[ref. e95625701] Introduktionsstilling til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg Grindsted Sygehus

apartmentRegion Syddanmark placeEsbjerg calendar_month 
Introduktionsstilling til Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg Grindsted Sygehus Drømmer du om at uddanne dig indenfor anæstesi og håndtering af kritisk syge patienter? Er du klar til at tage en anæstesiologisk grunduddannelse i en afdeling med høj tilfredshed blandt uddannelseslægerne?

- Så har vi en 1-årig introduktionsstilling ledig med start den 1. marts 2026 Vi søger til introduktionsstillingen en læge, som er Dynamisk og har interesse for det anæstesiologiske speciale God til at kommunikere og samarbejde Engageret og kan lide klinisk arbejde Vi tilbyder En afdeling med et godt fællesskab og gode kolleger Tillid frem for kontrol En flad ledelsesstruktur Fleksibel vagtplan Et velfunderet uddannelsesmiljø Hvem er vi Anæstesien hører organisatorisk under Afdeling for Bedøvelse og Intensiv.

Vi håndterer samtlige skærende specialer på Esbjerg og Grindsted sygehus såvel planlagte som akutte operationer. Herudover betjenes Psykiatricenter Vest (psykiatriske afdelinger) med anæstesi til ECT-behandlinger. Aktiviteten i vores afdeling er som helhed præget af hospitalets status som akutsygehus med ca.
17.000 anæstesier pr. år. Bedøvelse og Intensiv varetager desuden driften af sygehusets intensiv afsnit med 10 højintensive pladser samt den døgndækkede akutlægebil, der dækkes af afdelingens egne læger. Lægestaben består aktuelt af 27 speciallæger, 12 læger på intro- og hoveduddannelsesniveau.
Der er 6 oversygeplejersker, der tilsammen leder ca. 260 sygeplejersker fordelt på intensiv afsnit, opvågningsafsnit, operationsafsnit, anæstesiafsnit, planlagt kirurgi Esbjerg og planlagt kirurgi Grindsted. Herunder varetager afdelingen også planlægning og booking af operationer i central booking.
Dit hovedarbejdssted vil være på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Bedøvelse og Intensiv består af: Anæstesi afsnit (Esbjerg, Grindsted og Brørup). Der udføres samlet ca. 17.000 anæstesier årligt. Der ydes anæstesi inden for gynækologi/obstetrik, urologi, øre-næse-hals-, ortopæd-, organ-, kæbe- og plastikkirurgi.

Central booking har bookingansvaret i samtlige specialer for elektive operationer på Esbjerg og Grindsted Sygehus Intensiv afsnit har 10 pladser. Der indlægges pr. år ca. 850 patienter Planlagt Kirurgi Esbjerg modtager alle elektive operationspatienter samt varetager dagkirurgi fra specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologisk kirurgi, urologi, mammakirurgi, øre-næse-hals kirurgi samt plastikkirurgi Planlagt Kirurgi Grindsted varetager elektiv ortopæd- og parenkymkirurgi Præhospital afsnit har en døgnbemandet lægebil, der dækkes af afdelingens egne læger.

