Børnefaglig konsulent til Stærke Sammen

apartmentRed Barnet placeFrederiksberg calendar_month 
Børnefaglig konsulent til Stærke Sammen Vi skal være stærke sammen og blive bedre til at forebygge vold og overgreb! Kunne du tænke dig at bidrage til en kulturændring, hvor der skabes tydeligere og fælles handleveje ved mistanke og viden om vold og overgreb mod børn?
Så kan det være du er vores nye børnefaglige konsulent til vores indsats Stærke Sammen, som Justitsministeriet har afsat midler til som led i handlingsplanen ”En tryg barndom”. I Red Barnet er vi ambitiøse på børnenes vegne, og vi tror på, at faggrupper som lærere og pædagoger er vigtige nøglepersoner i bekæmpelsen af vold og overgreb mod børn.
Som Børnefaglig konsulent i Stærke Sammen får du en unik mulighed for at bidrage til, at fagpersonerne og systemerne omkring børnene bliver bedre til at møde børn, der har det svært, og får styrket deres kompetencer til at forebygge, opspore og håndtere vold og overgreb mod børn.
Stærke Sammen består desuden af et læringsforløb målrettet børn i skole og dagtilbud. Om stillingen Du vil blive en del af en organisation, der arbejder målrettet for at skabe positive forandringer for børn i nød. Som medarbejder hos Red Barnet bliver du en del af et globalt fællesskab, der har et klart formål: at beskytte og hjælpe børn i de mest sårbare situationer.
Du bliver en del af Team Indsatser mod vold, som ligger under Sektion Beskyttelse mod overgreb i Red Barnets nationale afdeling. Team Indsatser mod vold består af 6 dedikerede fagpersoner med forskellige faglige baggrunde. I teamet drives forskellige praksisforankrede indsatser og projekter, som har det til fælles, at de alle arbejder for at øge børnebeskyttelsen inden for områderne fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.
Arbejdet med Stærke Sammen kommer primært til at ske i samarbejde med projektlederen, men også med andre kollegaer som i forskelligt omfang skal indgå i indsatsen. I udgangspunktet skal du arbejde med Stærke Sammen, men opgaver i andre indsatser og projekter kan hen ad vejen også komme på tale.

Stemningen i teamet er præget af høj faglighed og engagement og ikke mindst humor og godt kollegaskab. Vi tror på, at stærke relationer og et godt arbejdsmiljø er nøglefaktorer for at kunne lykkes med vores arbejde Arbejdsopgaver Du skal i samarbejde med projektlederen stå i spidsen for at videreudvikle og målrette et eksisterende digitalt undervisningsmateriale, opkvalificere de fagpersoner der skal arbejde med materialet samt forme gode samarbejdsrelationer med de 15 kommuner, vi skal arbejde sammen med om implementeringen.

Du skal desuden bidrage til udviklingen af et rådgivningstilbud, der skal understøtte implementeringen af Stærke Sammen i de samarbejdende kommuner. Det er derfor vigtigt, at: Du er komfortabel med at formidle til større forsamlinger Du er nysgerrig og åben over for andres erfaringer og perspektiver Du er fleksibel og klar til at tilpasse din formidling til den lokale kontekst Din profil I udgangspunktet søger vi en kandidat med en professionsbachelor som lærer eller socialrådgiver, evt.

med akademisk overbygning, men vi er åbne overfor andre uddannelsesbaggrunde med en tydelig børnefaglig profil. Vi forestiller os derudover, at du Er en stærk og erfaren formidler, der både kan stå på ølkassen og formidle skriftligt Har en del års erfaring fra praksis f.eks. som lærer, pædagog eller socialrådgiver, herunder erfaring med at tale med børn om vold og overgreb og er vant til at rådgive på området Har en stærk faglighed og er skarp på relevant lovgivning relateret til vold og overgreb mod børn Har erfaring med eller interesse for at udvikle undervisningsmaterialer både digitalt og analogt Har stærke relationelle kompetencer og samarbejdsevner Har erfaring med eller mod på at være med til at udvikle et rådgivningstilbud målrettet de fagpersoner, der arbejder med Stærke Sammen.

. Vilkår og rekrutteringsproces Stillingen er en fuldtids AC-stilling. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne samt HK. Stillingen er en fast AC-ansættelse på 37 timer/ugen fra den 1. august 2026. Vilkår og løn følger overenskomsten og fastlægges efter nærmere forhandling, afhængig af kvalifikationer og kompetencer.
Arbejdsstedet er Red Barnets hovedkontor, Gammel Kongevej 60, Frederiksberg. Ansøgningsfristen er den 9. juni kl. 23.59. Første samtalerunde, som består af korte screeningssamtaler, vil blive afholdt d. 15. juni og anden samtalerunde afholdes den 23.
juni. Vær opmærksom på at vi ikke modtager og behandler ansøgninger udenom vores rekrutteringssystem. Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du mulighed for at arbejde hjemmefra.
Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i overenskomsten og en fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du selv vælge, hvordan du vil anvende en procentdel af din løn. De kan anvendes som frihed med løn (fritvalgsdage), pension udover de 15% betalt af Red Barnet eller lønudbetaling.

De fleste medarbejdere har flekstid, og alle har ret til barns 1. og 2. sygedag. For spørgsmål eller yderligere information er du meget velkommen til at kontakte Teamleder for Indsatser mod vold Carina Bothilde Nielsen på cani@redbarnet.dk eller projektleder Helle Skovmose på hesk@redbarnet.dk AfdelingIndsatser mod vold Ansøgningsfrist09-06-2026 ArbejdsstedRed Barnets hovedkontor, Frederiksberg Attachments Kontakt os Carina Bothilde Nielsen Teamleder E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside https://redbarnet.dk/ Følg oss

apartmentBanedanmarkplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Nyuddannet politisk konsulent – København Har du interesse i at arbejde med politisk betjening i en varieret hverdag, er du god til at skrive klare notater og finde ind til en kompliceret sags kerne – og vil du samtidig bidrage til arbejdet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
organisatorisk og faglig kvalitet til gavn for københavnere? Lige nu søger vi en sundhedsfaglig konsulent, som vil bidrage til at understøtte kvalitets- og organisationsudviklingen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København, på enhedstyper som plejehjem...
apartmentRegion HovedstadenplaceCharlottenlund, 8 km fra Frederiksberg
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Konsulent for digitale arbejdsgange i Service og Logistik, Herlev og Gentofte Hospital Vil du være med til at identificere og udnytte potentialet...