Elementsleder til enhedsuddannelseselementet i G7 i Hærkommandoen - Forsvaret

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Elementsleder til enhedsuddannelseselementet i G7 i Hærkommandoen Brænder du for uddannelse, og har du interesse for, hvordan uddannelse af enheder gennemføres blandt Hærens mange forskellige enheder? Så er det måske dig, vi søger som vores kommende kollega og elementsleder i G7 i Hærkommandoen.
Her har du mulighed for at løfte din viden, interesse og indflydelse på uddannelse til et højere niveau – både i forhold til Hærens enheder men også i forhold til din egen videre udvikling. Du kan være med til at sikre relevant og effektiv uddannelse af Hærens enheder, og du kan bidrage til at udvikle uddannelsesområdet generelt.
Du skal både fastholde en nødvendig struktur i forhold til det eksisterende og samtidig bidrage med nytænkning, når det er nødvendigt. Om os Hærkommandoen har ansvar for at producere, opstille og uddanne landmilitære kapaciteter til nationale og internationale operationer og beredskaber G7 er overordnet ansvarlig for produktion og planlægning af uddannelse og aktiviteter i Hæren.
Uddannelsessektionen (G7) består af tre elementer; Internationalt samarbejdselement, hvis primære opgave er koordination og planlægning af Hærens internationale øvelses- og uddannelsesvirksomhed, enkeltmands- og kursuselementet, der koordinerer uddannelse af enkeltmand samt enhedsuddannelseselementet, hvis primære opgave er at planlægge, koordinere og kontrollere uddannelse ved Hærens enheder, herunder uddannelse ifm.
internationale og nationale indsættelser samt beredskab. Udover de tre ovennævnte elementer er der centrale medarbejder i G7, der gennemfører den daglige ledelse af sektionen, koordinerer anvendelse af terræn og faciliteter for Hærens enheder og arbejder med implementering af simulation i Hæren.
Om stillingen Du vil skulle virke som elements leder med ledelsesansvar for et lille, men dynamisk team bestående af en kaptajn, en chefsergent, en seniorsergent samt en kontraktansat major. Stillingen ses som en rigtig god udviklingsstilling på NIV II, med ansvarsområder, berøringsflade og indsigt, som udvikler dine faglige og personlige kompetencer.
Dine primære ansvarsområder er: Sikre god ledelse af elementet og god koordination med Hærkommandoens øvrige sektioner og sagsbehandlere. Bidrage til koordination, styring, direktivgivning og kontrol med uddannelsesaktiviteter for Hærens enheder Bidrage til planlægge og uddannelse af Hærens enheder ifm.
internationale og nationale indsættelser samt beredskab. Ansvarlig for effektiv drift og udvikling af al ammunition til understøttelse af uddannelsesvirksomheden i Hæren. Ansvarlig for udvikling og etablering af træningsfaciliteter på Hærens lokale øvelsespladser og Forsvarets Skyde og øvelsesterræner.
Ansvarlig for projekter i relation til uddannelsesstøtte til Ukraine Bidrage til ressource- og driftsstyring på uddannelsesområdet. Levere input til Hærkommandoens årsbefaling. Gennemføre besøg ved Hærens myndigheder mht. udvikling af enhedsuddannelsesområdet ved den enkelte myndighed, men også i Hæren generelt.
Gennemføre besøg under Hærens uddannelses og øvelsesaktivitet m.h.p. opfølgning på direktiver og bestemmelser samt udvikling af enhedsuddannelsen i koordination med Brigader, regimenter og tjenestegrensansvarige. Indgå i projektarbejde både som sagsbehandler/sekretær, men også som leder af arbejdsgrupper/projektgrupper.
Bidrage til udvikling af simulationsområdet i Hæren i koordination med G7 simulationselement. Briefing og opdatering af Hærkommandoens ledelse om ovenstående områder. Der vil være behov for at gennemføre analysearbejde både i relation til dine primære opgaver og til øvrige opgaver, der tilgår sektionen.
Du skal forvente, at der i stillingen vil være rejsedage, primært i Danmark, men også i udlandet. Du skal deltage i en række møder samt besøg ved Hærens myndigheder, der gennemføres ved andre garnisoner. Du får mulighed for kompetenceudvikling af dig selv som officer, sagsbehandler og leder både igennem arbejdsopgaver og projekter i G7, men også gennem deltagelse i nationale og internationale kurser og uddannelser.
Om dig Du er M331 major og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du skal trives med udfordringer på flere niveauer og gerne have relevant erfaring ved en eller flere af Hærens enheder. Du besidder erfaring inden for uddannelsesplanlægning og fra udsendelse i internationale missioner. Erfaring fra tjeneste på stabsniveau vil være en fordel, men er ikke et krav.
Du er god til at lede, samarbejde og skabe netværk, og det ligger dig på sinde at skabe et godt arbejdsmiljø i enhedsuddannelseselementet. Du er en leder med ambitioner både for dit elements og din egen udvikling og vil gerne være med til fra højere niveau at drive og udvikle uddannelsesvirksomheden i Hæren i dens mange forskelligartede enheder.
Du har en god helhedsforståelse og evner at se alternative muligheder i en given opgaveløsning, samt du er god til at sparre på alle niveauer og inddrage andre perspektiver i en given opgavestilling. Du har indgående kendskab til Hærens og Forsvarets organisation, og du forstår at tænke din problemløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt, er god til selv at tage initiativ til at løse opgaver, og Du holder altid et højt fagligt niveau. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du har gode og veldokumenterede evner inden for planlægning og styring.

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Søren Søndergaard Jensen på telefon 20201493.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 23. november 2025, ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale med din nuværende enhed. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Hærkommandoen Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver.

Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsageligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren. Fakta Application due23-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Martin Street E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ Share/Print

placeKarup
til rådighed i Kastellet og i Hærkommandoen i Karup, når dette er påkrævet. Det er en forudsætning, at ansøger har erfaring som sognepræst. Stillingen besættes ved frikøb fra en eksisterende præstestilling. Set over en 1-årig arbejdstidsnorm skal feltpræsten...
local_fire_departmentHaster

Servicechauffør til Karup J

apartmentElis Danmark A/SplaceKarup
Servicechauffør til Karup J Application due: 21-11-2025 Start date: Start hurtigst muligt Workplace: Department: Måtteservice Karup Varebilschauffører søges til fastansættelse i 7470 Karup J Kom ikk’ til Elis, hvis du ikke kan lide gode...
apartmentForsvaretplaceKarup
Flyvevåbnet søger en faglærer til Military Working Dog i Karup Brænder du for Forsvarets tjenestehunde og har du modet på at uddanne Forsvarets kommende søgshunde- og hundeteams? Så søger Operations Support Wing på Flyvestation Karup...