Medarbejder med interesse for parker og grønne områder til Holbæk Kommune

apartmentHolbæk Kommune placeHolbæk calendar_month 

Holbæk Kommune har brug for nye kræfter, der kan bidrage til arbejdet i og ved kommunens parker og grønne områder ved kommunens bygninger.

I Drift og Vedligehold er vi i alt ca. 110 medarbejdere fordelt på 3 teams på 3 områder.

Medarbejderne i de enkelte teams arbejder typisk med grønne områder, entreprenørservice, ejendomsservice samt vintervedligeholdelse (deltagelse i vinterudkald).

Vi er optaget af, at borgere og brugere får en god oplevelse, når de benytter de kommunale områder - uanset om det er en park, et idrætsområde, en institution eller et ældrecenter.
Vi lægger derfor vægt på en service- og løsningsorienteret tilgang og opgaveløsning, og at opgaverne efter behov kan løses enten af den enkelte eller i et samarbejdende team.

Det betyder også, at vi arbejder med kommunikationen med brugeren, og i retning mod at måle konkret på, i hvilket omfang vi lykkes med det.

Dine opgaver:

Medarbejdere i Drift & Vedligehold, team for parker og grønne områder har dagligt opgaver, der ligger inden for disse områder:

  • Græsklipning
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Træpleje
  • Biodiversitet
  • Beskæringsopgaver
  • Vintervedligeholdelse

Din profil

Du har nogle års erfaring med pleje af grønne områder, og du har tidligere vist, at du mestrer at føre flere samtidige opgaver sikkert i havn. Du er en god kommunikator, og du kan skabe forståelse for de prioriteringer, der er en del af arbejdet.

Du er god under tidspres og kan jonglere med flere bolde på samme tid. Du kan arbejde selvstændigt, og formår at arbejde fleksibelt med mange interessenter, og så trives du absolut bedst, når du lykkes sammen med andre.

Da du skal servicere enheder på tværs af kommunen, skal du have gyldigt kørekort (som minimum kategori B) – og også gerne trailerkort (kategori E)

Du er ambitiøs, fleksibel, serviceminded, og du løser dine opgaver med gåpåmod, energi, og så møder du verden med et smil.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på høj kvalitet og effektivitet.

Du får mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen sammen med dine kolleger. Du får en spændende og varieret arbejdsdag i et tværfagligt miljø med en bred kontaktflade ud ad til i organisationen. Dine primære samarbejdspartnere vil være andre medarbejdere og de mange brugere på tværs af hele kommunen.

I stillingen er der mulighed for at vise dine faglige kompetencer i en kompleks organisation, hvor der også er arbejde uden for dagtimerne.

Om os

Drift og Vedligehold løser opgaver inden for hele det tekniske område; vedligeholdelse af parker, skove, veje, havn, foreningsområder, bygninger … og meget mere.

Stillingerne er placeret i Drift & Vedligehold, som består af i alt 3 teams, der alle har udgangspunkt i materielgården på Parallelvej i Holbæk by, men en stor del af arbejdet foregår direkte på de kommunale ejendomme og arealer.

Vi lægger vægt på en uformel arbejdsform og godt humør i et fagligt inspirerende miljø med plads til at afprøve nye veje for at opnå det bedst mulige samarbejde og højeste brugertilfredshed.

Løn og ansættelsesvilkår

Der gives løn efter gældende overenskomst samt individuelle tillæg afhængig af kvalifikationer og særlige opgaver. Stillingen er på 37 timer ekskl. frokostpause.

Bemærk: der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist og samtale

Der er ansøgningsfrist mandag den 26. maj, og vi afholder samtaler fredag den 30. maj 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentHolbæk KommuneplaceHolbæk
information Hvis du syntes at dette lyder interessant, eller har behov for yderligere uddybning, er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Lisbeth Jallbjørn på telefon 72 36 95 88. mail: lisj@holb.dk Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv...
apartmentHolbæk KommuneplaceHolbæk
velfungerende arbejdsplads i Holbæk kommunes hjemmepleje i Jyderup/Mørkøvdistriktet Hos os vil du blive mødt af en hjemmepleje hvor mange har været her gennem flere år. Jyderup teamet har stor tilgang af nye borger derfor søger vi dig som er uddannet social...
apartmentHolbæk KommuneplaceHolbæk
Om stillingen: Holbæk Kommune søger en dygtig økonomimedarbejder til primært driftsbogføring i vores fagsekretariat for kernechefområdet Børn og Familier. I kernechefområdet Børn og Familier arbejder vi med udsatte børn og unge på det sociale...