udfordringer, eller ønsker at få det.
  • Arbejder struktureret og roligt – og evner at skabe trygge rammer.
  • Er fagligt nysgerrig og deler gerne din viden med kolleger.
  • Er samarbejdsorienteret og tager ansvar for både relationer og opgaver.
  • Har kørekort og kan indgå i transportopgaver.
  • Har erfaring med, eller interesse for metoder som Low Arousal, TEACCH, LA2, KRAP, neuropædagogik, ASK mv.
Vi tilbyder
  • En sjælden mulighed for at være med fra begyndelsen i et nyt botilbud.
  • En flerårig udviklingsrejse, hvor du får medindflydelse og faglig fordybelse.
  • Løbende supervision og målrettet kompetenceudvikling.
  • Tid og rammer til at arbejde relationelt og pædagogisk med kvalitet.
  • En nærværende og tilgængelig ledelse, bestående af en afdelingsleder og centerleder, som følger botilbuddet tæt, tilbyder sparring og har solid erfaring med målgruppen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse snarest muligt, og senest den 1. november 2025.
Ansættelsen er på 37 timer efter gældende overenskomst og med løn efter kvalifikationer.

Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Ansøgningsfrist
  1. august 2025, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 5. september 2025.

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig – og høre, hvad du brænder for i dit pædagogiske arbejde.

Yderligere information

Såfremt du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Azra Dubicanac på telefon 25 84 79 51, eller centerleder Susanne Thomassen på telefon 20 98 46 73.

Kom gerne forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.

Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

apartmentViborg KommuneplaceViborg, 26 km fra Skive
Nordre Skole afd. Rindsholmvej søger en pædagog til et barselsvikariat i perioden 1/10-25 til 31/12-26 Hvad søger vi Vi søger en pædagog med erfaring, kompetence og lyst til at rådgive og vejlede vores elever i både skolegang og socialt samvær...
apartmentHolstebro KommuneplaceHolstebro, 34 km fra Skive
Brænder du for fritidspædagogik og at skabe et udviklende og trygt fællesskab for børn? Tvis Skoles SFO søger en engageret og fagligt stærk pædagog, der kan være med til at understøtte børns trivsel og udvikling i et tværfagligt samarbejde med både...
apartmentRelationsstøtten ApSplaceHolstebro, 34 km fra Skive
Om stillingen Vi søger en pædagog på 37 timer ugentligt, som ønsker at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor relationen til den unge er nøglen til forandring. Hos os får du mulighed for at bruge både...