[ref. b2375604] Energiske traktorsælgere i Midt-, Vest- og Sønderjylland

apartmentTBS Maskinpower ApS placeEgtved calendar_month 

Vil du være med til at udvikle salget af Valtra-traktorer, Pöttinger, Krampe og andre førende redskabsmærker? Og har du mere energi og engagement end de fleste? Så har vi et spændende job til dig.

Du skal først og fremmest sørge for, at vores kunder får lige netop de maskiner og løsninger, der matcher deres behov og budget. Din base bliver i en af vores Valtec-afdelinger i Holmsland, Kjellerup, Skanderborg eller Gravens, men arbejdet foregår primært ude hos kunderne inden for landbrug, skov og industri.

Din hverdag kommer til at omhandle alt, der har med salg at gøre. Det vil sige personlig kontakt til kunder, tilbudsgivning og administrative salgsopgaver, for-/ og efterkalkulation, håndtering af brugte maskiner, deltagelse i dyrskuer og messer, planlægning af demokørsel med mere, så du er garanteret en afvekslende hverdag med frihed under ansvar.

Du skal have et stort personligt drive, men samtidigt være en ægte teamplayer. Du vil indgå i et løsningsorienteret sælgerteam på tværs af Valtec-organisationen med et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone.

Vi forestiller os, at du er:

  • erfaren inden for salg af traktorer og landbrugsmaskiner
  • fortrolig med landbruget, dets maskiner og mennesker
  • energisk, serviceminded, løsningsorienteret og initiativrig
  • klar til at påtage dig ansvar og træde i karakter, når det kræves
  • trives med en travl hverdag og direkte kundekontakt
  • struktureret, stabil og ordholdende
  • købmand med god økonomisk forståelse og handlekraft til at kunne ”lukke” en handel
  • lyttende og god til at kommunikere på alle niveauer
  • kan læse og tale engelsk
  • vant til at arbejde i de gængse it-programmer på brugerniveau

Du behøver ikke være Danmarks dygtigste maskinsælger endnu, men du skal kende branchen og have en ambition om at blive rigtig god til dit arbejde. Til gengæld tilbyder vi rig mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed med fokus på kundernes behov.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at ringe til: Daglig leder/sælger Jens Børsting på 20 90 76 81 eller COO Martin Geiser på 23 31 25 17.

Send din ansøgning via linket "Ansøg" her på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hos Valtec sætter vi kunden i fokus i alt, hvad vi gør, og vi stræber efter at være kundens foretrukne samarbejdspartner. Vores serviceorganisationer suppleres af uafhængige servicepartnere, så vi altid kan være hurtigt fremme ved kunderne i hele området.

Valtec er en del af TBS Maskinpower – en af Danmarks største maskinforhandlere med fokus

på Valtra og Fendt. Se mere på www.valtec.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentSka-Dan A/SplaceEgtved
Base: Aagaard/Gravens – med udkørsel til sager i hele området Vi genopslår stillingen, da vi har valgt at justere profilen en smule. Hos SKA-DAN A/S arbejder vi med udtørring, fugtmålinger og mobilvarme på byggepladser i hele landet. Vi søger en...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKolding, 17 km fra Egtved
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentVejle KommuneplaceEgtved
IndholdsnavigationTryk på en overskrift for at springe til indholdetToppen af sidenDu er herVigtig informationKlimatilstandHovedindholdIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseSidefodBorgerErhvervOplevelserDemokrati og udviklingGrønt livOm osMenuService...