Socialpædagog/socialfaglig medarbejder søges til Bofællesskaberne Edelsvej - Esbjerg Kommune - ref. f26420623

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 
Er du interesseret i at arbejde med en høj grad af faglighed og dokumentation, med fokus på at skabe trivsel, udvikling og forandring for mennesker med autisme?
Så er du måske vores nye kollega.

Udviklingscenter Vest, Bofællesskaberne Edelsvej søger en behagelig, uddannet og velkvalificeret pædagogisk/socialfaglig medarbejder pr. 1. september 2025 til afdelingen Bo-træningen 4’eren.

Bo-træningen 4’eren er et midlertidigt Bo-træningstilbud til borgere med vanskeligheder indenfor ASF (autisme spektrum forstyrrelser). Der arbejdes på borgerens selvforståelse med henblik på at skabe et meningsfuldt liv.

Vores arbejdsplads er bl.a. kendetegnet ved at:

  • vi tror på et arbejdsfællesskab, der bygger på ”positive relationer og gode resultater”
  • vi arbejder med værdierne tillid, ansvarlighed, engagement, professionalisme og omsorg
  • vi målretter vores indsatser ud fra den enkelte borgers behov, kompetencer, mestringer og indsatsmål
  • vi anvender neuro- og autismepædagogiske strategier i den pædagogiske indsats
  • vi tilstræber et højt fagligt niveau med løbende kompetenceudvikling
  • vi er stolte af vores arbejdsplads og vores kollegaer

Vi forventer bl.a. af dig at:

  • du kan rumme andre normer end dine egne
  • du både kan arbejde struktureret og samtidigt udvise fleksibilitet
  • du er en holdspiller, er åben og har humor
  • du kan agere i svære situationer
  • du som person er rettet mod omverdenen, udadvendt og kontaktsøgende
  • du har faglige refleksioner og tør anvende dem i hverdagen
  • du tager din del af de praktiske opgaver
  • du har interesse og flair for it
  • du gør det, du siger og siger det, du gør
  • du har kørekort

Det er en forudsætning, at du besidder kvalificerede skriftlige kompetencer.

Vi arbejder med Resultat Baseret Dokumentation, og anvender det socialpædagogiske IT-værktøj "Sensum One".

Stillingen er 37 timer, og arbejdstiden vil i løbet af ugen være fordelt på både dag- og aftentimer. Der arbejdes hver 6. weekend og på helligdage.

Yderligere oplysninger om Bofællesskaberne Edelsvej kan søges på Botilbuddet Edelsvej 4'eren

Det skal understreges, at det for aktuelle ansøgere ikke er muligt at besøge Bofællesskaberne, da boligerne er borgernes hjem.

Du kan eventuelt kontakte koordinerende medarbejder Valerie B. Larsen tlf. 51 21 95 06 ved yderligere spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive aftalt efter principper for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
  1. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
//www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/udviklingshandicap Løn- og ansættelsesvilkår Vi ønsker en medarbejder, der kan tiltræde den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en fast stilling med et timetal, som kan aftales mellem 34-37...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
Vil du være vores nye vågne nattevagt? Er du uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social og sundhedsassistent eller noget helt andet, så er det måske dig vi mangler. Refugium søger en engageret og fagligt velfunderet social faglig medarbejder...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
og vi arbejder helhedsorienteret med fysisk, psykisk og social sundhed. Vi sætter det stærkeste hold af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, myndighedsrådgivere og socialfaglige medarbejdere. Sammen kvalificerer vi både den medicinske...