Projektmedarbejder til bæredygtighedsrapportering – barselsvikar

apartmentHOFOR placeKøbenhavn calendar_month 
Projektmedarbejder til bæredygtighedsrapportering – barselsvikar Vil du være med til at omsætte bæredygtighedskrav til konkret data og rapportering? Vil du være med til at omsætte bæredygtighedskrav til konkret data og rapportering? Hos HOFOR arbejder vi med at sikre bæredygtige løsninger inden for vand, energi og byudvikling, til gavn for både borgere og miljø.
Vi står over for en vigtig opgave med at implementere CSRD, så vi fra 2027 lever op til de nye krav til bæredygtighedsrapportering. Da vores kollega går på barsel, søger vi en barselsvikar, der vil bidrage til vores rapporteringsarbejde. Vikariatet løber frem til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse.
Analyse, implementering og rapportering inden for CSRD Du bliver en central del af arbejdet med at implementere CSRD og sikre et solidt og veldokumenteret rapporteringsgrundlag. I perioden vil dit fokus især være årsrapporten for 2026, hvor du får en vigtig rolle i at skabe struktur, sikre datakvalitet og drive samarbejdet med forretningen og eksterne partnere.

Dine opgaver vil være at: Bidrage til implementering af CSRD og EU-taksonomi frem mod 2027 Deltage i arbejdet med årsrapporten for 2026, herunder koordinering, dataindsamling og kvalitetssikring Analysere HOFORs dobbelt væsentlighedsanalyse og sikre sammenhæng mellem strategi, analyse og datagrundlag Kortlægge eksisterende data og identificere mangler i forhold til CSRD-krav Indgå i “readiness”-forløb med ekstern samarbejdspartner og omsætte indsigter til konkrete tiltag Koordinere dataindsamling med interne interessenter og BIOFOS Bidrage til integration af bæredygtighed i strategi og samspillet mellem CSRD og ISO Et par års erfaring med bæredygtighedsrapportering Du har en relevant kandidatuddannelse samt 1-2 års erfaring med bæredygtighedsrapportering og kendskab til CSRD.

Du har arbejdet med årsrapporter, herunder non-finansielle data, og har erfaring med afrapportering baseret på en dobbeltvæsentlighedsanalyse. Derudover er du vant til at samarbejde med forretningen og kan sikre tydelig forventningsafstemning og fremdrift i leverancer.
Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret og trives i en rolle med mange interessenter. Du motiveres af varierede arbejdsopgaver og evner at skabe overblik, strukturere komplekse opgaver og sikre fremdrift i processer. Du kommunikerer klart, opbygger relationer på tværs af organisationen og begår dig sikkert på dansk og engelsk.
Du er fortrolig med Excel, PowerPoint og Word og har interesse for at arbejde med AI i opgaveløsningen. Dine dygtige kolleger står klar til at byde dig velkommen Du bliver en del af et mindre projektteam på fire personer, hvoraf tre er forankret i Økonomiområdet.
Vi har et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne sammen, når der er behov for det. Samtidig bliver du en del af vores økonomiområde med over 60 engagerede kolleger, så du vil få et bredt netværk og mange samarbejdsmuligheder.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her Sådan bliver du vores kollega Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 23.
juli 2026. Vi vurderer feltet løbende og indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge stillingen. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen.
Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. Vi indkalder løbende til samtaler i uge 27, 28 og 33. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorprojektleder Lone Steenstrup Emborg på mail lonemb@hofor.dk eller telefon 2795 2277 i uge 27 og Finansiel Controller Vural Halitoglu i uge 28, 29 og 30 på mail vurhal@hofor.dk eller telefon 3445 8382. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små.
Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces.

Undlad venligst at vedhæfte et billede. Application due23-07-2026 Start date Work hours Position category Position categoryØkonomi og controlling WorkplaceHovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København Homepagehttp://www.hofor.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

local_fire_departmentHaster

Rådgiver og projektmedarbejder

apartmentDansk Kvindesamfunds KrisecentreplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Bliv rådgiver og projektmedarbejder i StopChikane - Vær med til at styrke indsatsen mod digitale krænkelser i Danmark Vil du være med til at udvikle Danmarks eneste specialiserede rådgivning for voksne udsat for digitale krænkelser? StopChikane...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
der spises skolemad på? EAT søger en engageret og struktureret projektmedarbejder til de fire EAT-skoler, der er med i det nationale skolemadsforsøg. Som projektmedarbejder får du en central rolle i forsøget og skal være med til at løfte det pædagogiske...
business_centerHøj løn

Projektmedarbejder til Ungecentrum

apartmentKøge KommuneplaceKøge, 34 km fra København
Køge Kommune søger en projektmedarbejder til Ungecentrum med særlig tilknytning til indsatsen Klar til Start. Om Ungecentrum Ungecentrum samler den kommunale ungeindsats i Køge Kommune og arbejder for, at flere unge får fodfæste i uddannelse, job...