Pædagog
Skønne børn og unge, gode kolleger og et sted med hjerte og høj faglighed – what’s not to like?”
Vi søger en uddannet pædagog til tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. Samtaler afholdes inden juleferien.
Brænder du for socialpædagogisk arbejde?
Kan du være nysgerrig på adfærd og det, der ligger bag og samtidig være tydelig og grænsesættende i din pædagogiske praksis? Så er du måske den kollega, vi står og mangler!
Vi søger lige nu en dygtig og engageret pædagog til et af vores selvstyrende teams på Børne- og Ungehjemmet ALTINGET. Er du klar til nye udfordringer og et sted, hvor faglighed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd, så send os din ansøgning.
Hvorfor vælge ALTINGET?
Vi ved, at der er rift om dygtige pædagoger, og derfor gør vi os umage for, at det skal være attraktivt at arbejde hos os:
- Konkurrencedygtig løn og vilkår, som minimum matcher kommunale tilbud i regionen
- Danmarks bedste eksterne supervisor med sagssupervision, individuel- og teamsupervision 6 gange årligt
- Kompetenceudvikling og efteruddannelse som en naturlig del af din ansættelse
- Selvstyrende teams med høj grad af tillid, ansvar og indflydelse
- God normering og ny organisationsstruktur med færre ledelseslag, mere faglighed og et funktionstillæg for ansvar i de selvstyrende teams
- Tæt, tilgængelig pædagogisk ledelse, der sikrer faglig sparring og tryghed i hverdagen
- Professionel ledelse og proaktiv bestyrelse, der værner om ordentlighed, kvalitet og psykologisk tryghed for både børn, unge og medarbejdere
Hvem er vi?
www.ophaltinget.dk
Børne- og Ungehjemmet ALTINGET er et socialpædagogisk opholdssted i Vesthimmerlands Kommune, godkendt som er godkendt jf. BL § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, som opholdssted for børn og unge med behov for særlig støtte.
ALTINGET har eksisteret siden 1995 og har gennem årene opbygget solid erfaring med vores målgruppe og med mentaliserende og miljøterapeutisk praksis. Vi er et familiært sted, hvor tryghed, nærvær og faglighed går hånd i hånd og hvor vores rammer er præget af, at det er et hjem for de børn og unge, der bor her.
Målgruppen er psykisk og socialt udsatte børn og unge i alderen 6 til 18 år. Vi har i alt 12 godkendte pladser fordelt på vores to afdelinger: ESKA og TINDUR.
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet pædagog/socialpædagog (eller har relevant erfaring og stærk motivation)
- Arbejder ud fra barnets perspektiv
- Har erfaring med og flair for vores målgruppe
- Er tydelig, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig
- Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
- Trives i selvstyrende teams og tager ejerskab for både faglige og praktiske opgaver
- Er reflekterende, fagligt nysgerrig og bidrager med sparring og debat
- Kan formulere sig skriftligt og mundtligt og ser dokumentation som en del af faget
- Er fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver
- Har kørekort B
- Har gjort sig og evt. familien overvejelser om, hvad arbejdet på et børne- og ungehjem betyder for hverdagen
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med højt til loftet, humor og hjerte
- Frihed under ansvar i et fagligt stærkt fællesskab
- Innovativ organisation, der følger udviklingen og investerer i medarbejdere
- Mentaliserende miljøterapi som fælles faglig ramme
- En kultur, hvor fejl er velkomne og bruges til læring
- Supervision, personaletræning og målrettet efteruddannelse
- God normering, stabilitet og mulighed for at blive i mange år
- En arbejdsplads, hvor du gør en mærkbar forskel i børn og unges liv
Praktisk information:
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge efter en 6-ugers rulleplan: 34½ time skemalagt i gennemsnit samt 2½ time til administrativt arbejde. Arbejdet indebærer både døgn-, aften- og weekendarbejde.
Løn ydes efter ALTINGETs anciennitetsnøgle, inklusive sundhedsforsikring og funktionstillæg for ansvar i de selvstyrende teams. Ansættelsesvilkår forudsætter indhentning af børneattest og relevante referencer.
Opstart: 1. februar 2026Ansøgningsfrist: mandag den 26. januar 2026 kl. 12.00
Samtaler: tirsdag den 27. januar 2026
Ansøgning sendes via Jobindex.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om hverdagen på ALTINGET, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsenDaglig leder: Jeppe Tribler Graarup
Tlf. nr. 40 42 71 33
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.