Uddannelse vi er normeret til 5 introduktionsstillinger og 4 hoveduddannelsesforløb årligt. Der pågår et tæt tværfagligt samarbejde mellem afdelingens uddannelsesansvarlige medarbejdere. Læs gerne vores seneste Inspektorrapport Afdelingen har tilknyttet sygepleje- og medicinstuderende som en del af ”stamafdelingskonceptet” i relation til medicinstudiet på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitets Hospital.
Der er afsat en klinisk lektor til dette formål Afdelingen har tilknyttet anæstesi- og intensiv kursister Forskning i afdelingen prioriteres højt og det tilstræbes, at der så vidt muligt til en hver tid er 2-3 læger indrulleret i et ph.d. forløb. Der er desuden tilknyttet en forskningsansvarlig overlæge med relevante forskningskvalifikationer, der faciliterer og supporterer forskning der udgår fra afdelingen.
Sygehusets forskningsafdeling yder støtte i form af frikøb i en afgrænset periode til forskningsaktiviteter, som f.eks. protokolskrivning I Afdelingen Bedøvelse og intensiv bliver du en del af et team bestående af positive, fremsynede, engagerede, aktive og humørfyldte kolleger.
Uddannelsen Vi har et godt uddannelsesmiljø i afdelingen som bl.a. pointeres i den nyeste inspektorrapport fra 2022 som kan læses her ligesom vi i 2023 har vundet Sundhedsstyrelsens pris for landets bedste uddannelsesafdeling. Hvert halve år udføres en intern uddannelsesevaluering, hvor besvarelserne viser en høj grad af tilfredshed blandt uddannelseslægerne i afdelingen.
Vores uddannelsesansvarlige overlæge udarbejder et introduktionsprogram på 8 uger, der vil accelerere dine anæstesiologiske kompetencer under vejledning af engagerede og ansvarlige kolleger. Uddannelsesprogrammet består af intensiv oplæring og formaliseret undervisning udover regionens kurser.
Her benytter vi gerne klinisk simulation og færdighedstræning på sygehusets simulations- og fantomcenter (LAKK). Samtidig vil du få oplæring i brug af ultralyd på både intensiv- og operations-patienter, samt anlæggelse af epiduralkateter, CVK og ultralydsvejledte nerveblokader.
Disse kompetencer samt bl.a. hjertestopkald og traumemodtagelser skal du som forvagt håndtere, evt. superviseret, efter introduktionsperioden. Et tæt tværgående samarbejde gør det muligt for dig at opnå undervisningserfaring ved undervisning af forskellige faggrupper (sygeplejersker, læger og studerende).
Desuden er det muligt for dig at: Byde aktivt ind i udarbejdelsen af instrukser / regningslinjer i afdelingen Få målrettet karrierevejledning mhp. opnåelse af hoveduddannelse i anæstesiologi Opstarte forskningsprojekter, samt få forskningsvejledning fra afdelingen og sygehusets veletablerede forskningsenhed Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Cheflæge Morten Lund Christiansen på tlf.: 2151 3056 eller sende en mail til uddannelsesansvarlig overlæge Rikke Frank Aagaard Johnsen på Rikke.Frank.Aagaard.Johnsen@rsyd.dk Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre Læger.
Send din motiverede ansøgning og CV baseret på de syv lægeroller senest den 21.10.25 Vi afholder ansættelsessamtaler den 29.10.25 Dokumentation for opnået autorisation som læge skal vedlægges ansøgningen. Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Syddansk Universitetshospital er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.

Ledelsen sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med sygehuset. DepartmentBedøvelse og Intensiv Position categoryIntroduktionsstilling Work hours37 WorkplaceEsbjerg, Grindsted Contact Reference233781 Application due21-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
Esbjerg Grindsted Sygehus søger en cheflæge til Øre-, Næse- og Halsafdelingen Vil du stå i spidsen for en faglig ambitiøs afdeling med engagerede medarbejdere og stærkt fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling? Så er du måske vores nye cheflæge...
apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
Speciallæge søges til urologisk afdeling, SVS Esbjerg/Grindsted sygehus, Syddansk Universitetshospital. Urinvejskirurgisk afdeling i Esbjerg søger overlæge med tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller tidligere. Ansøger kan være nyuddannet speciallæge...
apartmentRegion SyddanmarkplaceEsbjerg
Sygeplejerske til kirurgisk Mave og Tarm afdeling, Esbjerg Sygehus Trives du med korttidssygepleje, høj aktivitet og et godt kollegialt fællesskab? Vi er et ambulatorie med specialer indenfor Plastik-, Bryst- og Mave- Tarm kirurgi / endoskopi. Vores...