Kompagnihjælper ved Den Grundlæggende Sergentuddannelse på Hærens Sergentskole (genopslag)
Så er denne stilling et oplagt næste skridt. Om os Hærens Sergentskole uddanner sergenter samt over-, senior- og chefsergenter til Hæren. Vi uddanner årligt ca. 800 elever, heraf ca. 300 på den Grundlæggende Sergentuddannelse. Fra maj 2026 står skolen over for en markant udvidelse, hvor uddannelsen organiseres i to kompagnier.
Den Grundlæggende Sergentuddannelse har til opgave at grunduddanne Hærens kommende sergenter. Uddannelsen er taktisk funderet, og ca. halvdelen af forløbet består af føringsuddannelse. Efter endt uddannelse skal eleverne kunne føre en afsiddet infanterigruppe i defensive taktiske aktiviteter og sekundært udvalgte offensive aktiviteter.
Kompagnihjælperen er organisatorisk placeret ved Den Grundlæggende Sergentuddannelse og indgår i kompagniets faste stab. Med overgangen til to kompagnier får stillingen en vigtig rolle i at understøtte struktur, sammenhæng og stabil drift i en organisation i vækst.
Stillingen refererer til kompagnichefen og samarbejder tæt med Grundlæggende Sergentuddannelsesbefalingsmanden og næstkommanderende kompagni, sekundært delingsførere, befalingsmænd og skolens støttefunktioner. Om stillingen Som kompagnihjælper er du kompagni ledelsens understøttende og praktiske medarbejder.
Du bidrager til overblik, sikrer fremdrift og understøtter ledelsen i den daglige styring. Dine primære opgaver omfatter blandt andet: Støtte med overblik og kontrol med arbejdstid og administrative processer Støtte med styring og koordinering af køretøjspulje Støtte i forbindelse med koordination af delingernes aktiviteter i tid og sted Administrativ og praktisk støtte under garnison, øvelser og skydeperioder Bidrag til planlægning og gennemførelse af tjenesten Stillingen kombinerer administrative opgaver med praktisk støtte og kræver både struktur, handlekraft og evne til at bevare overblikket i perioder med høj aktivitet.
Vi tilstræber fleksible rammer og mulighed for selvstændig planlægning af opgaver og arbejdstid. Der er samtidig fokus på kompetenceudvikling, så stillingen understøtter din fortsatte faglige og karrieremæssige udvikling. Om dig Du er korporal og trives i en funktion, hvor du arbejder tæt sammen med kompagniets ledelse og bidrager til struktur og overblik i hverdagen.Du har sans for detaljer og evner at medvirke til kontrol med blandt andet arbejdstid, køretøjspulje og den samlede koordinering af delingernes aktiviteter i tid og sted. Du arbejder systematisk og følger op – også når tempoet er højt. Under øvelser og skydeperioder bidrager du med praktiske og koordinerende opgaver, så uddannelsen kan gennemføres effektivt og sikkert.
Du bevarer overblikket og understøtter ledelsen, når der er behov for det. Det er ønskeligt, at du har en instruktørbaggrund, så du ved behov kan støtte delingerne – særligt i perioder med fravær eller reduceret bemanding. Du trives med digitale administrative værktøjer og har gerne erfaring med SharePoint.
Derudover har du kendskab til forvaltnings- og arbejdstidsregler og kan omsætte dem til praksis i en travl hverdag. Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Fast arbejdssted vil være i Varde. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte nuværende chef for Den Grundlæggende Sergentuddannelse major Per Atzen på tlf.: +45 30 44 11 60/mail: FAK-HS-GSUCH@fiin.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Troels Rosenørn ved Personelkommandoen mail PKOM-TRO@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Ansøgningsfristen er 16. april 2026, og ansættelsessamtaler afholdes løbende.Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.
Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi.
FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på fak.dk. Fakta Application due13-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Helle Hammelsvang Kontorfuldmægtig E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/ Share/Print