Musiklærer søges til vikariat på ca. 30 timer ugentligt ved BillundSkolen
Har du lyst til at skabe musikalske oplevelser, der vækker glæde, nysgerrighed og fællesskab hos børn? Kan du møde eleverne med energi, humor og nærvær? Så er du måske den musiklærer, vi leder efter til et årsvikariat på ca. 30 timer om ugen.
På BillundSkolen tror vi på, at børn lærer bedst, når de bliver mødt med tillid, respekt og høje forventninger. Vores børnesyn bygger på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at læring opstår i stærke relationer og meningsfulde fællesskaber.
Vi søger derfor en musiklærer, som:
- Brænder for musikundervisning og for at skabe begejstring hos børn og unge.
- Møder eleverne legende, nysgerrigt og i øjenhøjde.
- Kan skabe et trygt læringsrum, hvor alle tør deltage og udfolde sig.
- Ser muligheder i fællesskaber og aktiv deltagelse.
- Har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger om elevernes trivsel og udvikling.
Vi tilbyder:
- Et spændende vikariat på ca. 30 timer ugentligt.
- En skole med fokus på børns læring, trivsel og deltagelsesmuligheder.
- Dygtige og hjælpsomme kolleger.
- En hverdag præget af engagement, udvikling og fællesskab.
- Mulighed for at sætte dit eget præg på musikundervisningen og skabe oplevelser, som eleverne husker.
Vi forestiller os, at du er uddannet lærer med musik som linjefag eller har tilsvarende kompetencer og erfaring med undervisning i musik.
Vi glæder os til at høre, hvordan du vil være med til at skabe musik, fællesskab og læringsglæde på BillundSkolen.
Ansættelse: 1. august 2026.Ansøgningsfrist: 14. juni og ansættelsessamtale i løbet af uge 25.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Monica Skovbølling Kruse, 23641499.
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.