Sygeplejersker: Vær med til at skabe det nære sundhedsvæsen i København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Kom med helt tæt på … tæt på borgernær sygepleje i Københavns Kommune og tæt på gode og dygtige kolleger. Her hos os kan du udvikle dig i et stærkt fagligt miljø gennem hele arbejdslivet, og du kan få en hverdag med ansvar, varierende opgaver og mulighed for at planlægge arbejdstider og -opgaver.

Livet som ældre bliver længere, det er under massiv forandring, og det er helt individuelt. Vi tilbyder dig en hverdag, hvor du og dine kolleger sammen sikrer, at ældre københavnere får lige muligheder for det sunde, selvstændige og værdige liv.

Vi gør en forskel gennem behandling og omsorg – og ved at fremme sundhed.

Som sygeplejerske hos os tilbyder vi dig mange forskellige opgaver, fx:
  • Udvikle sammenhængende sygeplejeforløb
  • Sikre høj kvalitet i sygepleje og smertelindring i komplekse borgerforløb og stå klar, når det er akut
  • Samarbejde med læger og bidrage til gode patientovergange til og fra hospitalerne
  • Inddrage borgerne og deres pårørende
  • Uddanne kolleger og bidrage til uddannelsen af studerende, fokusere på kvalitets- og dataarbejdet samt udvikle den faglige standard.
Mai er sygeplejerske, og hun siger sådan om sin hverdag:
”Vi tager 100 % udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, og vi gør meget for at efterkomme dem. Det er en holistisk måde at arbejde med mennesker på. Vi har mange forskellige sygeplejefaglige opgaver, og de bliver endnu mere forskellige af, at vi har øje for det enkelte menneske.

Der bliver også investeret meget i os sygeplejersker og vores udvikling”.

ET VÆLD AF MULIGHEDER, HVIS DU VIL

Her er du en del af et fællesskab, der vil være førende på faglighed, kvalitet og sammenhæng.

Vi har et væld af karriereveje i Danmarks største sundheds
  • og omsorgsforvaltning – på Danmarks største arbejdsplads.
Hos os er tværfaglighed et grundvilkår, og du kommer til at arbejde sammen med SOSU’er, læger, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, præster og
  • ikke mindst
  • andre sygeplejersker.

Vi har næsten 100 forskellige arbejdspladser i vores forvaltning, og ikke to af dem er ens.

Det enkelte plejehjem, hjemmesygepleje, rehabiliteringscenter eller akutbehandling har forskellige profiler og kulturer, som du kan matche med dine interesser og værdier.
Så hos os kan dit arbejdsliv udvikle sig i mange retninger, hvis du ønsker det.

Hjemmesygeplejersker cykler rundt i byen og færdes i borgernes hjem, sygeplejersker på plejehjemmene arbejder på tværs af afdelinger, mens sygeplejersker på de midlertidige døgnophold hjælper borgere med særlige behov for behandling og rehabilitering.

VI SØGER…

Lige nu søger vi både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Vi har brug for sygeplejersker samt udviklings- og kvalitetssygeplejersker, og der er mulighed for at arbejde med en række specialiserede fagområder. Vi har ledige stillinger i både dag- og aftenvagt, og stillingerne er i Hellerup, Indre By/Østerbro, Valby og Brønshøj-Husum.

Men vi har altid brug for gode medarbejdere over hele København, så hold dig endelig ikke tilbage. Arbejdstiderne er forskellige, og mulighederne er åbne! Uanset job, sikrer vi, at du får en grundig introduktion og et stort fokus på gode arbejdsfællesskaber.

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst og på baggrund af anciennitet og individuelle kvalifikationer. Vi vil gerne ansætte dig fra 1. november 2022 eller efter aftale.

NEMT AT KOMME I SPIL

Vi har lavet landets nemmeste ansættelsesproces. Vi er klar ved vores hotline på 3530 2128 for at hjælpe dig med at finde netop det job, der passer til dig. Du kan også skrive dine kontaktoplysninger her, så ringer vi til dig. Du kan se og læse mere om os og vores arbejdspladser her.

Søg via linket senest søndag den 11. september 2022

Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det.

Se mere om os på vores hverdag, Facebook og LinkedIn.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en fagligt stærk sygeplejerske til Bonderupgård. Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt. Vi er et af Københavns Kommunes profilplejehjem. Det betyder, at vi er meget ude hele året, og at konkrete og sanselige oplevelser med dyr og udeliv er en del...
apartmentNødkaldsenhedenplaceLyngby, 15 km fra København
Fantastisk nat team søger ny kollega Dygtig natsygeplejerske til nødkaldsenheden. Dygtig sygeplejerske til nattevagt på nødkaldsenheden i Lyngby Fantastisk nat team søger ny kollega. Nødkaldsenheden i Lyngby - Taarbæk kommune søger en dygtig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
ambitiøst og fagligt velfunderet tværfagligt team? Så er du måske vores nye kollega Vi søger en sundheds- eller sygeplejerske til vores indsats Sundhedstjek. Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Sundhedstjek...