Sagskoordinator til boligbutik i Skagen - fuldtid eller deltid
Stillingen kan tilpasses både fuldtid og deltid. Hos os bliver du en del af et engageret team med tæt sparring i butikken og med øvrige sagskoordinatorer i vores boligafdelinger og ServiceCenter Bolig. Vi arbejder fleksibelt på tværs af afdelingerne og hjælper hinanden med at skabe balance i opgaverne – også i ferieperioder.
Flere af vores sagskoordinatorer løser i dag opgaver på tværs af butikker. Hvilket også gør, at mange af vores dygtige salgskoordinatorer i dag har ansvar for mere end en butik. Dette sker blandet andet ved at varetage sagsbehandlingen på distancen med fysisk placering i én butik.
Vi lægger vægt på en god hverdag med høj faglighed, ordentlighed i samarbejdet og plads til humor. Vi tror på, at en stærk arbejdsdag skabes gennem fælles ansvar, fleksibilitet og løbende sparring. Dine arbejdsopgaver Som vores nye sagskoordinator skal du: Indhente nødvendige dokumenter til brug for salget Deltage i udarbejdelse af boligpræsentation Forberedelse og udarbejdelse af købsaftaler med kontakt til sælger og købers rådgiver Digital tinglysning af skøde Afslutning af salget samt udarbejdelse af refusionsopgørelse Deltagelse i lokale markedsføringsaktiviteter Din baggrund Vi ser gerne at du har erfaring i et tilsvarende job, eller erfaring fra et servicecenter i mæglerbranchen – alternativ erfaring fra et advokatkontor.
Det vigtigste er, at du kan håndtere den administrative del af en ejendomshandel selvstændigt og struktureret. Du arbejder sikkert med mange opgaver samtidig, tager ansvar for dine sager og bidrager positivt til samarbejdet i hverdagen. Vi tilbyder Til gengæld kan vi tilbyde dig: En fondsejet virksomhed med solidt økonomisk fundament En attraktiv fast gage med tillæg af pensions- og sundhedsordning Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst De allerbedste udviklingsmuligheder Gode kolleger såvel i afdelingen som i alle vore øvrige butikker hvor sparring er i højsædet Direkte kontakt og sparring med vores ServiceCenter Sociale arrangementer på tværs af afdelinger Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig Fondsejet virksomhed EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond.
Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk Din ansøgning Din ansøgning bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden.Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vores HR & Recruiting Manager Mette Hvilsom Forsbøl på mobil 2444 1808 mail mhf@edc.dk Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet.
Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat. Application due Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeSalgskoordinator WorkplaceSkagen, Danmark Homepagehttps://www.edc.dk/ejendomsmaegler/skagen/poul-erik-bech/ More vacant positions Follow us Contact Mette Hvilsom Forsbøl HR & Recruiting Manager 3877 0520 24441808