Har du lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker med autismespektrumforstyrrelse? Botilbuddene i Aspect søger fa...
Om os Aspect er en stor organisation med mange botilbud og mange muligheder for den enkelte medarbejder. Vi består af fem midlertidige botræningstilbud og tre længerevarende botilbud. Vi arbejder systematisk med neuropædagogik, Low Arousal og Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP).
Vi sætter fagligheden højt. Noget, der kendetegner os som botilbud og organisation, er Vi gør en forskel i unge sårbare menneskers liv Vi er sammen om at løse tingene Dilemmaer og udfordringer bringes op i teamet og med kolleger med inddragelse af ledelsen Om jobbet Vores målgruppe er unge mennesker med et højt kognitivt niveau og diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse samt komorbide lidelser som ADHD, OCD, bipolar lidelse, angst m.m. Dine opgaver er at give støtte, så borgerne lærer strategier til at mestre hverdagslivet og sociale relationer.
Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og problemstillinger, hvilket gør dagene alsidige og jobbet spændende. Netop fordi vores borgere er meget selvstændige, er personlig pleje ikke en del af den socialfaglige opgave.Vi kan tilbyde dig En arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral En afvekslende og spændende hverdag, hvor vi sammen skaber resultater med borgerne Introduktionsforløb til arbejdet og introvagter med en fast medarbejder Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du typen, vi søger i ASPECT Jeg vil arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer til at få en meningsfuld hverdag Jeg støtter borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk Jeg kan arbejde selvstændigt og tager naturligt ansvar Jeg ser, at dokumentation er vigtigt, fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer Jeg forstår, at jeg som vikar skal arbejde efter de delmål, fokusområder, metoder og retningslinjer, der er udarbejdet af teamet – og at jeg kan sparre med kolleger, hvis jeg oplever udfordringer eller har spørgsmål Jeg deltager i løsningen af praktiske opgaver, så botilbuddet fungerer i dagligdagen Ansættelsesforhold Tiltrædelse snarest muligt.
Som fast tilknyttet vikar vil der typisk være tale om dækning af vagter ved øvrigt personales fravær fx i forbindelse med planlagt frihed, ferie mv. Den faste vikar kender dermed nogle af vagterne, når tjenesteplanen udleveres, da allerede kendt fravær blandt øvrigt personale kan planlægges for den faste vikar i god tid.Faste vikarer skal som minimum kende fridøgn, søgnehelligdagsfrihed, fast afspadsering og allerede kendte vagter mv., men er undtaget fra at kende sine komme- og gåtider med fire ugers varsel. Vagterne aftales løbende ved behov. Og den fastansatte vikar skal opfylde sin ansættelsestimenorm.
Vi har brug for din arbejdskraft i morgen- og aftenvagter samt weekender og nattevagter. Ligeledes vil der være arbejde på helligdage. Mere information For yderligere information kontakt faglig leder Betina Brøndum på 21 28 99 98. Søg via linket senest tirsdag den 10. februar 2026 Ansættelsessamtaler vil løbende blive afholdt.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.