Aktuarstuderende til studiejob i Danica
Her får du mulighed for at arbejde med avancerede modeller og komplekse problemstillinger i et miljø, hvor både selvstændighed og fokus på fælles mål er kerneværdier.
Model Innovation er en del af Aktuariatet i Danica, som spiller en central rolle i modellering og analyser af forretningen, særligt inden for beregning af hensættelser. Du vil blive en del af et højt specialiseret og støttende team på syv fuldtidsansatte, som også ønsker at inkludere to studerende.SUL-hensættelsesprojektet, som du kommer til at arbejde på, udspringer fra vores team, men involverer også samarbejde med kolleger fra andre dele af Aktuariatet.
Bliv en del af SUL-hensættelsesprojektet
Syge- og ulykkesforsikring (SUL) er i disse år et fokusområde i hele branchen, og hos Danica er det en vigtig strategisk prioritet. For at styrke SUL-området har vi brug for dygtige kolleger til at hjælpe os med at nå vores mål.
I denne stilling vil du bidrage til udviklingen af en ny, fleksibel fremregningsmodel for SUL-området. Modellen skal ikke kun opgøre SUL-hensættelser, men også levere input til prissætning, analyser og følsomhedsberegninger.
Rollen og ansvarsområder
Som aktuarstuderende vil du spille en central rolle i projektet ved at bidrage med test og intern validering. Du vil få ansvar for egne opgaver, samtidig med at du arbejder hen imod projektets fælles mål i et team præget af åbenhed, tillid og godt samarbejde.
Du vil få praktisk erfaring med virkelighedsnære problemstillinger inden for det aktuarmæssige felt.
Du kommer til at:
- Få indsigt i de aktuarmæssige aspekter af syge- og ulykkesforsikring.
- Bidrage til test og validering af den nye fremregningsmodel for SUL-hensættelser.
- Herunder at arbejde med data og dokumentation
- Samarbejde med dine kolleger om at løse udfordringer og nå fælles mål.
Om dig
Vi søger en struktureret og engageret aktuarstuderende, som trives i et samarbejdsorienteret miljø. Du er måske ved at afslutte din bachelor eller er begyndt på din kandidatuddannelse som cand.act. eller inden for statistik, matematik eller økonomi.
Vi forventer, at du:
- Har interesse for den aktuarmæssige del af syge- og ulykkesforsikring.
- Har lyst til at arbejde med test, data og dokumentation, og måske allerede har erfaring med validering og test.
- Har en proaktiv tilgang og ønsker at bidrage der, hvor behovet er størst.
- Har øje for detaljen, men også kan bevare overblikket og tænke på projektets mål.
Erfaring med IT- og dataværktøjer, som f.eks. Python, er en fordel, men ikke et krav.
Din arbejdsplads og ansøgning
Din arbejdsplads bliver i Danicas moderne faciliteter i Danske Banks nye hovedkontor i Postbyen, kun fem minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. Stillingen er på cirka 15 timer om ugen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Stine Sager, leder af Model Innovation og projektleder, stsag@danica.dk eller Mikkel Blom Petersen, aktuar i Model Innovation, mikpet@danica.dk eller Nichlas Abel Korsgaard, leder af Aktuariatet, nkor@danica.dk.
Vi håber, at vi har vækket din interesse! Send os dit CV, karakterudskrift og din ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!