Seniorsergent til DIPLO-elementet ved JMTO Operationssektion i Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Seniorsergent til DIPLO-elementet ved JMTO Operationssektion i Karup Vil du i dialog med det meste af verdenen? Vil du tilsikre at diplomatiske tilladelser til vores mange kollegaer, som skal på øvelse, mission eller møder kommer i hus? Så søg denne stilling i DIPLO. Om os Operationssektionen er en del af staben i Joint Movement & Transportation Organization, som er Forsvarets strategiske transportmyndighed.
Vi er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er en værnsfælles enhed med kollegaer fra både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt flere civile specialister. I Operationssektionen er vi bemandet med erfarne og fagligt dygtige kollegaer, som dagligt indsætter transporter og koordinere hele Forsvarets strategiske bevægelse.
Sammen med opgaveløsningen er trivsel, engagement, selvstændighed og godt humør et omdrejningspunkt i sektionen. Om stillingen Du bliver ansat i Operationssektionens DIPLO-elementet. Du vil sammen med dine kollegaer ansøge om diplomatiske tilladelser ved ambassaderne i udlandet, når danske enheder eller enkeltpersoner skal på rejse ud af landet.
Dette betyder, at vores militære enheder, personel og køretøjer har de tilladelser der skal til, for at rejse til udlandet. Ligeledes varetager DIPLO elementet rådgivning og støtte til de ansøgende udenlandske enheder, der ønsker at besøge eller rejse gennem Danmark.
DIPLO-elementet giver, på vegne af Forsvarsministeriet, også udenlandske enheder adgang til det danske landmiltære område, dette sker i tæt samarbejde med politi, vejdirektorat og flere andre. Du vil blive oplært i alt inden for diplomatiske ansøgninger i forhold til enheder og enkeltpersoner samt ansøgningsproces for kørsel med militære køretøjer i udlandet.
Vi har mange daglige opgaver med stor variation, hvorfor vi tilsikrer, at du bliver sidemandsoplært og får personlig vejledning, indtil du selv føler, at du kan løse opgaverne. Den daglige sparring med kollegaerne fortsætter dog og giver både læring og anledning til inspiration.
”Jeg har arbejdet med DIPLO-området siden 2015 og det har i alle årene været utrolig tilfredsstillende for mig at vide, at jeg støtter og hjælper vores kollegaer, så de kan komme afsted på øvelse eller tjenesterejse” udtaler Bente, DIPLO-elementet.
Du bliver en nøglespiller i et specialiseret team, hvor du får en bred kontaktflade både internt i JMTO og hele Forsvaret samt til eksterne samarbejdspartnere. Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at omfatte: Kontrol af dokumentpakke fra ansøgende enhed, inden afsendelse til ambassade.
Modtage telefonopkald (meget varierende) og besvare spørgsmål vedr. diplomatiske henvendelser. Vedligeholdelse af procesbeskrivelser i teamet. Indtastning af datagrundlag. Opgaverne er mange og varieret, og til tider går det stærkt, når missionskritiske transporter skal af sted, men det sker i et arbejdsmiljø præget af stor selvstændighed, professionalisme og godt humør.
Vi kan tilbyde dig rigtig gode, uformelle og fleksible arbejdsvilkår samt et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Du får frihed under ansvar i løsningen af dine opgaver, og du vil opleve god kommunikation med dine kollegaer i sektionen og ikke mindst med de danske ambassader i udlandet og andre landes ambassader her i Danmark.
Vi har kontor i Karup, men der er plads til hjemmearbejde og fleksibilitet, når du har brug for det. Kontaktbesøg ved vores samarbejdspartnere tilstræbes, så vi hele tiden kan optimere vores løsning af opgaverne. Rejse- og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid kan forekomme, men vil være i begrænset omfang.
Om dig Du er seniorsergent eller oversergent vurderet egnet til udnævnelse og har interesse i at lære en masse om diplomatiske tilladelser. Du skal servicere Forsvarets ansatte inden rejser til udlandet samt udenlandske enheder, som ønsker adgang til danske militære områder.
Du behøver ikke have erfaring med lignende opgave. Du vil blive grundigt oplært. Det vigtigste er, at du er motiveret og er struktureret samt ansvarsbevidst og kan lide at have styr på tingene. Du har en naturlig interesse for at sikre, at processerne bliver fulgt korrekt.
Du er engageret og bidrager til den gode stemning i teamet. Du har en positiv tilgang til dagligdagen, du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt gerne løse flere opgaver sideløbende. Du skal have en positiv løsningsorienteret tilgang til opgaven, hvor du skal forstå vigtigheden i prioritering af opgaver.
Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig forståeligt i tale og på skrift – både på dansk og engelsk. Vores tætte koordinering med vores samarbejdspartnere betyder, at du kan veksle i din kommunikation, så den tilpasses situationen.
ANSÆTTELSESVILKÅR Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste arbejdssted vil være i Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer - her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Søren, NK OPS på mail: JMTO-O-NK@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Personelkommandoen mail PKOM-STA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 22. april 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller hurtigst muligt eller efter aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM OPERATIV STØTTEKOMMANDO Operativ Støttekommandos kerneopgave er at tilsikre sammenhængende, effektiv og fagligt kompetent støtte til Forsvarets operative kapaciteter.
Med den samlede ekspertise og tværgående indsigt fra de fire forenede myndigheder – Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization -, planlægger, koordinerer og bidrager kommandoen til styringen af logistiske operationer på tværs af Forsvaret samt til udviklingen af det logistiske område.
Foruden de fire myndigheder og deres særegne opgaver og kompetenceområder, består Operativ Støttekommando af en stab med hovedsæde i Brabrand. Staben omfatter et Ledelsessekretariat, en J1 Personelafdeling, en J2 Efterretningssektion, en J3 Operationsafdeling, en J4/J6 Logistik og C2IS afdeling, en J5 Planlægningsafdeling og en J7 Uddannelses- og udviklingsafdeling.

Centraliseret under staben findes funktioner såsom koordinering af lærlinge og uddannelser, personeladministration og kommunikation. Fakta Application due22-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/jmto/ Share/Print

thumb_up_altAnbefalede

Vedligeholdelsestekniker

apartmentRandstadplaceKarup
Er du en dygtig maskinarbejder, smed eller mekaniker, der elsker fejlfinding og mekanisk vedligehold? Randstad søger for en kunde i Aarhus en alsidig kollega til en af byens mest centrale og spændende arbejdspladser. Vi leder efter dig, der har...
apartmentForsvaretplaceKarup
og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Dit faste arbejdssted vil være i Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige...
apartmentForsvaretplaceKarup
de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen. Fast tjenestested: Karup Kontakt og ansøgning...