Pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller sygeplejerske til Botilbuddet Stubberupgård i Borup (barselsvikariat)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Er du social- eller sundhedsfagligt uddannet? Vil du arbejde med borgere med psykiske problemstillinger med forskellig grad af kompleksitet og på et botilbud med høj grad af brugerindflydelse og inddragelse. Så kig med her.

Om os

Botilbuddet Stubberupgård er et specialiseret § 108-botilbud for voksne sindslidende.

Stubberupgård har til huse på en herregård i naturskønne omgivelser. Botilbuddet rummer 44 boliger til borgere i alderen fra 28 år og opefter – alle med behov for længerevarende støtte, omsorg og hjælp til personlig og social udvikling.

Vores botilbud er opdelt i fire boenheder, og vi har en beskæftigelsesafdeling, hvor vi tilbyder borgerne værksted, dyrehold og grøn omsorg med fokus på, hvad samspillet med naturen gør ved os.

Vi har oparbejdet en særlig kultur med fokus på aktiviteter, udeliv og sanseintegration og fællesskaber. Derudover har Stubberupgård gennemgået en gennemgribende om- og tilbygning og fremstår fuldt moderniseret.

Botilbuddet ligger ved Borup på Midtsjælland og hører under Center for Længerevarende Botilbud i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Om stillingen

Stillingen er 37 timer om ugen i skiftende vagter med dag- og aftenvagter med arbejdsweekend hver 3. uge og arbejdstid i tidsrummet kl. 06.30-23.00. Der vil forekomme enkelte nattevagter.

Vi arbejder i teams med kontaktpersonsordning og har fokus på arbejdsfællesskaber.

Vi arbejder rehabiliterende, så det vil være en fordel, hvis du har viden om og erfaring med LA2, kognitiv miljøterapi og recovery.

Vi leder vi efter dig, der
  • er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller sygeplejerske
  • brænder for at arbejde med at opbygge tillidsfulde relationer som fundament for det pædagogiske arbejde
  • er vant til at dokumentere i fagsystemer
  • kan begå dig i et fagligt miljø, hvor kerneopgaven er beboernes udvikling og trivsel
  • har en ressourceorienteret og recovery-understøttende tilgang (LA2) og er nysgerrig på borgerens perspektiv og handlemuligheder
  • har et positivt livssyn, er pligtopfyldende, stabil og har en sund form for humor
  • udviser høj grad af refleksiv praksis og bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling i teamet
  • er fleksibel i forhold til at arbejde i skiftende vagter, kan tænke kreativt og selvstændigt og tør stå til ansvar for dine faglige beslutninger
  • tør gå forrest og er initiativrig
  • har kompetencer inden for medicinhåndtering og er interesseret i at bruge og udvikle denne viden
Blandt dine arbejdsopgaver er
  • dokumentation og handleplaner
  • pårørendesamarbejde
  • hjælp til personlig pleje
  • samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • understøttelse af borgeren i aktiviteter og beskæftigelse
  • medicinhåndtering

Du vil arbejde pædagogisk ud fra de mål, som er fastsat for indsatsen med borgeren i centrum.

Vi tilbyder

På Stubberupgård vil du få et selvstændigt job med indflydelse på og ansvar for at udvikle og tilrettelægge egne opgaver. Du vil møde et spændende arbejdsmiljø med masser af faglige udfordringer, supervision og mulighed for at deltage i undervisning.

Vi er et botilbud med høj brugerindflydelse og -inddragelse. Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag og ser samarbejde som nøglen til positiv gensidig udvikling. Kort sagt: Vi er et botilbud i udvikling med engagerede medarbejdere og beboere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat løbende frem til udgangen af februar 2027 eventuelt med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Søs Sabransky på 26 86 10 01 eller afdelingsleder Mikkel Faarvang Kirkeskov på 24 85 16 84.

Du kan læse mere om os her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dokumentation for gennemført uddannelse og CV.

Søg via linket senest søndag den 10. maj 2026

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Social- og sundhedsassistent søges til at være med til at skabe et nyt intensivt affektivt psykiatrisk afsnit D1, Psykiatrisk Center Amager...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og nærværende ledelse, der støtter din udvikling  •  fleksibilitet, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen Hvem er du? Vi forestiller os, at du  •  er uddannet social- og sundhedsassistent  •  har lyst til at udvikle dig fagligt og gøre en forskel for udsatte...
apartmentDen Selvejende Institution RyetboplaceVærløse, 21 km fra København
Social- og sundhedsassistent søges til fast dagvagt pr. 1. Juni 2026 - eller efter aftale til Ryetbo Plejehjem Kan du bestå ”TANTE-TESTEN” – vores værdigrundlag, som handler om, ”at behandle andre, som du vil behandle din egen tante, mor eller bror...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: