Hjerting Skole søger pædagoger - 1 fast stilling og 1 vikariat
At have interesse og/eller erfaring med at arbejde med førskole – også kaldt for SMART-Skolestart 3.0 – kan være en fordel. Besidder man en specialpædagogisk viden og erfaring kan dette også være en fordel.
Ansættelserne vil finde sted i SFO’en og i indskolingen 0. – 3. årgang på afdeling-Nordvang. Arbejdstiden vil være i tidsrummet kl. 6 – 17 og vil planlægges efter årsnorm-metoden.
Hjerting Skole består ud over Nordvang-afdelingen også af en afdeling for 4. – 9. årgang. Ydermere består skolen også af en fritidsklub for 4. – 6. årgang som kaldes Hjerting Klubben.
Skolen er kendetegnet ved høj faglighed og skønne udearealer. Samtidigt har vi kort afstand til skov og strand. Skolen er 4 sporet og rummer ca. 780 børn og 80 medarbejdere.
Alene på Nordvang-afdelingen er der ca. 350 børn hvoraf ca. 320 af dem går i SFO’en.
Arbejdet i skoledelen vil primært bestå af at understøtte børnenes trivsel og udvikling på en årgang. Der kan også være situationer, hvor man står alene med undervisningen. Derfor vil kendskab til klasserumsledelse være en fordel.
I SFO’en vil arbejdet også bestå i at understøtte børnenes trivsel og udvikling i både større samt mindre fællesskaber. Dermed skal du kunne arbejde målrettet med dannelsesbegrebet gennem leg, læring og aktiviteter og samtidig mestre arbejdet med det relationelle.
Da vi prioriterer forældresamarbejdet højt, skal du ydermere kunne træde ind i enhver konstruktiv kommunikation og samarbejde med forældrene.
Vi forventer at du:
- er åben og kan reflektere over egen og andres praksis
- tager initiativ til handling, hvis et barn, en gruppe eller en klasse har trivselsmæssige udfordringer
- evner at iagttage og observere børnene og de sammenhænge, de indgår i og bruge det som faglig dokumentation.
- er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
- har gode kompetencer og erfaring i med det tværfaglige- samt forældresamarbejdet i forhold til en helhedsorienteret indsats
- har gode kommunikationsegenskaber i både skrift og tale
- mestrer at arbejde med det relationelle
- er alsidig og faglig bevidst i arbejdet med aktiviteter i fritidsdelen
- har kendskab til skolens værdisæt
Du kan forvente at:
- møde glade og forventningsfulde børn og forældre
- få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme lærer- og pædagogkollegaer
- få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
- møde en afdeling med høj faglighed
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Heibøl Jensen på tlf. 27 74 10 83.
For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside
https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/hjerting-skole
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:- maj 2025
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 22
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.