Mekaniker, elektriker, tømrer eller snedker?

apartmentKronjyllands Camping Center A/S placeRanders calendar_month 

Har du lyst til at arbejde med teknik, finish og komplekse opgaver på campingvogne?

Er du god med hænderne og elsker at få ting til at fungere – helt ned i detaljen? Så har vi jobbet til dig.

Hos Kronjyllands Camping Center i Randers er vi ved at udvide med 4 nye arbejdspladser, og søger derfor nye kolleger med faglighed og gåpåmod. Vi har travlt med reparationer, opbygning og klargøring af campingvogne og autocampere – og vi mangler dig, der vil være en del af et team med høj faglighed og godt humør.

Vi leder efter dig, der har baggrund som fx:

  • Automekaniker med interesse for teknik, mekanik og opbygning
  • Elektriker/autoelektriker, der kan fejlsøge og opbygge 12V og 230V systemer
  • Snedker/tømrer, som kan udbedre skader/fugtskader og levere flot finish i reparationer, hvor hele sider og tage skal udskiftes på skadede vogne.

Du bliver en del af et team, der arbejder med alt fra småreparationer til større komplekse opgaver, Her kræves både præcision, overblik og kærlighed til godt håndværk.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Reparation og udskiftning af tag, bund og vægge på campingvogne
  • Fejlsøgning og installation af el (12V og 230V) og gas
  • Montering af solceller, movere, aircondition og ekstraudstyr
  • Klargøring og vedligeholdelse af både nye og brugte vogne
  • Sikring af flot finish og høj kvalitet i det færdige resultat

Vi ser gerne, at du:

  • Har relevant faglig baggrund (eller solid erfaring). Dit svendebrev er ikke det vigtigste, men vi vægter, at hænderne er skruet godt på, og du er lidt en multikunstner.
  • Har sans for detaljer og trives med at lave tingene ordentligt
  • Kan tage ansvar og bevare overblikket – også når det hele skal skilles ad
  • Har mod på at lære nyt – du behøver ikke kunne det hele fra dag ét
  • Har kørekort til kategori B (BE er en bonus)

Vi tilbyder:

  • En hverdag fyldt med spændende opgaver og gode grin
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger – vi løfter i flok
  • Moderne værksted og godt udstyr
  • Mulighed for flextid
  • Lang juleferie – vi holder altid lukket mellem jul og nytår (nogle gange starter vi lidt før)

Om os

Vi elsker camping – og vi elsker at hjælpe vores kunder godt videre. Hos Kronjyllands Camping Center sælger og servicerer vi hundredevis af vogne hvert år, og vi er kendt for vores kvalitet og gode service. Du finder os i Randers – og måske også din næste arbejdsplads?

Klar til at blive en del af holdet?

Ansøg via linket "Ansøg" her på siden.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Stefan Molzen på 24 41 55 51 eller stefan@as-kcc.dk.

Tiltrædelse: Efter nærmere aftale – vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeKjellerup, 42 km fra Randers
Vedligeholdelsesarbejde i landbrug  •  Reparationer af maskiner  •  Reparation - vedligeholdelse af inventar i stalden  •  Smedeopgaver Uddannelseskrav: Uddannet smed / maskinarbejder (Industritekniker)/ mekaniker ELLER: ufaglært med erfaring med at arbejde med jern...
apartmentAunsbjerg A/SplaceAarhus, 35 km fra Randers
TEKNISK STÆRK MEKANIKER med flair for fejlfinding Er du vild med at knække koden bag bilernes fejl?  Jutland (Central)  Created: 01/10/2025  Applications will be screened regularly. Hos Aunsbjerg leder...
apartmentScania Danmark A/SplaceAarhus, 35 km fra Randers
Gem Ansøg Mekaniker med flair for EL til Aarhus Aarhus V Er uddannet mekaniker, og har du erfaring, og ikke mindst interesse og flair for el-arbejde...