Pædagogisk leder til Ellepilen – hvis du tør tage ansvar for både mennesker, faglighed og retning

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Ellepilen søger en pædagogisk leder, der ikke gemmer sig bag skemaer og systemer, men som bruger dem klogt. En leder, der kan stå i hverdagen, tage beslutninger, skabe følgeskab – og som ved, at stærk pædagogik kræver tydelig ledelse.

Du bliver en del af et to-lederteam i en integreret institution med tre matrikler og en udflytter. Dit primære ansvar bliver børnehaven og udflytteren, og du får både personaleledelse, pædagogisk ledelse og daglig drift i hænderne. Ikke alene – men sammen med en erfaren lederkollega og en engageret personalegruppe.

Det her er ikke et job for alle, men det kan være jobbet for dig, hvis du
  • er uddannet pædagog og gerne erfaring fra 0-6-årsområdet
  • trives med at være tydelig – også når det er svært
  • kan lede processer, skabe faglige samtaler og omsætte data til praksis (fx KIDS, sprogvurderinger)
  • tror på involvering og medbestemmelse, men også ved, hvornår retning er nødvendig
  • kan skabe fælles fodslag på tværs af vuggestue, børnehave og udflytter
  • ser arbejdsmiljø som en ledelsesopgave – ikke et bilag
Ellepilen er kendetegnet ved
  • stærke arbejdsfællesskaber og en klar kerneopgave
  • fokus på udeliv, struktur og systematik i hverdagen
  • selvledende teams, der kræver nærværende ledelse
  • en kultur, hvor vi handler – ikke bare taler

Kerneopgaven i Ellepilen er klar: Børnene skal lære at tro på sig selv, deres egen kunnen og have lyst til at deltage i fællesskabet. Det forpligter – også ledelsesmæssigt.

Du bliver en del af noget større

Ellepilen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge I, hvor vi arbejder tæt sammen i ledelsesteamet. Vi sparrer åbent, deler udfordringer og lukker hinanden ind i ledelsesrummet. Faglig ledelse er ikke et slogan hos os – det er en forventning.

Vi leder ikke efter den perfekte leder. Vi leder efter en modig, reflekteret og fagligt stærk leder, der vil være med til at udvikle en organisation i bevægelse.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Har du spørgsmål eller vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carsten Møller på 29 86 69 46/carsmo@kk.dk eller klyngeleder Uri Harlam på 23 41 62 07.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026

Vi holder samtaler i uge 9 (1. samtaler tirsdag den 24. og evt. 2. samtaler onsdag den 25. februar).

apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Pædagogisk leder med fokus på relationer og tilknytning til Børnehuset Globen Brænder du for at arbejde med det gode børneliv...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Ledelse Ansøgningsfrist:  14.  02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være pædagogisk leder i en mindre institution, hvor du tager ansvar, sætter dig selv i spil og samtidig har respekt...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Pædagogisk leder til Skovvejens Skoles BFO Drømmer du om at være det faglige fyrtårn, der med varme kan sætte pædagogisk fokus...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: