Husum Skole søger en teknisk servicemedarbejder

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

På Husum Skole mangler vi dig, der har erfaring med teknisk service, drift og vedligehold – og som har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, trivsel og et godt samarbejde er helt centrale værdier.

Om os

Husum Skole og KKFO er en dejlig tresporet københavnerskole og et godt fritidstilbud. Hos os finder du 610 elever og ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Skolen er kendetegnet ved en god og tryg atmosfære – både for børn og voksne.

Vi vægter stærke fællesskaber højt. Det gælder både blandt eleverne, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode læringsmiljøer, og blandt de voksne, hvor samarbejde, hjælpsomhed og humor er en naturlig del af hverdagen. Vi har ét samlet personalerum, en aktiv personaleforening og flere årlige arrangementer, der styrker sammenholdet.

Dine opgaver

Som teknisk servicemedarbejder bliver du en vigtig del af skolens drift og daglige funktion. Dine opgaver vil blandt andet omfatte
  • vedligeholdelse af bygninger, lokaler og udendørsarealer
  • mindre reparationer og praktiske opgaver i hverdagen
  • tilsyn med tekniske installationer og kontakt til eksterne håndværkere
  • klargøring af lokaler og inventar
  • bidrag til sikkerhed, orden og et godt fysisk læringsmiljø
  • samarbejde med skolens tekniske serviceleder og øvrige personale

Du bliver en synlig og værdsat del af skolens hverdag, hvor både børn og voksne sætter pris på en hjælpsom, imødekommende og løsningsorienteret tilgang.

Vi tilbyder
  • en fast stilling på fuld tid
  • et spændende job med stor variation i opgaverne
  • dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor trivsel, humor og samarbejde vægtes højt
  • en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for skolens børn og medarbejdere
Din profil
Vi forestiller os, at du
  • har erfaring med teknisk service, håndværk, drift eller lignende
  • er praktisk anlagt og kan løse både små og større opgaver selvstændigt
  • er imødekommende, serviceminded og god til at samarbejde
  • har blik for sikkerhed, orden og et godt arbejdsmiljø
  • trives i en hverdag med mange forskellige mennesker
  • kan bevare overblikket – også når der er travlt
  • ser humor og fleksibilitet som naturlige dele af arbejdet

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse pr. 1. august 2026.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kristian Mehlsen på 24 22 35 70, hvis du har spørgsmål. Du er naturligvis også velkommen forbi til en uformel snak og en rundvisning.

Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026

Der afholdes løbende samtaler.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
lige noget for dig. Teamet i teknisk service har det som deres fornemmeste opgave at give beboerne den bedste service og de bedste oplevelser. Det er et spændende job for dig, der sammen med dine kolleger har lyst til fortsat at gøre Møllehuset...
check_circleNyt tilbud

Teknisk servicemedarbejder

apartmentAllerød KommuneplaceLillerød, 30 km fra København
Jobagent Log indMin profilMin profil Teknisk servicemedarbejder Søger du udfordringer og et selvstændigt job med meget ansvar og lyst til arbejde med teknik og drift i Allerød Kommune?Så...
apartmentHørsholm KommuneplaceHørsholm, 26 km fra København
af Teknisk Service med 20 kolleger i Center for Ejendomme, Faciliteter og Arealer (EFA), og indgår i et fast team i Idrætsparken på 6 tekniske servicemedarbejdere. Derudover er der en idrætsinspektør med et team af livreddere i svømmehallen...